UNHCR om stor civil velvilje over for Ukrainske flygtninge: "Hold fast i medmenneskeligheden, også senere hen"

Med billeder, der giver associationer til en kombination af kræmmermarkeder og genbrugspladser ved ukrainske grænseovergange, er civilsamfundets store velvilje cementeret i enhver medieforbrugende danskers bevidsthed. 

På den baggrund har frontfigurer for store humanitære organisationer på diverse sociale medier ydmygt og høfligt takket, men indtrængende bedt danskerne konvertere den kærkomne handleiver til kontante bidrag. 

Og samtidig med en entydig støtte til den opfordring har Elisabeth Arnsdorf Haslund, talsperson for UNHCR, FNs flygtningeorganisation, i de nordiske og baltiske lande endnu en kraftig opfordring: 

”Man skal holde fast i, at der er vist en fantastisk velvilje – både i Danmark og i andre lande. Vi ser afgørende tilsagn af medmenneskelighed. Det er vigtigt at huske på, også senere hen. Det kan være, når vi møder flygtninge på dansk jord eller i den offentlige debat – at de så ikke bare reduceres til ansigtsløse statistikker og udgiftsberegninger," siger hun. 

Civilsamfundet har før budt flygtninge velkommen

Omkring 660.000 flygtninge har i de sidste seks dage forladt Ukraine, oplyser UNHCR. De lande, som har modtaget flest flygtninge indtil videre, er Polen, Ungarn, Moldova, Rumænien og Slovakiet. Et mindre antal har også søgt mod andre europæiske lande og mod Rusland.

Elisabeth Arnsdorf Haslund vil ikke sammenligne eller gradbøje velviljen sammenlignet med andre krige og flygtningestrømme som følge deraf, men blot pointere, at vi også har set stor solidaritet og gæstfrihed fra civilsamfundet i forhold til eksempelvis syriske og afghanske flygtninge og flygtninge fra eks-Jugoslavien.

Organisationer har det bedste overblik

Når hun er enig i opfordringen til at støtte gennem de etablerede organisationer, er det med afsæt i den meget omskiftelige virkelighed som bogstavelig talt forandrer sig fra time til time. 

”Selvom velviljen fra både privatpersoner, civilsamfund og virksomheder er utrolig velkommen, er det vigtigt, at hjælpen tilpasses de behov, der er på jorden, og det sker gennem en større koordinering mellem de etablerede organisationer, som er til stede,” forklarer hun.

Uden det overblik risikerer man, at der sendes en masse ting, der ikke er brug for. 

”Og så skal man også huske, at i Ukraines nabolande er det regeringer og myndigheder, som har det primære ansvar for at registrere, håndtere og beskytte flygtninge,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Svært og farligt at følge internt fordrevnes behov

Hun minder også om, at selvom der lige nu er meget fokus på flygtningestrømme over grænserne, er der stadig et større antal (i sidste uge opgjort af UNHCR til 854.000, red.) internt fordrevne ukrainere. 

Og for deres vedkommende er det faktisk vanskeligere, selv for en stor og etableret organisation som UNHCR, der har været til stede i landet i mange år, at kortlægge de egentlige behov lige nu og her. 

Grænserne er åbne, og det kan lyde banalt, men det er det ikke

Elisabeth Arnsdorf Haslund
Talsperson for UNHCR, FNs flygtningeorganisation i de nordiske og baltiske lande

”Der er en vanskelig og akut humanitær situation for de internt fordrevne, men på grund af sikkerhedssituationen er det svært for os at følge detaljeret med i, hvor folk bevæger sig hen, og hvad de derfor har brug for lige nu,” siger hun. 

Overordnet er de mest akutte behov for flygtninge at blive beskyttet og modtaget – hvilket i praktiske termer vil sige at få tag over hovedet og blive registreret, eventuelt med henblik på at søge asyl. Derudover kan flygtninge med særlige behov såsom handicappede, ældre eller kvinder, der har været udsat for vold, have brug for særlig assistance. Derudover er der et måske banalt men vigtigt behov for information om, hvad man skal gøre, og hvor man skal henvende sig til de nyankomne ved grænserne.

82 millioner flygter, men ikke fra Ukraine

UNHCR rapporterede tirsdag om kilometerlange køer og ventetider på op til 60 timer ved den polsk-ukrainske grænse. Hos alle de modtagende lande er civile aktører involveret i forskellig grad i i processen ved modtagelse, indkvartering og med yderligere assistance til de nyankomne.

”Selvom der desværre kan være ventetid på registrering ved grænserne, helt naturligt, for ting tager tid, så er vores meldinger, at nabolandene har været beredt, og frem for alt udviser regeringer og myndigheder solidaritet og gæstfrihed. Grænserne er åbne, og det kan lyde banalt, men det er det ikke. Selvom det er en menneskeret at kunne søge asyl, så er åbne grænser det første og væsentlige skridt,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund.

Hun bemærker afslutningsvis, at der lige nu er over 82 millioner mennesker på flugt i hele verden, som ikke bliver vist på TV hele tiden, og som derfor ikke har samme visuelle gennemslagskraft som flygtninge fra Ukraine – og som vi ikke må glemme. 

Kan man frygte, at velviljen og i sidste ende penge og donationer fra både stater, private og organisationer ’går fra’ de andre og stadig presserende behov for at hjælpe flygtninge i andre dele af verden? 

”Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan sige, at Danmark er en vigtig og generøs donor til mange flygtningesituationer, som også foregår langt fra Danmarks grænser, og at det netop er vigtigt, at Danmark også støtter med såkaldt ikke-øremærket finansiering, som gør, at vi kan sikre nødhjælp og beskyttelse i de mere glemte og oversete flygtningekriser.”