Umage makkerpar på en usandsynlig redningsmission

BÆREDYGTIG BUSINESS: For tre år siden lagde to danskere en ambitiøs plan om at gøre verden til et bedre sted. Verdens største pengetanke skal åbnes, hvis FN's verdensmål skal blive til virkelighed, mener Morten og Stefan. Og de mener, de har fundet en nøgle. Men nu er de selv løbet tør for penge.

To danskere med globale drømme: Stefan Maard (t.v.) og Morten Møller Holst. 
To danskere med globale drømme: Stefan Maard (t.v.) og Morten Møller Holst. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Carsten Terp Beck-Nilsson

Den ene tilbragte sin barndom i Afrika omgivet af tjenestefolk. Den anden voksede op i et hjem med arbejderværdier i Søborg.

Jeg har oplevet at miste alt – og få det tilbage. Derfor er jeg måske mindre følsom over for at starte noget nyt og sætte noget opsparing på spil.

Morten Møller Holst
Stifter, DIVA

Fra hver sit udgangspunkt stiftede de begge tidligt bekendtskab med ulighed og besluttede at gøre en indsats for at mindske den. I dag er de forenet i en mission, der skal gøre verden til et bedre sted. Intet mindre.

”Vi vil mobilisere de store virksomheder og de store institutionelle investorer ved at gøre det attraktivt for dem at arbejde for en mere bæredygtig verden,” siger Stefan Maard.

I tre år har han og hans våbenbroder Morten Møller Holst arbejdet på at designe den løsning, der kan gøre det attraktivt for verdens største pengetanke at investere i en mere bæredygtig verden.

Fakta
BLÅ BOG: STEFAN MAARD
Født: 25. november 1980, Surrey, England, opvokset rundt omkring i Vestafrika og Vesteuropa 
Uddannelse:
2006: Cand.merc.(fil), Copenhagen Business School
2004: Master of Philosophy in Development Studies, University of Cambridge
Erhvervserfaring:
2015-2017 Managing Director, DIVA Ventures L3C
2006-2017 Diverse roller indenfor bæredygtighed og forretningsudvikling i Novozymes A/S
2004-2005 Konsulent i UNDP Guyana med fokus på lokal bæredygtig forretningsudvikling i det nordlige Sydamerika og Caribien

Jeg er opdraget med, at vi blev nødt til at gøre noget, og det skulle være igennem forretning og virkelyst.

Stefan Maard
Stifter, DIVA

Men da Altinget møder dem, er de tæt på at kapitulere.

”En raket, der skal til månen, har brug for en vis kraft for at komme ud af atmosfæren. Hvis ikke den har det, ryger den ned igen. Og vi er på vej ned,” siger Morten.

Fakta
BLÅ BOG: MORTEN MØLLER HOLST
Født: 15. juni 1977 på Østerbro, opvokset i Søborg
Uddannelse: 2006, bach.scient, Datalogi, Københavns Universitet
Erhvervserfaring
2015-2017 Managing Director, DIVA Ventures L3C
2016-         Bestyrelsesformand, Grant Compass
2014-         Partner, Executio Partners 
2013-2014 Partner, Lighthouse Consulting 
2011-2012 COO Nordisk finans IT
2009-2011 Interim development manager, Siemens Healthcare, Norge 
2000-2008 Diverse roller primært inden for finans IT
1996-1998 Værnepligtig sergent i militærpolitiet, Trænregimentet 

Vi sidder i Stefans lejlighed på Holmen i København. De hvide vægge er prydet med afrikansk kunst. I et hjørne hænger en sværm af farvestrålende sommerfugle. En mørk træmaske sender truende blikke mod de besøgende. Og en to meter høj totempæl bevogter udgangen til altanen.

“Du skulle have set det værelse, han boede i, da han var single. Det var totalt proppet med bøger og eksotisk kunst. En total antropologhule,” siger Morten.

Kunstgenstandene er venligst udlånt af Stefans forældre, som har boet i Togo, Cameroun, Sri Lanka og en stribe andre udviklingslande og købt så flittigt ind, at de kunne indrette en dansk murermestervilla til museum.

