Køb abonnement
Annonce
Debat

Ung socialdemokrat: Mit parti skal gentænke retningen efter tre valgnederlag

Jeg er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet er langt bedre til at mindske uligheden og de voksende kløfter i vores samfund, end Dansk Folkeparti er – men kun hvis vi begynder at tale om problemerne, skriver Ingrid Kjærgaard.
Jeg er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet er langt bedre til at mindske uligheden og de voksende kløfter i vores samfund, end Dansk Folkeparti er – men kun hvis vi begynder at tale om problemerne, skriver Ingrid Kjærgaard.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
14. april 2026 kl. 14.25

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Endnu en socialdemokratisk ledet regering vil uden tvivl være bedst for landet. Det behøver man bare kigge to sekunder på blå blok for at konstatere.

Men med tre nederlag på to år – først europaparlamentsvalget, kommunalvalget og nu folketingsvalget – må det stå klart, at der er brug for at gentænke retningen og projektet i Socialdemokratiet, hvis ikke vi skal ende som visionsløse forvaltere og endnu et ti-procent-parti.

Der er i min optik tre vigtige punkter, vi skal gøre noget ved: Klasseanalysen, systemkritikken og kommunikationen. 

DF har desværre virket som de eneste, der har taget problemerne alvorligt.

Ingrid Kjærgaard
Forretningsudvalgsmedlem, DSU

Første punkt, Klasseanalysen, var lidt på vej i valgkampen med udspil om formueskat, pension, landdistrikter, familieliv og velfærd. Men de røde forslag virkede utroværdige, når SVM-regeringen i årene op til har givet de største skattelettelser til de rigeste, mens almindelige lønmodtagere mistede en helligdag.

Valgresultatet viser samtidig et Danmark, der er rykket til højre, og at vi ikke får succes ved bare at spytte en masse venstreorienterede forslag ud.

Det skal vi ikke bare acceptere, men vi er nødt til at genformulere klasseanalysen, før vi kan få opbakning til en venstreorienteret økonomisk kurs.

Den geografiske ulighed

Uligheden er voksende i Danmark, og langt fra de store byer forlader flere og flere folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Lægen er langt væk. Den sidste bus gik i går, så flere bliver afhængige af bilen, som kun bliver dyrere at tanke. Mange har stadig fysisk nedslidende jobs, og risikoen for, at man dør, før man får gode år på pension, er markant større på Lolland end langs Københavns kanaler.

Jeg er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet er langt bedre til at mindske uligheden og de voksende kløfter i vores samfund, end Dansk Folkeparti er – men kun hvis vi begynder at tale om problemerne.

DF har desværre virket som de eneste, der har taget problemerne alvorligt. Og konsekvensen er, at Danmark er rykket til højre, og sociale fremskridt bliver endnu sværere at sikre i de kommende år.

Læs også

Behov for større drømme

Socialdemokratiet er også nødt til at kunne levere systemkritik.

Skal hver fjerde dansker, som må være partiets målsætning, igen have lyst til at sætte deres kryds ved os, må vi være på almindelige menneskers side – ikke på bureaukratiets.

Borgernes Parti viser med al tydelighed, at uprøvede kræfter fra "det virkelige liv" ikke er svaret på politikerleden. Men Socialdemokratiet har i for ringe grad været dem, der lytter til for eksempel små erhvervsdrivende, handicappede og pårørende, der kommer i klemme i systemet. I stedet for at blive taget seriøst kan man fra den gennemsnitlige socialdemokratiske politiker forvente et langt teknokratisk svar.

Vi skal igen være et parti, der tør drømme om store forandringer.

Ingrid Kjærgaard
Forretningsudvalgsmedlem, DSU

Morten Messerschmidt høster likes på et opslag, hvor han bare skriver "I dag gør vi Danmark til et bedre land". Til sammenligning bygger Socialdemokratiets kampagne på, at vi skal passe på det, vi har, og have respekt for dem der leder landet i dag.

Men for alle dem, der oplever at blive svigtet eller overhørt af fællesskabet i dag, er det ikke godt nok. Vi skal igen være et parti, der tør drømme om store forandringer.

Brug for at tænke nyt

Netop kommunikationen er det tredje punkt, hvor der er brug for at tænke nyt og følge med tiden.

Når vi har genoplivet klasseanalysen og formuleret nogle visioner, der handler om andet end at stramme et par tandhjul, må vi også vågne op til den nye medievirkelighed, hvor et klassisk pressemøde med de traditionelle medier har minimal rækkevidde. 

Uden for den politiske boble har rigtig mange på min alder besluttet sig for at sætte kryds ved nogen, de kender fra Tiktok og Instagram.

I mange storkredse og partier kan man se, at dem der er dygtige til at være politiske influencere også høster flotte personlige valg, mens ministre, der pludselig danser til Zara Larsson og hopper med på some-trends, virker utroværdige. Vi skal opbygge profiler, der er autentiske og engagerende på de platforme, som engagere flest i den politiske debat.

Regeringsdeltagelse i endnu en periode må ikke spænde ben for selvransagelsen, diskussionen og nytænkningen i den socialdemokratiske bevægelse. For det er os, der kan gøre Danmark til et bedre land.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026