V-politiker: Unge skal arbejde for deres kontanthjælp

Af Morten Dahlin (V)
Byrådsmedlem i Greve og folketingskandidat i Sjællands Storkreds

Når det kommer til social arv, taler statistikken sit tydelige sprog: Hvis du er opvokset blandt den "fattigste" femtedel af danskerne, og dine forældre har været på passiv forsørgelse det meste af din barndom, ja, så er der næsten 50 procent chance for, at du selv ender i denne indkomstkategori.

Hvis dine forældre derimod er i beskæftigelse, men stadigvæk blandt den femtedel, der tjener mindst, så har du næsten 75 procent chance for at bryde cirklen og bevæge dig op ad indkomstskalaen.

Det er altså helt tydeligt: Børn af forældre, der går på arbejde, selv til en lav løn, bliver i højere grad mønsterbrydere.

Kultur og moral spiller en rolle
Det er altså ikke nødvendigvis indkomsten i den enkelte familie, der afgør, hvordan børnene klarer sig i fremtiden. Det er også i høj grad kulturen og moralen, der gør en forskel. Hvis man ser sine forældre stå op om morgenen og gå på arbejde, så lærer man naturligvis, at det er sådan, man gør.

Ligesådan den anden vej: Hvis ens forældre, onkler, fætre og kusiner aldrig forlader hjemmet, så lærer man naturligvis, at dét er normal adfærd.

Børn af forældre, der går på arbejde, selv til en lav løn, bliver i højere grad mønsterbrydere.

Morten Dahlin (V)
Byrådsmedlem i Greve og folketingskandidat i Sjællands Storkreds

Det er egentlig ikke så underligt, at det forholder sig sådan med børn. For ligesom børn kopierer forældres opførsel, når det handler om alt muligt andet, så gør de det naturligvis også, når det handler om beskæftigelse.

Derfor må fremtidens socialpolitik have et meget skarpere fokus på at få folk i arbejde, også selvom det er til mindsteløn.

Greve Kommune har skabt en succes
I Greve Kommune, hvor jeg er formand for Beskæftigelsesudvalget, er vi gået kontant til værks. Her har vi forsøgt at vende bøtten på hovedet og fokusere på beskæftigelse. Her skal raske kontanthjælpsmodtagere arbejde for deres kontanthjælp.

Vores gennemgående tema er, at hvis man kan arbejde, så skal man arbejde. Derfor har vi indført straksaktivering.

Det betyder helt konkret, at hvis et ungt (under 30 år), raskt menneske dukker op på rådhuset og beder om kontanthjælp, så bliver vedkommende sat til at arbejde for sin kontanthjælp. Det er den gruppe, der formelt hedder "åbenlyst uddannelsesparate".

Mere præcist vil vedkommende, ikke mere end 24 timer efter at han/hun er visiteret som værende frisk og rask, blive sat til at samle skrald op og holde kommunen pæn og ren.

Opdragende og motiverende
Vores mission med ordningen er todelt:

Først og fremmest lærer de unge at stå op om morgenen, møde på arbejde og være en del af et arbejdende fællesskab. Kommer de ikke, er der en kontant konsekvens i form af mindre kontanthjælp.

Dette er en væsentlig lektie, som er nødvendig, hvis man skal etablere sig selv på arbejdsmarkedet. For fremtidige arbejdsgivere er det naturligvis også et plus, at man har vist mødestabilitet og været frisk på at tage fat.

Samtidig er det en mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være en del af arbejdsfællesskabet. Hvis ens forældre aldrig har arbejdet, så kender man jo slet ikke til denne del af tilværelsen. Derfor er det sundt og godt, at straksaktivering kan hjælpe de unge med at få kendskab til arbejdslivet.

For det andet bliver de unge motiveret til at søge et ordinært arbejde eller starte på en uddannelse. En SU eller et deltidsjob i et supermarked kan nemlig godt matche kontanthjælpssatsen (uddannelseshjælp, som det faktisk hedder) for unge under 30 år.