Den nuværende næstformand tager skridtet op og bærer nu fremover titlen formand for Venstre i Lyngby-Taarbæk.
Det skete ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor den lokale afdeling i Venstre valgte at pege på Lis Coskun Laursen som ny formand. Det skriver Det Grønne Område.
Lis Coskun Laursen er gået på pension efter mere end 35 år som politiassistent, og hun mener derfor, at hun nu har mere tid til politik.
Faktisk var det ikke meningen, at den nye formand ville gå ind i politik igen. Imidlertid kunne hun ikke lade være, da muligheden bød sig:
"Jeg lod mig alligevel overtale til at blive aktiv igen ved generalforsamlingen i 2017, hvor jeg blev næstformand. Sådan er det at være en stædig jyde, der ikke kan lade være med at blande sig. Og jeg kan lide det," siger Lis Coskun Laursen til avisen Det Grønne Område.
Hun har været meldt ind i Venstre siden 1998 og har været aktiv stort set lige siden. Blandt andet i Hørsholm, hvor hun tidligere har boet en del år, men for fem år siden flyttede Lis Coskun Laursen til Kgs. Lyngby.
Omtalte personer
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"


















































