Udviklingsbistanden får ideologiske øksehug

ANALYSE: En i forvejen presset udviklingsbistand er skåret til, så borgerlige mærkesager med direkte tråde til den indenrigspolitiske dagsorden står helt klart. Forude står teaterspil om besparelserne i blå blok, der reelt har afstemt forløbet. 

V-regeringen har afsat knapt 14,8 mia. kr. til udviklingsbistanden i 2016, som svarede til en besparelse på 2,9 mia. kr. eller næsten 17 procent i forhold til sidste år.
V-regeringen har afsat knapt 14,8 mia. kr. til udviklingsbistanden i 2016, som svarede til en besparelse på 2,9 mia. kr. eller næsten 17 procent i forhold til sidste år.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Massakre, et blodbad og en historisk svinestreg.

Det skortede ikke på kritik af regeringen efter præsentation af det, mange egentlig bare ventede på.

Så mon ikke kritikerne af besparelserne af udviklingsbistanden drømmer sig tilbage til for bare fire måneder siden, hvor den største hovedpine synes at være, at SR-regeringen havde droppet at hæve udviklingsbistanden til én procent.

Om det ligefrem er et blodbad eller en massakre, afhænger af øjnene, der ser. Men at det er historisk, er ingen i tvivl om.

Helt i toppen af Venstre-regeringen affejer man eventuelle udfordringer ved at få Konservatives opbakning til besparelserne på udviklingsbistanden. Det er klappet af, lyder det.

Fra analysen
...

For siden 1978 har udviklingsbistanden konstant ligget over 0,7 procent og endda sneget sig over en procent i 90'erne - ikke engang Fogh-regeringens besparelser på udviklingsbistanden kom i nærheden af 0,7 procent.

V-regeringen har afsat knapt 14,8 mia. kr. til udviklingsbistanden i 2016, som svarede til en besparelse på 2,9 mia. kr. eller næsten 17 procent i forhold til sidste år.

Ud over at der bliver mindre fra den danske stat til verdens fattigste, så har høje asyludgifter og en lav kronekurs over for dollaren de seneste år udhulet den danske udviklingsbistand, der simpelthen kører kortere på literen.

Liberale fingeraftryk
Tilbage står dog stadig en af verdens højeste bidrag af BNI til en udviklingsbistand, der samtidig har fået sig en gevaldig borgerlig ’make over’. Bistandsmiljøet og dansk udviklingsbistand skal i sandhed vænne sig til nye tider.

Siden regeringen skiftede hænder i slutningen af juni, har udspillet til besparelser blevet diskuteret i et hermetisk lukket rum med udenrigsminister Kristian Jensen (V) og Udenrigsministeriet som omdrejningspunkt i det, regeringen selv har kaldt en ”regulering” af udviklingsbistanden.

Kristian Jensen har formuleret fire principper for Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde, hvoraf indsatserne mindst skal løse to ud af fire af disse kriterier:

·          Fattigdomsbekæmpende

·          Vi skal være i de lande, folk flygter fra mod blandt andet Europa

·          Vi skal være i skrøbelige stater, hvor danske indsatser er en investering i at skabe fred og sikkerhed

·          Vi skal være i lande, hvor vi på sigt kan have en kommerciel interesse

Heri ligger en tydelig italesættelse af Venstres egne indenrigspolitiske dagsordener: nemlig øget dansk vækst (også gennem bistand) og et forsøg på at bremse tilstrømningen af migranter og flygtninge.

Vindersag
Nødhjælpsområdet skulle der ikke røres ved, det stod hurtigt klart. Og faktisk har man tilført ekstra 50 mio. kr. Dermed ligger regeringen sig i sporet af den tidligere SR-regering, der også hævede nødhjælpen på grund af især de mange humanitære kriser.

Det er ikke så mærkeligt, at V-regeringen lægger sig i det spor. Hvis man også havde sparet her, havde det været en oplagt angrebsflanke – og ja, så mener man faktisk, at det er det rigtige sted at prioritere.

Forskellen er i, hvilken grad udviklingsbistand bliver italesat og fremhævet som et vigtigt redskab til at bremse flygtninge- og migrationsstrømme, der aldrig har været større siden Anden Verdenskrig. Næsten 60 millioner mennesker er fordrevet på verdensplan.

Regeringen kan altså sige, at den styrker indsatsen i de nærområder, som alle taler om. Men hvad er det, der bremser strømmen af migranter og flygtninge mod Europa - og ikke mindst Danmark?

… eller tabersag?
For det første er der behov for at sikre ordentlige vilkår i lejre og nærområder i forhold til adgang til mad, uddannelse og medicin. For det andet er der behov for at forbedre livsvilkår og muligheder for migranter og flygtninge, så de bliver i deres hjemlande i stedet for at søge nordpå. Det er Kristian Jensens egen analyse.

Men selv om regeringen fastholder nødhjælpsrammen, så vil besparelserne føre til, at der er færre ressourcer til den langsigtede fattigdomsbekæmpelse, som netop skal sikre bedre livsvilkår i mange udviklingslande. Og det er den umiddelbare modsætning, som er en oplagt angrebsflanke fra oppositionen og kritikerne af regeringens besparelser på udviklingsbistanden.

Helt nøgternt findes der ikke et mere malplaceret tidspunkt at skære i udviklingsbistanden end nu, hvor hundredtusindvis af flygtninge og migranter rejser op gennem Europa.

Modsat Danmark har det borgerlige Norge og det socialdemokratiske Sverige på grund af de store flygtninge- og migrationsstrømme annonceret, at de hæver bistanden næste år.

