Tusk
Europas første folkevalgte kommissionsformand? Polens premierminister Donald Tusk er et bud på en konservativ kandidat, som vi måske vil kunne stemme om i Danmark ved europaparlamentsvalget i 2014. (Foto: Ryszard Holubowicz)

Venstre ønsker EU-præsidentvalg

25. marts 2013 kl. 10:00
EU-PRÆSIDENTVALG: Et stort flertal i Europa-Parlamentet vil arbejde for at gøre næste valg til et EU-præsidentvalg. Det vil man også hos Venstre. Socialdemokraterne og Konservative tvivler på effekten.
| Flere

Venstre er enig med et overvældende flertal af europaparlamentarikerne, som ønsker at gøre det næste EU-valg i 2014 til et valg om mere end bare Europa-Parlamentet. Det skal også være et valg om, hvem der skal være Kommissionens formand - altså en slags præsidentvalg.

Det kan nemlig give store fordele med et EU-præsidentopgør under en dansk EU-valgkamp, mener Venstre.

"Grundlæggende synes jeg, det er en fantastisk idé. Lige præcis dette spørgsmål tror jeg vil kunne få danskerne med på en europapolitisk dagsorden, og det er derfor, jeg personligt har talt varmt for denne idé, lige siden jeg kom til Bruxelles, som en af de første," siger Morten Løkkegaard, europaparlamentariker for Venstre.

Demokratisk valg til Kommissionen
Idéen er, at hvert europæisk parti skal stille med en fælles spidskandidat, så vælgerne får indflydelse på, hvem der skal sidde i Kommissionens formandsstol. Løkkegaards kollega og partifælle Jens Rohde er enig i fordelene ved EU-præsidentvalget.

"Jeg synes, det er en ganske udmærket ting, da det vil give større opmærksomhed på de europæiske gruppers politik i den danske valgkamp, og det vil også give Parlamentet mulighed for faktisk at få indflydelse på, hvem der bliver formand for Kommissionen. Det vil give et andet perspektiv i en dansk valgkamp, og det er der i den grad behov for," siger Jens Rohde og fortsætter:

"Men det kommer meget an på, hvilken kandidat der bliver valgt af de europæiske liberale, om jeg selv vil kunne støtte vedkommende i den danske valgkamp."

Socialdemokratisk mærkesag
Det socialdemokratiske europæiske paraply-parti PES er en af de største forkæmpere for præsidentvalget på europæisk niveau.

"PES' planer om en fælles kandidat er indgået i partiets vedtægter siden 2011 og skitserer klare retntingslinjer for, hvorledes valget af kandidaten bliver demokratisk," siger Ruairi Quinn, der var ordstyrer på partiets seneste kongres i slutningen af 2012.

"Således kan Europas borgere endelig inddrages i udvælgelsen af EU's ledere," mener han.

Kofod: Sympatisk men urealistisk idé
Men Socialdemokraterne i Danmark er mindre optimistiske. Her tvivler man på, at et EU-præsidentvalg vil nå Danmark i denne omgang. Men idéen om at styrke den europæiske dagsorden i valgkampen fejler ikke noget.

"En egentlig præsidentvalgkamp forudser jeg ikke i 2014," siger Jeppe Kofod, der står til at blive Socialdemokraternes spidskandidat til europaparlamentsvalget.

Han peger på, at det ifølge traktaten ikke er op til Europa-Parlamentet, men de nationale regeringer at udpege kommissionsformanden, hvilket ifølge Kofod gør præsidentvalgidéen skrøbelig. 

"Idéen med at få den europæiske dagsorden ned på nationalt plan er rigtig god. Dog er det vigtigste ikke, om man har en fælles kandidat, men at man har en fælles politik at kæmpe for. Det med personer kommer i anden række," fortæller Jeppe Kofod.

Bendtsen: Ingen gang på jorden
Danmarks repræsentant i Europas største politiske gruppe, Bendt Bendtsen, tror slet ikke på præsidentvalget, på trods af at hans parti, det konservative EPP, på kongressen i 2012 besluttede at være med.

"Jeg tror ikke, at forslaget om et præsidentlignende valg har nogen gang på jorden," siger Bendt Bendtsen.

Som eksempel anvender han rygterne om, at den polske premierminister Donald Tusk vil stille op for EPP, og at nuværende formand for Europa-Parlamentet, tyske Martin Schulz, vil stille op for Socialdemokraterne.

"Står vi foran en præsidentlignende kampagne, så skal jeg promovere Tusk, mens S-kandidat Jeppe Kofoed skal promovere Schulz - i Danmark! Jeg tror, danskerne er meget ligeglade med, hvilke af disse to kandidater der bliver kommissionsformand," siger Bendt Bendtsen.

Dokumentaion

SAGEN KORT:

De største europæiske partier, der står bag de fire største grupper i Europa-Parlamentet, (Konservative, Socialdemokraterne, Liberale, Grønne) besluttede på partikongresser i løbet af 2012 at stille med en kandidat til kommissionsformandsposten inden parlamentsvalget i 2014. En efterfølgende udvælgelsesproces er påbegyndt.

22. november 2012 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der anbefaler de europæiske partier at stille med en kandidat til kommissionsformandsposten.

Samme resolution lægger desuden op til, at europaparlamentsvalget skal afholdes i maj i stedet for juni for at øge stemmedeltagelsen, men samtidig også for at give det nyvalgte Europa-Parlament bedre tid til at forberede valget af Kommissionen, der foregår allerede i juli.

12. marts 2013 støttede Kommissionen officielt de europæiske partiers ønske om at gøre EU-valgkampen til også at være et spørgsmål om medlemmerne af Kommissionen. Begrundelsen var, at Eurobarometermålinger viser, at initiativet vil styrke valgdeltagelsen i 2014.

Ifølge traktaten er det medlemstaternes regeringer, der forhandler sig frem til, hvem der skal være formand for Kommissionen. I 2009 viste det sig, at selvom en social-liberal koalition af europæiske partier havde flertal til at vælge den belgiske liberale eks-premierminister Guy Verhofstadt, besluttede regeringslederne alligevel at give José Manuel Barroso en periode til. Bl.a. Spanien bakkede ud af koalitionen i stedet at støtte en iberer.

 
Altinget | EU

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Jeppe Kofod:
Sort pil 4/10/2019: B 7 (Udenrigsministeriet)
Sort pil 4/10/2019: B 6 (Udenrigsministeriet)