Venstre lurepasser om sundheds-udgifter

Regeringens plan er, at bevillingerne til sundhedsområdet i 2020 er fem milliarder kroner højere end i dag.

Hvad er jeres plan?

Det spørgsmål har Altinget stillet sundheds- og finansordførere fra blå blok.

Mest opmærksomhed er der rettet mod Venstre, der ventes at skulle lede en borgerlig regering, hvis blå blok vinder valget. Men i modsætning til de andre borgerlige partier vil Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, ikke sætte tal på sundhedsvæsnets økonomi i perioden 2016 til 2020. Men fortiden viser, at Venstre vil sikre mange penge til sundhedsområdet, mener hun.

”Med VK-regeringen blev der brugt over 31,5 mia. kr. mere på sundhed i 2011 end i 2001. Venstre har altid prioriteret sundhedsområdet højt, og det vil vi også gøre fremadrettet,” skriver Sophie Løhde i et svar til Altinget.

I de to sidste år af VK-regeringens levetid faldt udgifterne til sundhedsvæsnet imidlertid to år i træk efter at være steget voldsomt de foregående år.

Sophie Løhde er ikke imponeret af regeringens udspil.

”Det virker sandt at sige en smule luftigt, og de lovede jo også før sidste valg milliarder til sundhed, som vi dog aldrig har set, og nu lover de igen.”

Regeringens økonomiske ambitioner på sundhedsområdet blev lagt frem, da statsminister Helle Thorning Schmidt (S) tirsdag et økonomisk valgudspil.

Her har regeringen skitseret den økonomiske ramme for blandt andet sundhedsvæsnet for 2016 til 2020.

I det skriftlige regeringsudspil står der, at sundhedsudgifterne kan stige med én procent årligt frem mod 2020. Ifølge et svar til Altinget fra Finansministeriet svarer det til, at der er sket et løft på fem milliarder i de offentlige sundhedsudgifter i 2020 i forhold til 2015.

Regeringens plan om en vækst i sundhedsudgifterne på én procent årligt flugter med Dansk Folkepartis økonomiske planer på sundhedsområdet.

DF på linje med regeringen
Dansk Folkeparti mener, at de samlede offentlige udgifter bør stige med 0,8 procent, hvis velfærdssamfundets remme og tøjler skal holde.

Men partiets finansordfører, René Christensen, understreger samtidig, at man på sundhedsområdet har særlige udfordringer med stadig flere ældre og nye dyre behandlingsformer. Derfor er partiet enig i målet om, at væksten på sundhedsområdet skal være på én procent, hvilket ellers historisk set er lavt på sundhedsområdet.

”Vi har også i vores eget finanslovsudspil afsat én milliard til sundhedsområdet årligt,” siger René Christensen. 

K: Vi overgår regeringen
Konservatives sundhedsordfører, Daniel Rugholm, skriver til Altinget, at partiet vil afsætte flere penge end regeringen. Helt konkret vil partiet over de fem år løfte sundhedsområdets bevillinger med ni milliarder, så der i 2020 bruges ni milliarder mere end i 2015, hvor regeringen regner med fem.

Liberal Alliances sundhedsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, kan ikke konkret huske, hvor mange penge partiet vil afsætte til sundhed i 2020 i forhold til 2015. Men han understreger, at partiet ikke har det som et succeskriterium at overgå de andre partier økonomisk.

”Jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke er det parti, der kommer til at deltage i konkurrencen om at hælde flest skattekroner i den offentlige sektor,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

LA overgår også regeringen
Han henviser til partiets sekretariat for at få det præcise tal. Og beskeden herfra er ganske overraskende:  

Liberal Alliance vil alt i alt bruge 8,8 milliarder kroner mere på sundhedsområdet i 2020 end i 2015, hvilket også er mere end regeringens fem.

Pengene skal primært gå til to områder. Betale de stigende sundhedsudgifter som følge af flere ældre og en række tiltag, der øger patienternes adgang til at vælge behandling i det private. Ved at bruge regeringens regnemetode er væksten så årligt 1,6 procent mod regeringens 1 procent.

Professor i sundhedsøkonomi hos KORA Jakob Kjellberg vurdererede forleden i Altinget, at én procents vækst i bevillingerne årligt er minimum, hvis sundhedsvæsnet fortsætter som hidtil med løbende mindre forbedringer.