Venstre kræver flere indrømmelser

REFORMER: Regeringens udspil til en reform af førtidspension og fleksjob ligner en ren invitation til forligspartierne V og K. Men især Venstre vil gøre sig kostbar i forhandlingerne og kræve flere indrømmelser.
Foto: Casper Andersen/Altinget.dk
Jørgen Skadhede
Det burde være ligetil. Regeringen og de to forligspartier V og K er enige i alle hovedtrækkene til en reform af førtidspension og fleksjob.

Unge under 40 skal som udgangspunkt igennem et udviklingsforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension, og fleksjob-ordningen skal være mindre lukrativ for højtlønnede.

Alligevel kan det ende med at blive et langstrakt og meget taktisk forhandlingsforløb, hvor især Venstre vil spille kostbar og kræve nye indrømmelser for at gå med i et forlig.

Som forligsparti har Venstre vetoret i forhandlingerne, og så længe partiet står meget stærkt i meningsmålingerne, så vil partiet presse regeringen til det yderste og igen og igen hæve prisen for at nikke ja til reformen. Det vurderer den politiske kommentator og tidligere formand for Konservative Hans Engell.

V vil gøre sig meget kostbar
"Lige nu præges det hele utrolig meget af, at regeringen står svagt i målingerne, og at Helle Thorning-Schmidt står svagt som statsminister. Oppositionen har ikke lyst til at give regeringen nogle billige point. Det er kun stærke regeringer, man hjælper med store forlig, svage regeringer hjælper man ikke. Derfor vil især Venstre gøre sig meget kostbar i de forhandlinger, der skal føres om førtidspension og fleksjob," siger Hans Engell.

Det er kun stærke regeringer, man hjælper med store forlig, svage regeringer hjælper man ikke. Derfor vil især Venstre gøre sig meget kostbar i de forhandlinger, der skal føres.

Hans Engell
Politisk kommentator

Han vil ikke afvise, at Venstre i sidste ende siger nej til et forlig, selvom regeringens udspil til forveksling ligner det forslag, som VK-regeringen selv kom med i 2010.

"Det kan man ikke udelukke. Der er ikke noget, der er givet på forhånd. Ligesom energiforhandlingerne burde være ret enkle, så kan det her blive ret kompliceret. Hvis regeringen stod stærkere i målingerne ville forhandlingsiveren være større hos Venstre, men de ønsker ikke at bidrage til at styrke regeringen med disse reformer," siger Hans Engell.

Dermed er der altså en risiko for, at der kan gå taktik i forhandlingerne. Også selvom Thorning-regeringens og VK-regeringens forslag ligner hinanden, og begge tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har på forhånd erklæret, at regeringen skal komme med en ny 2020-plan og garantere, at indtægterne fra reformen skal gå til at lukke hullet i statskassen, før Venstre vil indgå en aftale om førtidspension og fleksjob med regeringen.

"Det er glædeligt, at vi har samme mål for øje, nemlig at færre fremover skal tildeles permanent offentlig forsørgelse. Derfor er det godt, at regeringen har ladet sig inspirere af vores forslag. Men der er også nogle knaster, som skal forhandles ud. Den største knast er, at vi ikke kender regeringens overordnede regnskab. Vi skal kende deres 2020-plan, før vi kan indgå delaftaler," siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

V kræver lavere ydelser
Hun peger desuden på to konkrete punkter i udspillet, hvor Venstre kræver indrømmelser. Og som altid er ydelserne den varme kartoffel. Som udgangspunkt betyder regeringens forslag, at folk tager deres nuværende ydelse med sig ind i udviklingsforløbet.

Men man er som minimum garanteret 60 procent af dagpengesatsen. Det betyder eksempelvis, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år vil få mere i udviklingsforløbet, end hvis de fortsætter på den særlige ungeydelse for kontanthjælpsmodtagere.

"Vi lagde op til, at man skulle fortsætte på den ydelse, man var på i forvejen, men det har regeringen ændret på i nogle tilfælde. Det skal vi have ændret på, for der må ikke være et økonomisk incitament forbundet med at få tildelt et ressourceforløb. For Venstre er det afgørende, at det altid skal kunne betale sig at arbejde eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet," siger Ulla Tørnæs.

A-kasse-favorisering vækker fortørnelse
Venstre er desuden fortørnet over, at regeringen vil give større tilskud til borgere i fleksjob, hvis de er medlem af en a-kasse.

"Det vil vi ikke være med til. Det kan vi kun se som et tak fra regeringen til a-kasserne og fagbevægelsen for den indsats, de ydede i valgkampen. Hvor stort et tilskud, man får til sit fleksjob, må ikke afhænge af, om man er medlem af en a-kasse eller ej. Man skal ikke forskelsbehandle på den måde," siger Ulla Tørnæs.

K enig med regeringen i ydelserne
Hos Konservative ser man ikke noget problem i de ydelser, som regeringen lægger op til.

"Det ser meget interessant ud, at man sørger for, at ingen bliver stillet ringere, end de er i dag," siger politisk ordfører Benedikte Kiær (K).

Er der noget i dette udspil, som gør, at I ikke kan gå med i en aftale?

"Det håber jeg ikke, men når vi kommer længere ned i det, kan der jo godt være noget, vi gerne vil have ændret. Vi er jo nok ikke helt enige med regeringen i, at fleksjob skal afskaffes for selvstændige," siger Benedikte Kiær.

Hun gør det desuden klart, at Konservative på linje med Venstre også kræver at få indflydelse på, hvordan pengene bruges, og at regeringen fremlægger en ny 2020-plan, der viser, hvor stor den økonomiske udfordring er.

Enhedslisten ikke begejstret
Regeringens støtteparti Enhedslisten er ikke med i forliget om førtidspension og fleksjob. Og det forventer partiet heller ikke at blive denne gang. Dertil er regeringens forslag for uspiseligt.

"Det er nødvendigt med en større indsats, men der er ikke behov for at stramme lovgivningen eller forringe økonomien for syge mennesker og mennesker med handikap," siger socialordfører Finn Sørensen (EL) til politiken.dk.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

Ulla Tørnæs

Kandidat til Europa-Parlamentet (V), Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

Finn Sørensen

Fhv. MF (EL), medlem, Enhedslistens hovedbestyrelse
student (1965)









0:000:00