Venstre kræver ny registrering af vandløb

I 11. time kræver Venstrefolk nu ændringer i de allerede stærkt forsinkede vandplaner.

Politikerne mener, at en række vandløb i vandplanerne er klassificeret forkert, og at den fejl vil koste landbruget dyrt, hvis den ikke bliver rettet.

"Jeg har en stærk fornemmelse af, at mange vandløb er blevet fejlklassificeret, og jeg har et klart krav til miljøministeren om, at de fejl bliver rettet, inden vandplanerne bliver vedtaget," siger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen.

Sagen drejer sig om den kommende indsats for bedre miljø i vandløbene. I vandrammedirektivet skelner man mellem tre typer af vandløb: Naturlige, stærkt modificerede og kunstige. Hvis et vandløb udpeges som naturligt, er man forpligtet til at sikre god økologisk tilstand i vandløbet, mens miljøkravene er lavere, hvis vandløbene vurderes at være stærkt modificerede eller kunstige.

I de danske vandplaner er den største del af vandløbene udpeget som naturlige, og dermed har Danmark forpligtet sig til at gøre en stor indsats for at opnå god økologisk tilstand.

Men Erling Bonnesen mener, at mange af de vandløb, som er udpeget som naturlige, slet ikke er naturlige, men i stedet er gravet for at sikre afvanding af marker. Hvis disse vandløb skal have god økologisk tilstand, er det nødvendigt at ophøre med at grødeskære, og dermed kan vandstanden stige, og marker bliver oversvømmet. Det er uacceptabelt, mener Erling Bonnesen.

"Det vil betyde, at store arealer sumper til. Det vil ramme fødevareerhvervet og koste arbejdspladser. Det vil jeg ikke være med til," siger han og påpeger, at Danmark tilsyneladende har tolket direktivet anderledes end andre EU-lande og derfor udpeget langt flere vandløb som naturlige.

"I Nordtyskland har man udpeget langt de fleste vandløb som kunstige. Vi skal følge ånden i direktivet og klassificere vores vandløb, som de er, nemlig kunstige," siger han.

Ny høring af planerne
Også tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er bekymret for den planlagte vandløbsindsats og har derfor stillet en række spørgsmål til sin partifælle miljøminister Karen Ellemann.

"Disse krav fylder meget, og derfor er vi i Venstre optaget af, at vi får truffet de rigtige beslutninger, som er baseret på opdateret viden," siger hun.

Hun har bedt miljøministeren garantere, at vandplanerne kommer i en ny høring, hvis der ændres væsentligt i vandløbsindsatsen.

"Det er vigtigt, at der kommer en offentlig debat om planerne, så jeg forventer en ny høring, hvis der ændres væsentligt i planerne," siger hun og understreger, at det endnu er for tidligt at afgøre, om det er nødvendigt med en ny høring.

Også Erling Bonnesen forventer en ny høring, hvis der ændres meget i planerne.

"Vi kan se på høringssvarene, at der er behov for store ændringer, og så skal vi have en ny høring, så vi får gennemført de rigtige tiltag i dialog mellem myndigheder og erhverv, men vi afventer en tilbagemelding fra Miljøministeriet," siger han.

Vandplanerne er allerede så forsinkede, at EU-Kommissionen i juli stævnede Danmark for ikke at overholde direktivet, men Erling Bonnesen understreger, at fejlene skal rettes, selv om det kan forsinke planerne yderligere.

"Så må det tage den tid, det tager," siger han.

Stor forskel mellem lande
Det er ikke kun Venstrefolk, som mener, at Danmark har tolket direktivet anderledes end andre lande. Hollandske forskere har i tidsskriftet 'Journal of Environmental Law' (2010) undersøgt, hvordan en række lande implementerer direktivet. Her fremgår det, at der er stor forskel på, hvordan vandløbene klassificeres. I Jylland og på Fyn er 90 procent af vandløbene udpeget som naturlige, mens det samme kun gælder for 40 procent af vandløbene i Ruhr (Tyskland) og 29 procent i Anglia (Storbritannien). I hollandske Meuse har man kun udpeget 1 procent af vandløbene som naturlige. Kun i franske Loire nærmere man sig det danske niveau. Her er 88,5 procent af vandløbene udpeget som naturlige.

Forskerne bag artiklen pointerer, at forskellene ikke kun skyldes naturlige forhold, men også forskellige tolkninger af direktivet, og at Danmark har valgt at klassificere stærkt modificerede vandløb som naturlige, hvis man har vurderet, at det var muligt at opnå god økologisk tilstand i vandløbene.

Juraprofessor Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, mener på baggrund af den hollandske undersøgelse, at andre lande i højere grad end Danmark har gjort brug af den særlige mulighed i direktivet for at udpege vandløb som kunstige eller stærkt modificerede.

"Man kan ikke afvise, at Danmark kunne have udpeget flere vandløb som kunstige eller stærkt modificerede. Det har man valgt ikke at gøre, hvorimod andre lande tilsyneladende har været mere interesseret i at udnytte den mulighed," siger hun.

Hun undrer sig over, at de danske myndigheder ikke har lagt op til en diskussion af indsatsen.

"Man har fremlagt det, som om denne indsats var det, der skulle til for at leve op til direktivet, men i realiteten er der mere fleksibilitet i direktivet, end man får indtryk af, når man ser de danske planer," siger hun og fortsætter:

"Det er ærgerligt, at man ikke har lagt indsatsen ud til debat. Nu kommer diskussionen, men det er jo alt for sent, når man i forvejen er så forsinket i forhold til direktivets tidsfrister. Desværre kørte hele processen af sporet med Grøn Vækst," siger hun.

Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra Naturstyrelsen.