Ungdomspolitikere er også akademikere

Der er gode chancer for at støde ind i en studiekammerat fra universitetet, når der er møde i forretningsudvalgene i de danske ungdomspartier. Og endnu større chance, hvis man har valgt en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk studieretning.

Hele 72,2 procent af de ledende kræfter i ungdomspartierne - fremtidens politikere - er nemlig i gang med en lang videregående uddannelse på landets universiteter. Og mere end hver anden går på et samfundsvidenskabeligt eller erhvervsøkonomisk studie, et såkaldt DJØF-fag.

Det viser en kortlægning, Altinget.dk har foretaget over de 62 unge, der er medlemmer af de danske ungdomspartiers forretningsudvalg og hovedbestyrelser.

Det er meget højt i forhold til deres jævnaldrende i resten af befolkningen. Uddannelsesministeriets prognoser skønner, at 27 procent af en ungdomsårgang får en lang videregående uddannelse.

For snævert
Og det er problematisk, at så mange ungdomspolitikere er akademikere set i forhold til resten af befolkningen, mener Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det er en kedelig tendens, at så få faglærte og ufaglærte engagerer sig i ungdomspolitik. Det viser bare, at udviklingen fortsætter i forhold til, hvad der er sket på Christiansborg de seneste mange år.

Leif Lahn Jensen
MF for Socialdemokraterne

"Det er dejligt, at de studerende engagerer sig i politik. De er jo dygtige og kloge. Men det er bekymrende, at rekrutteringen til de politiske ungdomsorganisationer er så snæver, som den er. Det skyldes blandt andet, at fagbevægelsen rekrutterer så uendeligt få unge med lyst til at engagere sig politisk," siger han.

Det har traditionelt været i fagbevægelsen, at unge faglærte og ufaglærte er blevet politisk aktive. Men den udviklingen stopper, når fagforeningerne har så svært ved at mobilisere de unge.

Den forklaring bekræfter Karina Kosiara-Pedersen. Hun er lektor ved Københavns Universitet og leder af Center for Valg og Partier.

"Ungdomspartierne er ikke den eneste platform for rekruttering af fremtidige politikere. Fagbevægelsen har altid været en rekrutteringskanal, hovedsagligt for de røde partier. Men når unge i stigende grad fravælger fagbevægelsen, samtidig med at der er så stor en overvægt af akademikere i ungdomspartierne, så er der en fare for, at akademiseringen og professionaliseringen bliver endnu mere markant," siger hun.

Ifølge Peter Munk Christiansen er det usundt, at hovedparten af landets ledende politikere kommer direkte fra universiteterne:

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0ArR4KC0ufZ59dHFrU2VMSE9WdGwxTDhwZWRncmpsclE&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB2&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"title":null,"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"title":"Procentdel der er i gang med eller har afsluttet en lang videreg\u00e5ende uddannelse","booleanRole":"certainty","height":320,"animation":{"duration":500},"legend":"none","width":450,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"isStacked":false,"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0ArR4KC0ufZ59dENtSDBqblJKZXBocV9Md3R3ZnJ5YWc&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":null,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"booleanRole":"certainty","title":"Procentdel der er i gang med eller har afsluttet en erhvervsuddannelse","animation":{"duration":500},"legend":"none","hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"tooltip":{},"isStacked":false,"width":450,"height":320},"state":{},"view":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>"Det kunne være ønskeligt med en bredere rekruttering til ungdomspartierne. Det er fordelagtigt, hvis dem, der skal styre landet, også har erfaringer fra landbrug, industri og private serviceerhverv, fordi det giver en bedre fornemmelse for den virkelighed, som man påvirker gennem lovgivningen," siger han.

Skæv afspejling
Efter folketingsvalget i 2011 kunne Altinget.dk dokumentere, at sammensætningen af de folkevalgte langt fra afspejlede befolkningen uden for Christiansborgs mure. 57 procent af Folketingets medlemmer er nemlig akademikere eller studerende på lange videregående uddannelser. Det står i skærende kontrast til, at kun 10 procent af alle danskere befinder sig på samme uddannelsesniveau.

Havnearbejderen Leif Lahn Jensen (S) er en af de folketingsmedlemmer med arbejderbaggrund, der blev valgt i 2011. Han ser med stor bekymring på udviklingen i ungdomsorganisationerne.

"Det er en kedelig tendens, at så få faglærte og ufaglærte engagerer sig i ungdomspolitik. Det viser bare, at udviklingen fortsætter i forhold til, hvad der er sket på Christiansborg de seneste mange år," siger han.

Læs hele artiklen på Altinget | Christiansborg her (kræver abonnement)