Ukonventionel ngo har ligeløn, ingen frivillige og bruger ikke ordet 'udsatte'. Den tilgang har givet god vind i sejlene

Har du også spekuleret på, hvad der mon foregår i det gamle kapel midt på Assistens Kirkegård på Nørrebro? 

Det har jeg.

Og med halvdelen af mine leveår bosat i hovedstaden og ud af dem næsten halvdelen i postnummer 2200, er det med skam at melde, at jeg først for nylig fandt ud af det.

Stedet har sin egen fortælling – den får du ikke her.

Men siden 2022 har Kapellet huset et af ngo’en Turning Tables Danmarks tre kulturlaboratorier. Og den dag i dag rummer det tillige en lidt ukendt og meget usædvanlig fortælling om, hvordan man også kan være ngo.

Det er den, du får her. 

De lyse, højloftede rum med kunstfærdigt udskårne vinduer er nu malet i krasse farver og rummer lyd- og fotostudier, galleri og et enkelt, spartansk indrettet kontor. Om eftermiddagen er her fuldt af unge, som skaber deres egen kunst: Musik, foto, film – assisteret af professionelle kunstnere.

I disse rum møder jeg Martin Højland – som, ærligt, måske ikke ville synes om at blive kaldt ngo-verdenens Lars von Trier, men som driver organisation på en så radikal måde, at associationen ligger snublende nær.