Om regeringens besparelser og omprioriteringer kan være med til at bremse migrationen, bliver uden tvivl et kritikpunkt fra oppositionen.

Det private på banen
I finansloven opdeles udviklingsbistanden desuden ikke længere i en fattigdoms- og en globalramme, som den tidligere regering indførte.

De to rammer skulle gøre det klart, hvad der gik direkte til fattigdomsbekæmpelse, og hvad der gik til f.eks. asylområdet samt erhvervsprogrammer. Det skabte gennemsigtighed, mente den tidligere regering.

Men V-regeringen ser det som en kunstig opdeling. Vækst og investeringer løfter folk ud af fattigdom - ergo er der ingen umiddelbar forskel mellem de to poster, er argumentet på tværs af blå blok.  

Her er den private sektor afgørende for den nye regering, der dog samlet set skære lidt på erhvervsområdet. Det ligger fint i tråd med, at udenrigsminister Kristian Jensen først og fremmest har kaldt Udenrigsministeriet for et vækstministerium, hvor udviklingsbistanden er et vigtigt redskab.

Men har blandt tilført 100 mio. kr. til et nyt erhvervsprogram, der skal styrke danske virksomheder i udviklingslandene, mens eksempelvis tidligere udviklingsminister Mogens Jensens pulje til socialt ansvar og arbejdstagerrettigheder er blevet skåret væk.

Finansiering mangler (reelt ikke)
Ud ad til kan det se ud, som om der er ideologiske forskelle mellem Konservative og resten af blå blok.

Mange i bistandsmiljøet sætter nemlig lid til og håber, at Konservative vil bremse regeringens relativt store besparelser på udviklingsbistanden.

Men det er alt for tidligt at poppe champagnepropperne, selvom udviklingsordfører Naser Khader har talt dunder om besparelserne. Konservative skal nok få noget med hjem i forhandlingerne på udviklingsområdet – men det kan højst blive eksempelvis mere til nødhjælp, som partiet har efterspurgt.

Venstre og Dansk Folkeparti fremhæver igen og igen bistandsbesparelser som finansiering af mere til eksempelvis ældre- og sundhedsområdet. Omvendt stille med dørene har Konservatives politiske leder, Søren Pape, været med overhovedet at nævne, at sit parti officielt ønsker 0,8 procent til bistand - eller 1,2 mia. kr. mere i udviklingsbistand end i regeringens udspil.

Godbidder venter
Og helt i toppen af Venstre-regeringen affejer man uden for citat, at det skulle blive et problem at få Konservatives opbakning til besparelserne på udviklingsbistanden i hus, som er et krav til at skabe et flertal med blå blok. Det er klappet af med Konservative, lyder det. Det gjorde man, allerede inden regeringen var på plads. 

For at sige ja til besparelser på udviklingsbistanden får Konservative formentlig en appelsin i turbanen og knas for deres vælgerkorps, nemlig et indgreb mod den stigende grundskyld eller måske en direkte sænkning, som Venstre allerede har nikket til.

Og direkte adspurgt anerkender kilder hos Konservative, at udviklingsbesparelserne er deres bedste kort på hånden i finanslovforhandlingerne.

Det er højst usandsynligt, at Konservative ikke stemmer for udviklingsbesparelserne i sidste ende – partiet er simpelthen for sultne efter at få klare sejre inden for egne mærkesager.

Og godbidderne er lagt frem. Lige til at hapse.

Dokumentation

Regeringen vil i 2016 skære ca. 2,9 milliarder kroner af Danmarks udviklingsbistand, så beløbet ender på 14,8 milliarder. Det betyder farvel til en håndfuld ulande og lukning af fire ambassader.

* Danmark udfaser bistanden til syv ulande: Indonesien, Nepal, Pakistan, Vietnam, Mozambique, Zimbabwe og Bolivia. Også et regionalt program i Mellemamerika lukkes ned.

* Tilbage er 14 prioriterede samarbejdslande og -områder:

AFRIKA: Kenya, Sydsudan, Somalia, Etiopien, Tanzania, Uganda, Mali, Niger, Ghana, Burkina Faso. 

ASIEN OG MELLEMØSTEN: Afghanistan, Bangladesh, Myanmar, Palæstina. 

* Desuden spares på bidrag til en række FN-organisationer, heriblandt Undp, Unicef, Unfpa og Unaids. Danske ngo'er skæres med 300 millioner kroner.

*Den humanitære bistand hæves med 50 millioner i 2016, så den udgør 1,825 milliarder kroner.

Danmark er stadig blandt fem rige lande, der lever op til FN's mål om at yde mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i bistand.

Kilde: Forslag til finanslov 2016.

 

Historisk bistandsprocent

2002: 0,96 pct. (VK)

2003: 0,84 pct. (VK)

2004: 0,85 pct. (VK)

2005: 0,81 pct. (VK)

2006: 0,80 pct. (VK)

2007: 0,81 pct. (VK)

2008: 0,82 pct. (VK)

2009: 0,88 pct. (VK)

2010: 0,91 pct. (VK)

2011: 0,85 pct (VK)

2012: 0,83 pct. (SRSF) 

2013:  0,83 pct. (SRSF)

2014: 0,83 pct. (SRSF) 

2015: 0,87 pct. (SR)*

2016: 0,73 pct. (V)*

* 2015 er et budgettal, men det vil allerede ligge lavere, fordi V-regeringen har droppet en reserve på 0,5 mia. kr. asylsområdet, som SR-regeringen havde lovet skulle tilbage til udviklingsbistanden. 2016 er tal baseret på Venstres finanslovsudspil. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00