V: Københavneri skævvrider dansk kultur

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Kulturordfører 

Hvis der udelukkende fokuseres på én del af Danmark, så risikerer vi at miste den danske kulturarv.

Michael Aastrup Jensen (V)
Kulturordfører

En opgørelse, som Odense Kommune står bag, viser, at der er meget stor forskel på, hvor mange statsmidler der tildeles kulturinstitutioner i København, Odense og Aarhus.

Selv om det ikke overrasker mig, så er det dog alligevel noget opsigtsvækkende, at forskellen på tildelte statsmidler til København og de øvrige byer er enorm. Ganske vist har København store kulturinstitutioner som Operaen og Det Kongelige Teater, men når forskellen i statsmidler også gælder for sammenlignelige institutioner som filmværksstederne og kunstakademierne, er det dybt problematisk. Det er netop et udtryk for en skævvridning af kulturen, og det medvirker blot til, at alle danskere ikke har lige adgang til de kulturelle institutioner.

Går ud over dansk kulturarv
Når den kulturelle debat om skævvridning og københavneri blusser op, så påpeges det ofte, at man bare kan lade være med at starte projekter, uden at finansieringen er i orden. Til arrogance som dette tillader jeg mig dog at stille spørgsmålstegn ved, om vedligeholdelse af masterne på Fregatten Jylland er et hovedløst projekt? Og hvad med Gammel Estrup Landbrugsmuseum, der ligeledes må skære ned på vedligeholdelsen af den gamle herregård?

Så vil der sikkert være mange, der irettesættende spørger, hvor mange der overhovedet gider besøge et landbrugsmuseum? Dertil kan jeg svare, at det i hvert fald har mere end ti gange så mange besøgende som Kunsthal Charlottenborg, der med under 8.000 betalende gæster får over 1.000 kroner i statstilskud per gæst. Et museum, der vel at mærke ligger i centrum af København.

Hvis der udelukkende fokuseres på én del af Danmark, så risikerer vi at miste den danske kulturarv. Der ligger nemlig stribevis af danske kulturinstitutioner rundt om i det danske land, og de er alle en del af den danske kulturarv. Det er vigtigt, at de kulturpolitiske prioriteringer ikke er med til at skævvride det danske kulturliv, for kulturen er med til at oplyse danskerne, og den oplysning skal være til gavn for alle uanset postnummer.

Filmkultur til hele landet
Retter man blikket mod filmbranchen, så er det også her væsentligt, at filmkulturen ikke centreres i hovedstaden. Danske TV-serier er populære som aldrig før, og danskerne går ofte i biograferne rundt om i landet. Eksplicit betyder det, at danske film og TV-serier kommer ud til et stort antal mennesker. Derfor er det en stor sejr, at det lykkedes Venstre i den seneste filmaftale at bryde den vanetænkning, der var opstået på Det Danske Filminstitut. Venstre sikrede nemlig, at en del af statsmidlerne går til regionale filmfonde, så der også bliver produceret ude i landet.

Der sker nemlig noget, når man ser det, man allerede kender; man bliver mindet om, at vores land ganske vist ikke er stort, men det er til gengæld mangfoldigt og fyldt med landskaber og byer, der alle har noget at byde ind med. Når filmproduktionen bliver flyttet ud af hovedstaden, så kan filmene være med til at åbne øjnene for alle de muligheder, vi har i Danmark – og måske endda nedbryde nogle fordomme om landet uden for København. På den måde er kulturen med til at binde landet sammen.