Der vil aldrig være bistandsmidler nok
Den lyse skandinaviske arkitektur og de eksotiske artefakter danner en meget præcis ramme for fortællingen om Stefan Maard og Morten Møller Holst. To veluddannede, højt begavede danskere, som kunne sidde i vellønnede stillinger, men som i stedet har kastet sig ud i en mission, der skal redde vores klode.

Morten og Stefan vil bygge en bro, der gør det attraktivt for store pengetanke som pensionskasser og kapitalfonde at investere i firmaer, der leverer bæredygtige løsninger i udviklingslande. Og på den måde vil skaffe penge til at gøre FN's verdensmål til virkelighed.

Deres tese er, at der aldrig vil være udviklingsmidler nok til at løfte opgaven. Hvis vi forlader os på det, vil verdensmålene vedblive at være flotte hensigtserklæringer, mener de.

”Meget udviklingsarbejde har flyttet sig fra at dele fisk ud til at lære en mand at fiske. Fint nok. Men når du har gjort det; hvor kommer så de næste 100 millioner fisk fra? Hvor er skalerbarheden?” spørger Stefan og fortsætter:

”Selv hvis du har bistandshjælp, der virker, når vi ikke målet, medmindre vi hundrededobler det beløb, der går til Danida. Og der findes ikke noget scenarie, hvor det sker. Selv ikke hvis Enhedslisten fik samtlige mandater.”

De store penge skal mobiliseres
Derfor har Morten og Stefan lagt deres egen plan: De store virksomheder skal i spil. Og der skal banes vej for, at nogle af samfundets allerstørste pengetanke, de institutionelle investorer, anbringer deres penge bæredygtigt. Så begynder det at rykke.

”De globale virksomheder er nogle af verdens mest magtfulde enheder. Det handler om at få dem til at tage ansvar for at modarbejde den stigende ulighed og gøre samfundet bedre. Og hvis vi kan få de helt store investorer med, så begynder vi at tale om, at ti procent af verdens investerbare kapital kan være med til at løse problemer,” siger Morten.

Lokkemidlet er penge.

Illustration: Jimi Holstebro

 

Hvis man kan mindske den risiko, investorer løber ved at sætte penge i nye, fremmede, måske endda skrøbelige og dermed risikable markeder, så er der mulighed for at få multinationale selskaber og store pengetanke med om bord, mener Morten og Stefan. For risiko er en seriøs showstopper i erhvervslivet.

”Det er meget lettere for store selskaber at allokere vildt mange penge til noget, der er næsten sikkert, end at allokere ganske få penge til noget, der er usikkert,” siger Morten.

Derfor har de stiftet ngo'en DIVA, der netop skal bære en del af den risiko, der er ved at gå nye veje. Tanken er, at DIVA sammen med multinationale selskaber skal fremavle nye bæredygtige virksomheder i udviklingslande, hjælpe disse startups med at vokse og trække sig ud, når de er blevet store nok til at være interessante investeringsobjekter for de store pengetanke. Med andre ord vil Morten og Stefan bruge markedskræfterne til at skabe en mere bæredygtig verden.

Julemanden fra Togo
Det er usædvanligt store tanker fra et ganske lille land. Men Morten og Stefan er heller ikke helt almindelige. Hverken sammen eller hver for sig.

Stefan blev født lidt uden for Surrey i England. Men da han var tre år gammel, flyttede han og hans familie til Togo i Vestafrika, hvor hans far skulle bygge en forretning op for Mærsk.

Her fik Stefan sin første erkendelse af, at verdens goder er ulige fordelt.

Familien boede i en stor villa og havde chauffør og tjenestefolk. Men Stefan legede med de lokale børn. Og en jul spurgte han så sine kammerater, hvad de havde fået af julemanden.

Svaret var, til hans store forargelse, at de ikke havde fået nogen gaver.

”Så tog jeg hjem og beordrede vores houseboy til at samle alt mit legetøj i en sæk, og så gik jeg ellers ud og delte det ud til alle børnene på gaden. Det eneste, jeg beholdt, var mit Lego og to tøjdyr, som jeg holdt meget af,” fortæller han.

Sidenhen rykkede uligheden tættere på. I Senegal boede familien i et stort hus omkranset af mure med glasskår på toppen. Men når Stefan klatrede op på taget, havde han direkte udsigt til et stort slumkvarter.

