V svarer KD igen: Det danske statsborgerskab er ikke for alle

Formanden for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, påstår i Altinget, at Venstres nye forslag om en mere værdibaseret tilgang til tildeling af statsborgerskab "degraderer Danmark til et mellemøstligt diktatur".

Min respekt for Kristendemokraterne er stor, men Arendts indlæg er desværre helt væk fra skiven. Lad mig starte med at forklare, hvad det helt præcist er, som Venstre har foreslået.

For os er det danske statsborgerskab noget ganske særligt. Det er noget, som man skal gøre sig fortjent til. Derfor er det kun ret og rimeligt, at vi opsætter en række krav for at opnå dansk indfødsret: Man skal tale dansk. Man skal forsørge sig selv. Man skal holde sig inden for lovens rammer.

Og så det nye forslag fra Venstre: Man skal respektere de danske værdier og det danske folkestyre. Men bare for at være ærlig: Tanken fra Venstre er faktisk ikke ny.

Således står der allerede i indfødsretscirkulæret i dag, at hvis man vil have dansk statsborgerskab, så skal man "respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati".

Mere værdibaseret indfødsretsprøve
Problemet er bare, at vi ikke tidligere har gjort noget som helst for at sikre os, at folk faktisk lever op til loven. Derfor foreslår Venstre helt konkret tre ting:

For det første foreslår vi en ny og mere værdibaseret indfødsretsprøve. Det skal ikke længere være nok at have læst sig til, hvornår andelsbevægelsen startede i Danmark. Fremover skal man også illustrere kendskab til de grundlæggende danske værdier som folkestyre, ligestilling og ytringsfrihed.

Vi er ravruskende ligeglade med, om du spiser falafel eller flæskesteg den 24. december

Morten Dahlin (V)
Indfødsretsordfører

For det andet foreslår vi, at man skal skrive en kort motiveret ansøgning. De færreste virksomheder ansætter medarbejdere uden at give dem muligheden for at forklare, hvorfor de rent faktisk søger ansættelse i lige præcis den virksomhed. Det samme skal vi da gøre som land.

For det tredje foreslår vi, at man som ansøger skal til en demokratisamtale. Samtalen skal sikre, at man ikke aktivt vil bruge det danske statsborgerskab til at modarbejde folkestyret og de danske værdier. Lande som Østrig og Schweiz har lignende modeller.

Skal abonnere på danske værdier
Betyder det så, at man ikke må tænke, som man vil? Arendt spørger: "Må jeg mene, at juleaften uden and er ok?".

For at svare meget klart på Arendts spørgsmål: Selvfølgelig må du mene, at and ikke hører sig til juleaften. Vi er ravruskende ligeglade med, om du spiser falafel eller flæskesteg den 24. december.

Men vi er ikke ligeglade med, om de mennesker, som vi aktivt lukker ind i fællesskabet, abonnerer på de grundlæggende danske værdier. For det er ikke en ret at få dansk statsborgerskab. Det er et privilegium, som man kan få skænket af det danske folk.

Og helt ærligt: Hvorfor skal vi belønne folk, der ønsker at omstyrte vores folkestyre med et dansk pas? Hvorfor skal vi insistere på, at mennesker, der vil sætte koranen over grundloven, skal modtage den fineste gave, vi som samfund kan give? Det kommer jeg aldrig til at forså.

Handler om kernen i folkestyret
Men det handler også om noget mere fundamentalt: Det handler om kernen i vores folkestyre.

For man kan ikke have et velfungerende liberalt demokrati, hvis et stort mindretal ikke respekterer de grundlæggende liberal-demokratiske værdier.

For åndsfrihed i et samfund kommer ikke af sig selv. Særligt ikke, fordi åndsfrihed både har en indre og en ydre dimension. Den indre åndsfrihed er naturligvis et anliggende for folk selv. Men den kan ikke fungere uden den ydre. De to er nemlig afhængige af hinanden.