Kommentar af 
Carolina Magdalene Maier

Unges trivselskrise skal løses ved at ændre vores uddannelsessystem radikalt

Danske elever sættes i højere grad til at fokusere på fremtiden og ikke i nuet. Det medvirker til den voksende mistrivsel blandt børn og unge, hvorfor der er behov for en gennemgribende reform af skole- og uddannelsessystemet, skriver Carolina Magdalene Maier. 

Det nuværende skole- og uddannelsessystem handler i højere grad om, at børn og unge skal gøre sig klar til næste skridt. At de skal tænke i fremtid i stedet for at fordybe sig i nutiden - og det skal ændres, mener Carolina Magdalene Maier.
Det nuværende skole- og uddannelsessystem handler i højere grad om, at børn og unge skal gøre sig klar til næste skridt. At de skal tænke i fremtid i stedet for at fordybe sig i nutiden - og det skal ændres, mener Carolina Magdalene Maier.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Carolina Magdalene Maier
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Børn og unges mistrivsel er på alles læber i disse dage – godt hjulpet på vej af en valgkamp.

Flere partier – herunder mit eget – er da også kommet med konkrete forslag til, hvordan vi løser (noget af) problemet. Radikale Venstre har fx foreslået at afskaffe karakterer i 1.g, mens regeringen har foreslået at optagesystemet til de videregående uddannelser skal ændres, så ingen uddannelser kan kræve mere end 10 i snit.

De er som enkeltstående forslag fine nok, men jeg tror, vi stikker os selv blår i øjnene, hvis vi tror de ændrer grundlæggende på trivselskrisen blandt de unge. Årsagerne til den er alt for komplekse til at de kan fikses med en snuptagsløsning hist og her.

Jeg har heller ikke svaret på krisen, men jeg har forsøgt at lytte og læse mig til, hvad de unge selv siger om den. Gode avisartikler og radioudsendelser har nemlig givet de unge en stemme – en stemme vi i øvrigt burde gøre meget mere for at give en plads og et publikum.

Når jeg lytter til de unges egne fortællinger, hører jeg to ting: For det første, at problemet er komplekst, og det er svært for de unge selv at pege på, præcis hvad der er galt. For det andet, at der i hvert fald er noget galt med vores skole- og uddannelsessystem, fordi de unge beskriver, at det ofte er i deres skole eller på deres uddannelse, de føler sig utilstrækkelige, angste eller ensomme.

Måske er det ikke så mærkeligt endda.

Hele vores uddannelsessystem er bygget op om den logik, at skolens og uddannelsernes indhold skal bruges til noget andet – nemlig til at komme videre i uddannelsessystemet 

Carolina Magdalene Maier

Når vi ser på den måde, vores skole- og uddannelsessystem er indrettet på, så handler rigtig meget om at børnene og de unge skal gøre sig klar til næste skridt. At de skal tænke i fremtid i stedet for at fordybe sig i nutiden.

I folkeskolen handler det om at få gode karakterer, særligt i udskolingen, så man kan komme direkte i gymnasiet og ikke skal risikere at ryge i den kategori af elever, der enten skal op i samtlige fag eller til en optagelsessamtale.

I gymnasiet handler det om det samme, nemlig at få gode karakterer, så man kan komme ind på sin drømmeuddannelse – som mange i gymnasiealderen i øvrigt overhovedet ikke ved, hvad er. Men hvis man vil holde sine muligheder åbne, skal man hive en god studentereksamen hjem.

Hele vores uddannelsessystem er bygget op om den logik, at skolens og uddannelsernes indhold skal bruges til noget andet – nemlig til at komme videre i uddannelsessystemet. Samtidig siger vi til børnene og de unge, at de ikke skal tænke så meget på fremtiden, at de nyde nuet, ikke bekymre sig så meget om karakter, osv.

Hvad havde vi forestillet os? Vi har jo selv skruet et system sammen, som sender de stik modsatte signaler, og som skaber den stik modsatte praksis. Det er en fuldstændig fejlslået præmis at bygge vores skole- og uddannelsessystem op omkring, når det børn og unge har brug for – og det tror jeg, de fleste af os er enige om – er ro, tid og plads til fordybelse.

Læs også

Vores skole- og uddannelsessystem bør i stedet skabe rammerne for, at børn og unge har mulighed for at fordybe sig, være nysgerrige, væres skabende og eksperimenterende. Sådan er vi nemlig skabt som mennesker, og sådan bliver børn til kommende voksne, der har kontakt til både sig selv og til den omkringliggende verden.