”Det var virkelig usselt,” husker han.

Gavn gennem forretning
Familien omgikkes andre expats, men nødhjælpsarbejde og FN-indsatser havde Stefans far ikke meget til overs for. Hans indstilling var, at de blev overbetalt for at massefremstille hvide elefanter, der aldrig kom nogen til gavn. Det, der virkede, var, når virksomheder åbnede fabrikker og skabte job eller byggede havne, mente han.

”Hans syn var dengang noget unuanceret, men jeg blev meget påvirket af det. Jeg er opdraget med, at vi blev nødt til at gøre noget, og det skulle være igennem forretning og virkelyst,” fortæller Stefan.

Ved siden af arbejdet gjorde de en privat indsats for at hjælpe de lokale. Stefans mor arbejdede frivilligt som sygeplejerske med forældreløse børn. Og de ansatte AIDS-syge kvinder for at give dem adgang til pension og sundhedspleje.

”De ansatte kvinder, som var så syge, at de døde, mens de arbejdede for os. Der var mange, der ikke ville røre de mennesker – og slet ikke give dem et job. Mine forældre pressede citronen fuldstændig for at gøre noget for de lokale – måske også lidt mere, end reglerne tillod,” siger Stefan:

”Det var hele tiden noget med, at far skulle skabe noget forretning, der gjorde gavn; mor arbejdede frivilligt; og vi børn var med hele vejen,” siger han.

Mortens far var en ildsjæl
I Søborg voksede Morten op under helt andre kår. Hans far var læge og forskede i HIV på Statens Seruminstitut, når han ikke arbejdede frivilligt på at hjælpe socialt udsatte på Kofoeds Skole.

”Vi levede et relativt beskedent liv sammenlignet med mine venner og klassekammerater,” husker Morten:

”Mine forældre havde ikke bil, vi rejste aldrig til udlandet, og vi kørte rundt på brugte cykler.”

Fra tid til anden fik faderen lukrative tilbud om at arbejde for medicinalvirksomheder. Men det bed aldrig på forskeren med det venstreorienterede værdigrundlag.

”Men han takkede nej, fordi han brændte for en sag. Det gjorde stort indtryk på mig,” fortæller Morten.

Ferierne tilbragte Morten ofte hos moderens familie i Jylland. Og her blev han og hans bror sat i arbejde.

”20 minutter efter at vi var stået af toget, stod vi i kedeldragt og gummistøvler og satte hegn rundt om en mark,” fortæller han:

”Fra min mors familie lærte jeg at arbejde – og blive ved, til jeg var færdig.”

Morten mistede alt
Som ung datalogistuderende blev Morten syg. Noget skimmelsvamp ødelagde hans lunger permanent, og han udviklede astma og blev ekstremt overfølsom over for visse kemikalier og parfumestoffer.

Han måtte gå med maske; han mistede sit studiejob; og en stor del af hans venner faldt fra.

”Der oplevede jeg, at tæppet pludselig kan blive trukket væk under dig, og det rystede mig. Da det så sortest ud, var jeg bange for at blive hjemløs,” fortæller han.

Med tiden fik Morten det bedre.

”Men jeg måtte træffe nogle meget radikale valg i nogle år,” fortæller han:

”Jeg satte mine studier på hold og brugte næsten al min energi på at passe et job. Jeg måtte også flytte til Oslo i nogle år, fordi der var sundere for mig,” siger Morten.

Oplevelsernehar sat et dybt præg på ham.

”Jeg har oplevet at miste alt – og få det tilbage. Derfor er jeg måske mindre følsom over for at starte noget nyt og sætte noget opsparing på spil,” siger han.

Samtidig har det tydeliggjort, hvad der virkelig betyder noget for ham.

”Både som barn, og da jeg var syg, blev jeg bekræftet i værdien af at have de rigtige mennesker omkring mig, og det er et styrende princip for mig. Og Stefan ved jeg, jeg kan stole 100 procent på.”

Den falmende DIVA
I sommeren 2014 lagde Mortens og Stefans redningsbåd fra grund.

De første gnister sprang, da de talte sammen ved en fødselsdagsfest for en fælles bekendt i Frederiksberg Have.

