Underviser: Sandkassen er vigtigere end alfabetet i vuggestuen

DEBAT: For mange vuggestuer fokuserer på målstyret læring i form af tal, alfabet og fremmedsprog. Det er en ærgerlig tendens, for vuggestuebørn har brug for leg og udforskning, skriver Maria Kaare Petersson.

Af Maria Kaare Petersson
Underviser på Københavns Professionshøjskole

Vores pædagogik er noget at være stolt over her i Danmark.

Vi dyrker legen og friheden til at være og høre til. Vi laver aktiviteter i børnehøjde og møder børnene, hvor de er.

Vi har en særlig sanselighed og sensitivitet over for børnenes perspektiver, og børnenes hverdag er præget af leg og udforskning.

I dag ses dog også en udvikling, som er bekymrende.

I forskellige vuggestuer ser man en ærgerlig tendens, hvor fokus er på tidlig læring. Dette kunne for eksempel være indføring af engelske gloser på en vuggestues genstande.

Engelske labels på legetøjskurvene i vuggestuer – “Cars”, hvor bilerne ligger, og “Dolls”, hvor dukkerne er placeret.

Barnet får intet ud af det
Hvorfor dette tiltag?

Nogle mener, at vores vuggestuebørn helst skal lære noget helt konkret – få øvet sig på at blive skoleparate og blive dygtige elever på rekordtid.

På denne måde har børnene en bedre chance for at kunne følge med på de internationale målinger senere hen.

Denne tidlige form for læring er dog komplet misforstået.

For er det allerede nu, at vuggestuebørnene skal præsenteres for særlige læringsmål såsom udenlandske sprog, tal og tabeller og ABC? Hvad forsøger man at opnå? Det er en tidlig indsatsform, som er svær at forstå.

For hvad får vuggestuebarnet egentlig ud af det? Absolut ingenting. Det er en ærgerlig tendens, at vi tænker, at vuggestuebørnene skal rustes til en konkurrencepræget verden så tidligt i livet. Dette fordi vuggestuebørnene allerede har så travlt med at lære alt muligt andet.

I det stadie af livet og i den aldersgruppe kan de simpelthen ikke rumme al den information og “viden”, som man vil bruge så mange kræfter på at formidle videre til børnene.

Bag hellere en sandkage
Den mildeste konsekvens af denne form for indlæringspædagogik er, at det er spild af tid.

Men den værste (og mest sandsynlige) konsekvens er, at den tid og de ressourcer, som skulle være anvendt på aktiviteter, som er tilpasset aldersgruppen, mistes – og ikke kan fås igen.

Forskningen viser os, at jo tidligere man går i gang med denne form for målstyret læring, jo sværere vil børnene få det på deres videre rejse som lærende individer. Vi trætter dem ved at starte for tidligt.

Vi skal bruge vores krudt på det, vi er allerbedst til. Læring gennem leg og udforskning!

Vi skal udnytte og dyrke vuggestuebørnenes nysgerrighed og tilrettelægge aktiviteter, som er relevante for vuggestuebørn.

Og her er der mange at vælge imellem. Et godt eksempel kunne være klassikeren: at bage en sandkage i sandkassen.

Vi kan bage sandkager på legepladsen, fordi det er sjovt – selvfølgelig med pædagogisk faglige værdier omkring legen såsom sansning, fokuseret opmærksomhed og nysgerrighed omkring en aktivitet.

Med en så simpel leg som at bage en sandkage ude på legepladsen sker der faktisk en stor udvikling hos vuggestuebarnet.

Alderstilpasset læring
Som institution og fagpersonale tilbyder man en særlig alderstilpasset læring.

Vuggestuebørnene får med denne aktivitet mulighed for flere ting.

Børnene får for det første den sanselige oplevelse gennem kontakten med sandet.

Børnenes relationsdannelse og skabelsen af positive erfaringer er også til stede i denne form for aktivitet. Pædagogen og vuggestuebarnet er sammen om et “fælles tredje”, og det samvær kan skabe grobund for tryghed hos barnet.

Tryghed i det relationelle samspil er afgørende for, om barnet har lyst til og mulighed for at lære og udvikle sig – og allervigtigst: at finde glæde i det.

Derudover kan man også fremhæve hele dialogen omkring bagningen af sandkagen, som skaber udvikling af barnets sproglige kompetencer.

Gevinsten er stor på mange områder for vuggestuebarnet ved “blot” at bage en sandkage.

Understøtte frem for at pådutte
Det vigtige her er, at læring i bund og grund tager udgangspunkt i vuggestuebarnets egen motivation og lyst.

Ikke hvad vi vælger at pådutte dem af besynderlige læringsmål.

Udvikling og læring sker altså også i sandkassen – det ser og udøver vores pædagoger heldigvis stadig ude i praksis.

Vi skal ikke pådutte læring på vuggestuebørnene – vi skal gribe og understøtte vuggestuebarnets nysgerrighed. Det gør vi nu, og det skal vi helst blive ved med.

Vi leger nemlig i vuggestuen – vores fokus er fagligt funderet og vigtigt.

Vi vejer ikke sandet til sandkagen, og vi kigger ikke på mål og mængder – vi tager den på slump, men fokuserer så også på noget meget vigtigere.

Nemlig at barndommen er en helt særlig livsperiode, hvor vi gennem positive erfaringer skaber udvikling og læring.

Spild af barndom
Den danske vuggestuepædagogik er noget særligt, og derfor skal vi passe på ikke at falde i ”læringsfælden”.

Friheden til at lære gennem legen er noget, vi i Danmark altid har været stolte af og ikke mindst gode til.

Lad os bevare dette læringssyn og ikke bruge tiden på ting, som vores vuggestuebørn alligevel ikke er klar til.

Ved at tilvælge legen fremfor tidlig læring tager vi også en beslutning om at se verden gennem børnenes øjne og gribe de interesser og motivationer, som har en værdi for dem.

Når tingene giver mening for børnene, kan udvikling skabes. Alt andet er spild af barndom.

ABC og engelske gloser skal nok komme – men lad vuggestuebørn være frie til at være vuggestuebørn.

Forrige artikel Borgmester: At afvise behovet for en ghettopakke er ren selvbenægtelse Borgmester: At afvise behovet for en ghettopakke er ren selvbenægtelse Næste artikel 3F til Krifa: Lovbestemt mindsteløn er noget katten har slæbt ind 3F til Krifa: Lovbestemt mindsteløn er noget katten har slæbt ind