Hvis vi skal være tro mod denne forståelse af barnets og den unges behov for udvikling, og hvis vi virkelig mener det, når vi siger til de unge, at de skal nyde livet og ikke bekymre sig så meget om fremtiden, så er det en bunden opgave, at vi gennemfører en radikal reform af vores skole- og uddannelsessystem.

Hvad skal der så til? Jeg har følgende forslag:

For det første skal vi have skabt en langt bedre vægtning af henholdsvis boglige, praktiske og kreative fag hele vejen op igennem grundskolen. Vi er, som mennesker, skabt til at stimuleres både kognitivt, åndeligt, kropsligt og praktisk. Det skal vores skolesystem respektere og honorere.

Dannelsen til menneske og medborger kræver både kropslighed, kreativitet og kritisk tænkning. Som det er nu, giver vi en kæmpe fordel til de børn og unge, der er stærke på de kognitive kompetencer, mens vi – mere eller mindre direkte – placerer børn og unge, der udmærker sig på kropslige, kreative og praktiske kompetencer helt nede i bunden af feltet.

For det andet skal vi have afskaffet alle karakterer i grundskolen. Det betyder også, at optagelsessystemet til ungdomsuddannelserne skal laves om. Med det system, vi har nu, signalerer vi til børn på kun 14-15 år, at det er finere at komme i gymnasiet, hvor man skal have fem i snit, end på en erhvervsuddannelse, hvor man skal have to.

Det hele handler om at give vores børn og unge mennesker lov til bare at være, når de går i skole og på uddannelse, i stedet for at vi hele tiden ansporer dem til at være på vej et sted hen 

Carolina Magdalene Maier

For det tredje bør vi også afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i den form, den har i dag. I stedet bør vi indlægge f.eks. fire afklarende samtaler til hver elev i løbet af niende klasse. Disse skal ikke have fokus på, hvorvidt den enkelte elev er ”parat” eller ”dygtig nok” til at komme i gymnasiet, men på elevens interesser.

Samtalerne skal tage udgangspunkt i eleven: Hvad gør hende nysgerrig? Hvad synes hun er sjovt at beskæftige sig med? Hvad er hun god til? I hvilke fag eller aktiviteter, kan hun blive så opslugt, at hun fuldstændigt glemmer tiden? Er det, når hun læser en skønlitterær roman? Når hun strikker i Håndværk og Design? Eller måske når hun spiller fodbold i frikvarteret?

Vi skal have skabt en helt ny måde at tale med det unge menneske på, som fuldstændig afmonterer den voksnes vurdering af det unge menneske – men som til gengæld springer ud af en nysgerrighed på det unge menneskes virkelyst.

For det fjerde skal alle karakterer afskaffes i gymnasiet, således at gymnasietiden bliver en tid for faglig og personlig udvikling og fordybelse i stedet for en tid, hvor alt handler om at få gode karakterer til en eller anden forestillet uddannelse et sted ude i fremtiden.

Hvis vi virkelig ønsker at gymnasietiden skal blive den dybe dannelses- og erkendelsesrejse, som den har potentiale til, så fjerner vi også alle incitamenter til at undgå fordybelsen til fordel for strategiske valg af fag og indsatser.

Det betyder så også – og det bliver det femte og sidste punkt – at optagelsessystemet til de videregående uddannelser skal laves grundlæggende om.

Vi skal væk fra et system, hvor det er karaktergennemsnittet, der er adgangsgivende. I stedet kan vi lade os inspirere af f.eks. medicinstudiet på SDU, som i en årrække har kørt med en model for optagelsesprøver og -samtaler. Det er naturligvis langt mere ressourcekrævende, men erfaringen har vist, at det medfører et langt mindre frafald.

Et system baseret på optagelsesprøver kan give de unge luft og rum for fordybelse i løbet af gymnasietiden, mens de til gengæld, når de er klar til at søge ind på universitetet, kan forberede sig fokuseret på netop den uddannelse, de drømmer om. Man kunne supplere et sådant system med f.eks. onlinekurser, der kan hjælpe de unge med at blive klar til optagelsesprøven.

Det hele handler – helt banalt – om at give vores børn og unge mennesker lov til bare at være, når de går i skole og på uddannelse, i stedet for at vi hele tiden – både som voksne individer og som samfund - ansporer dem til at være på vej et sted hen. Vi skal give eleverne mulighed for at blive opslugt af noget andet end sig selv og fordybe sig i ting, som ikke har et klart defineret mål på forhånd.

En sådan gennemgribende reform af vores skole- og uddannelsessystem løser helt sikkert ikke hele trivselskrisen blandt børn og unge. Men jeg tror, den er et godt første skridt på vejen.

Og det er på høje tid, at vi bevæger os fra ord til handling. Det skylder vi vores børn og unge mennesker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00