Debat

Ungdomsorganisationer: Vi vil skabe reel forandring til COP22

DEBAT: Et stort antal unge ledere er netop ankommet til COP22 i Marrakech fast besluttet på at kæmpe for reel forandring, skriver Amalie Cordes, formand for Nødhjælpens Ungdom.

Foto: Colourbox
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Amalie Cordes med flere (se bunden af indlægget)
Formand, Nødhjælpens Ungdom

Verden bevæger sig fremad i et ubarmhjertigt højt tempo. Menneskeheden bevæger sig fremad på mange områder på én gang. I mellemtiden stiger erkendelsen hvert minut af de udfordringer, vi står overfor. Det er en erkendelse, der er afgørende for bekæmpelse af klimaforandringerne. Ligesom erkendelsen af problemet vokser, så vokser erkendelsen af, at vi må gøre noget.

Indflydelsesrig ungdom
Antallet af unge ledere i bevægelsen for en bæredygtig verden er nu alt for mange til at kunne tælles. Unges indflydelse er for stor til, at det kan begribes. Men viljen er let at forstå. Vi kæmper for vores liv. Vi kæmper for livet for alle mennesker, alle kommende generationer og for ​​alt liv på vores jord midt i ​​rummet.

Siden klimatopmødet i Paris i december sidste år har bevægelsen accelereret. Vi er der, når de politiske beslutninger træffes. Vi er der, når der kæmpes for en bæredygtig verden, hvor fossile brændstoffer, den væsentligste drivkraft for menneskeskabte klimaændringer, bliver holdt nede i jorden. Vi er til stede for at opfordre, styrke håb og sikre handling mellem verdensledere. Vi har udholdenhed, vilje og viden. Hvad vi ikke har er tid.

Intenst, men stadigt, finder vi som unge ledere vej til magtens korridorer. Fast besluttet på at hamre det presserende budskab igennem om global opvarmning, og at vi nu skal skabe en reel forandring.

Amalie Cordes (med flere)
Formand for Nødhjælpens Ungdom

Mod magtens korridorer
Et stort antal unge ledere er lige ankommet til COP22 i Marrakesh, Marokko. Vi har rejst på et utal af måder, hvoraf mange har taget hensyn til, at transport-udslippet er en af ​​drivkræfterne bag uretfærdighed i verden. Nogle grupper har rejst med tog hele vejen ned til Marrakesh. Nogle har rejst i en fuldt pakket varevogn. Dette er blot et eksempel på bevægelsens ønske om at få en bedre verden. Med indsigten om, at vi skal ændre vores måde at leve på, så ændrer vi vores adfærd.

Til klimatopmødet medbringer vi vores magtfulde ønske om at skabe en bedre verden. Det samme ønske om at kæmpe for, hvad der er godt. Dette ønske har vi også med, når vi arbejder med regeringer, skaber lokale initiativer, samler globale stemmer og kæmper for klimaretfærdighed. Vores opgave som unge ledere er at fremskynde det bedste. Vi vil ikke stå med hænderne i lommen.

Vi er inde i FN. Besætter kulminer. Arbejder med EU. Protesterer i gaderne. Vi uddanner os som økonomer, forskere i bæredygtighed, politikere, økologer og ingeniører. Vi er overalt, hvert minut. Intenst, men stadigt, finder vi som unge ledere vej til magtens korridorer. Fast besluttet på at hamre det presserende budskab igennem om global opvarmning, og at vi nu skal skabe en reel forandring.

Indlægget er skrevet af Amalie Cordes i samarbejde med nordiske ungdomsrepræsentanter og delegerede på klimatopmødet COP22 fra PUSH Sweden, Finnish Youth Cooperation, Changemaker Norge, Spire Norge og YMCA World Alliance.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Amalie Cordes

Politisk konsulent, Dansk Ungdoms Fællesråd Norden, fhv. formand, Folkekirkens Nødhjælps Ungdom
cand.scient.pol.

0:000:00