
Det Udenrigspolitiske Nævn har fundet ny formand. Det bliver MF'er Michael Aastrup Jensen (V), som overtager hvervet. Han overtager formandsposten fra Martin Lidegaard (R).
Lidegaard har valgt ikke at fortsætte, efter han blev politisk leder i Radikale i november. Sandsynligvis fordi der er mange udenlandsrejser forbundet med formandsposten.
"Nævnet er et af de absolut vigtigste udvalg overhovedet, og hvor vores opgave er direkte nævnt i grundloven. Jeg ser meget frem til arbejdet med fortsat fokus på Ukraine, forsyningssikkerheden, de stigende trusler mod Danmark og de mange mange andre vigtige emner, som vi arbejder med," skriver Michael Aastrup Jensen på LinkedIn.
Michael Aastrup kalder udnævnelsen for en 'drømmepost'.
Det Udenrigspolitiske Nævn beskæftiger sig med emner, der er knyttet til udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Nævnets fornemmeste opgave er at rådgive regeringen i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Grundloven forpligter regeringen til at rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn.
Alle partier er repræsenteret i Det Udenrigspolitiske Nævn, og det er medlemmerne af Folketinget, som har valgt Michael Aastrup som formand, efter han i den foregående periode var næstformand under Martin Lidegaard.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?








































