V vil fortsætte med sparekrav på velfærd
VELFÆRD: Regeringen har givet flere penge til kommunal velfærd med finansloven, men holder fast på årligt at skære en halv milliard kroner af kommunernes økonomiske ramme.
Kim Rosenkilde
RedaktørMens et stigende antal ældre og børn presser de lokale velfærdsbudgetter, så må kommunerne år efter år aflevere en halv milliard kroner til statskassen.
Og det skal de blive ved med. I hvert fald hvis Venstre fastholder regeringsmagten efter et kommende valg.
Det slår Venstres finansordfører, Jacob Jensen, fast, efter at Socialdemokratiet tidligere på ugen meldte ud, at man her er parat til at lægge det kommunale sparekrav i graven.
”Det går jeg stærkt ud fra,” siger Jacob Jensen, når han bliver direkte spurgt til, om en kommende venstreledet regering vil lade kravet fortsætte.
Kommunerne får tildelt flere midler uanset den her mekanisme.
Jacob Jensen (V)
Finansordfører
Kommuner får flere penge
Konkret drejer det sig om de såkaldte udgiftslofter for kommunerne, der aktuelt er under behandling i Folketinget, og som hvert af de kommende år står til at blive nedjusteret med 500 millioner kroner.
Udgiftslofterne sætter rammerne for den flerårige økonomiske planlægning i den offentlige sektor. Og når de løbende reduceres, stiller det kommunerne minusvækst i udsigt, lyder kritikken fra blandt andet Socialdemokratiet.
Men det er en helt forfejlet udlægning, siger Jacob Jensen.
”Jeg må bare understrege, at kommunerne får tildelt flere midler uanset den her mekanisme. Det fik de med økonomiforhandlingerne i år, og det fik de året før. Og tro mig, det vil de også gøre næste år, hvis det står til os.”
Valgkampssnak
Han kalder Socialdemokratiets udmelding for ”tom valgkampsretorik” og peger på, at kommunerne udgiftslofter ikke er afgørende for, hvordan kommunernes økonomi ender i praksis.
Fra omprioriteringsbirag til effektiviseringsprogram
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2017 (indgået 2016) blev det såkaldte kommunale omprioriteringsbidrag erstattet af et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP).
Programmet betyder, at kommunerne hvert år skal effektivisere driften for 1 milliard kroner. Halvdelen af de frigjorte midler bliver som udgangspunkt i den kommunale økonomi, hvor de kan indgå som finansiering i de årlige økonomiaftaler.
De resterende 500 millioner kroner overføres hvert år til staten og kan bruges til prioriteringer "bredt i den offentlige sektor." Det vil sige også til at finansiere initiativer uden for den kommunale sektor.
Konkret overdrages pengene til staten, ved at kommunernes udgiftslofter årligt reduceres med 500 millioner kroner.
Af aftalen om finansloven for 2019 fremgår:
"Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at stemme for lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2019-2022 og lovforslaget om udgiftslofter for 2022 (nyt fjerde år) med tilhørende ændringsforslag, som følger af Aftale om finansloven for 2019 samt politiske aftaler vedtaget i tilknytning hertil."
Kommunernes endelige økonomi fastlægges i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og staten og med finanslovenes bevillinger.
Med økonomiaftalen 2019 blev kommunernes bevilling til service løftet med 1,7 milliarder kroner i forhold til årets udgiftsloft. Det reelle løft af kommunernes driftsbevilling lød imidlertid på 1,2 milliarder kroner, fordi udgiftsloftet var reduceret med de 0,5 milliarder kroner i forhold til driftsbevillingen for 2018.
| Forslag til udgiftslofter for kommunerne (mia. kr.) |
|||
| 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
| 252,3 | 251,8 | 251,3 | 250,8 |
Kilde: Finansministeriet |
|||
Kommunal
Embedsværk