Analysen af problemet var Stefans. Morten var ikke synderligt engageret i udviklingsbistand og nødhjælpsarbejde, men da det gik op for ham, at det handlede om at skabe nye virksomheder, var han hooked.

“Jeg tænkte: ‘Hold da op, her er en mulighed for at bruge mine kernekompetencer til virkelig at gøre en forskel. De muligheder hænger ikke på træerne’,” siger han.

Og de kompetencer, Morten havde med sig fra sit job som ledelseskonsulent, var nøjagtig, hvad Stefan havde brug for.

”Jeg blev meget hurtigt klar over, at hvis jeg skulle komme nogen vegne, var det sammen med Morten,” sige Stefan.

Få måneder efter festen i Frederiksberg Have var Morten trådt ud af det konsulentfirma, han var partner i, og havde aktiveret sin opsparing. Og sammen stævnede Morten og Stefan ud på en intens rejse, der foreløbig har varet i tre år.

Undervejs har de arbejdet på bæredygtige forretningsprojekter sammen med store selskaber i Danmark, Holland og Pakistan.

Og de har opnået status af upcoming stjerner i det filantropiske miljø i Europa.

Alligevel er DIVA i dag ved at falme. For til trods for den massive interesse er det ikke lykkedes Morten og Stefan at skaffe de fondspenge, der skal til, for at DIVA kan lykkes med sit forehavende. Fondene store ord om at foretage risikable investeringer for at gøre en forskel i verden har ikke holdt stik, mener Morten og Stefan.

”Der er meget snak om, at fondene gerne vil investere langsigtet og tage risiko. Men det har vist sig, at der er meget langt mellem det, de skriver, og det, de faktisk gør,” siger Stefan.

”Det er ikke ord, der mangler,” tilføjer Morten:

”Det er penge.”

De to iværksættere håber dog stadig på et mirakel.

”Det er hårdt at holde det i live. Men når vi snakker om mulighederne, så er der stadig god energi i det. Så hvis der kommer nogen, som har pengene og mandatet, så er jeg klar til at fortsætte,” siger Morten.

Dokumentation

SÅDAN VIL DIVA REDDE VERDEN

DIVA Ventures er en ngo. Den er baseret i Washington DC, USA, men startet af de to danskere Morten Møller Holst og Stefan Maard.

DIVA vil skabe bæredygtig udvikling på markedsvilkår ved at bygge bro mellem fattige lande og store pengetanke som kapitalfonde, pensionskasser og andre institutionelle investorer.

DIVA vil bygge broen ved at skabe virksomheder i udviklingslande. De skal med hjælp fra DIVA vokse sig store nok til, at de bliver interessante for de store investorer.

Det skal ske på denne måde:

DIVA indgår et samarbejde med et multinationalt selskab.

Selskabet har en ide til et produkt eller en service, som den ikke selv kaster sig over. Det kan for eksempel være, fordi ideen kræver, at virksomheden bevæger sig uden for sit normale kerneområde, eller fordi der ikke er udsigt til tilstrækkelig stort eller hurtigt afkast.

Det er et krav, at ideen bidrager væsentligt til at opfylde FN’s bæredygtighedsmål.

I stedet for at udføre sin ide på egen hånd skyder det multinationale selskab teknologi, viden og kapital ind i en virksomhed, som stiftes til formålet i samarbejde med DIVA.

DIVA leder arbejdet med at bygge virksomheden op, og DIVA rekrutterer lokale partnere i et udviklingsland – for eksempel i Afrika.

DIVA bistår også med kompetencer i ledelse, forretningsudvikling, markedsføring, jura etc. De leveres primært af eksperter, som DIVA samarbejder med.

På et tidspunkt bliver startup-virksomheden stærk nok til at være et interessant investeringsobjekt for de store pengetanke. Når det tidspunkt kommer, trækker DIVA sig ud og kaster sig over nye ideer.

Det særlige ved modellen er, at DIVA selv medbringer penge og bærer dermed en del af risikoen i den vanskelige opstartsfase.

Pengene til DIVA’s egen drift og investeringer kommer i begyndelsen fra fonde. Når DIVA’s portefølje med tiden vokser sig stor nok, bliver de filantropiske midler overflødige.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00