Venstrefløjens forargelse over høje lønninger skader vores erhvervsliv
På venstrefløjen står de ofte i kø for at udskamme topchefer og iværksættere, der skaber så meget værdi for andre, at de også selv bliver rige. En sådan forargelsespopulistisk misundelsesretorik puster til polariserende flammer, skriver Mads Strange.
Mads Strange
Politisk rådgiver, Liberal AllianceFor nylig kunne man i de danske dagblade læse om, at Lars Fruergaard Jørgensens aflønning som administrerende direktør for Novo Nordisk er gået gennem loftet.
I løbet af de første seks år i chefstolen for Europas mest værdifulde selskab, har Jørgensen nemlig indkasseret mere end en halv milliard kroner i løn.
Forudsigeligt nok vakte det selvfølgelig forargelse i Jantelovens hjemland.
Hver eneste gang sager som disse dukker frem i medierne, er det lige så sikkert som amen i kirken, at venstrefløjen står i kø for at overbyde hinanden med formaninger om, at en så høj løn umuligt kan retfærdiggøres.
Så hvorfor ikke lægge den venstrepopulistiske misundelse på hylden, og i stedet være taknemmelig over de mennesker, der med sin flid og sit talent gør verden til et bedre sted?
Mads Strange
Politisk rådgiver, Liberal Alliance
Det er en farlig tendens.
For når venstrefløjen forsøger at score billige, politiske point ved at udskamme landets topchefer og iværksættere med forargelsespopulistisk misundelsesretorik, puster det til polariseringens flammer.
For hvorfor skulle det egentlig være et problem, at nogle mennesker er så dygtige til deres arbejde, at de bliver honoreret med en høj løn?
Som også Ole Birk Olesen for nyligt påpegede på det sociale medie X, forstår alle intuitivt, at en berømt og dygtig fodboldspiller kan være utroligt meget værd for sin klub – både på banen, i markedsføringen og til salg af billetter samt merchandise.
Eftersom fodboldklubberne derfor, af gode grunde, konkurrerer om at hyre disse fodboldspillere, giver det ganske god mening, at de kan opnå nogle eksorbitante lønninger.
Men når det kommer til iværksættere eller topchefer som Lars Fruergaard Jørgensen, der udvikler og fremstiller medicin, som redder millioner af menneskeliv, går det straks mere trægt med forståelsen for det høje lønniveau.
Sådan burde det ikke være.
For hvis en dygtig topchef eksempelvis formår at ramme rigtigt 80 procent af tiden i stedet for 75 procent, når der dagligt træffes beslutninger i milliardklassen, er en årlig løn på cirka 100 millioner faktisk ret lavt.
I en kapitalistisk markedsøkonomi, hvor din løn som iværksætter eller ansat i det private er et produkt af, hvor meget værdi du kan skabe for andre mennesker, bør vi alle glæde os over, at nogle er dygtige nok til at tjene mange penge.
Denne slags mennesker er nemlig fuldstændig afgørende for menneskehedens fremskridt.
Den nobelprisvindende økonomiprofessor, William Nordhaus, har estimeret, at iværksættere gennemsnitligt kun selv indfanger sølle to procent af den samlede velstandsgevinst, deres innovation bringer til verden.Fremtidens fremskridt er ikke noget, der hverken kommer dumpende ned fra himlen af sig selv eller opstår som følge af et pennestrøg fra et flertal i Folketinget
Mads Strange
Politisk rådgiver, Liberal Alliance
Resten af værdiforøgelsen tilfalder alle os andre i form af nye produkter, lavere priser, et større sortiment, bedre kvalitet og meget, meget mere.
Så selvom nogle måske kan blive ramt af en instinktiv følelse af uretfærdighed, når de hører om iværksættere eller topchefer med en milliardformue, bør man tøjle sin misundelse og huske på, at de kun har formået at tjene så mange penge ved også at skabe værdi for os andre.
For fremtidens fremskridt er ikke noget, der hverken kommer dumpende ned fra himlen af sig selv eller opstår som følge af et pennestrøg fra et flertal i Folketinget.
De opstår kun, når virkelystne ildsjæle arbejder hårdt for at skabe noget stort. Så hvorfor ikke lægge den venstrepopulistiske misundelse på hylden, og i stedet være taknemmelig over de mennesker, der med sin flid og sit talent gør verden til et bedre sted?