Merete Riisager
Lene TanggaardUndervisningsministeren nedsætter ny rådgivningsgruppe
Rådgivningsgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan folkeskoleforligskredsens aftale om Fælles Mål i folkeskolen bedst kan implementeres.
Det skriver Undervisningsministeriet.
”Vores skoler og lærere skal have frihed til at levere levende undervisning af høj kvalitet. Derfor var der brug for en forenkling af Fælles Mål og en aftale, der gør op med målene som en rigid tjekliste, der gør undervisningen mekanisk. Nu skal vi så sikre, at aftalen følges til dørs helt til klasseværelserne. Det kræver viden og praktisk erfaring fra centrale aktører omkring folkeskolen. Præcis det står den nye rådgivningsgruppe for,” siger undervisningsminister Merete Riisager ifølge Undervisningsministeriet.
Fælles Mål er centralt fastsatte nationale mål for, hvad eleverne skal lære i folkeskolen. Målene skal være styrende for undervisningen og bestemmer, hvad eleverne skal lære, men ikke, hvad undervisningen skal indeholde.
Formanden for rådgivningsgruppen, Lene Tanggaard, er viceinstitutleder ved Institut for Kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet og har taget en ph.d. i undervisningspsykologi på Aalborg Universitet.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- S-profil endte i strid om dobbeltmandater. Nu kæmper hun for, at partiet genvinder tilliden i København















































