Cecilia Lonning-SkovgaardVenstre i København genudpeger spidskandidat til kommunalvalget
Så er kommunalvalgkampen atter startet.
Venstre har som det første parti i Københavns Kommune genudpeget beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard som spidskandidat til kommunalvalget i 2021.
Det skriver partiet i en pressemeddelelse.
Det var en enig bestyrelse som genudpegede frontfiguren, og der var heller ingen modkandiater til posten.
Formand for Venstre i København, Kristian Nielsen, vurderer at Cecilia Lonning-Skovgaard er den rigtige til at lede Venstre ved det næste valg.
"Jeg er som formand fantastisk glad for Cecilias indsats gennem hendes første halvandet år som borgmester og leder af Venstre i København og er på den baggrund sikker på, at hun er den rigtige til at stå i spidsen for partiet også ved næste kommunalvalg," siger han.
Cecilia Lonning-Skovgaard ser frem til at fortsætte i rollen som frontfigur for Venstre i København.
"Det er sjovt, spændende og meningsfuldt at være politisk førstemand for Venstre i København, og jeg vil gerne fortsætte arbejdet også efter den igangværende fireårs periode," siger hun.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem











































