FN-mål er en guldgrube: Nye fremstød skal sikre Danmarks del af kagen

BÆREDYGTIG BUSINESS: Med verdensmålene i ryggen vil nye erhvervsfremstød sikre danske virksomheder adgang til væksten i Afrika. Danske ngo'er kan blive afgørende for, om det bliver en succes.

Også politisk er verdensmålene hotte. Finansminister Kristian Jensen (V) er kendt som en varm fortaler og bar en verdensmåls-nål ved Folketingets åbning tirsdag.
Også politisk er verdensmålene hotte. Finansminister Kristian Jensen (V) er kendt som en varm fortaler og bar en verdensmåls-nål ved Folketingets åbning tirsdag.Foto: Udenrigsministeriet
Rasmus Dahl Løppenthin

76.000 milliarder kroner.

Så stort er forretningspotentialet i FN’s verdensmål ifølge regeringen. Egentlig var målet med de 17 mål for en bæredygtig udvikling at beskytte kloden og løfte folk ud af fattigdom.

Men det er blevet big business. Alene den grønne omstilling forventes at skabe 340 millioner nye job i udviklingslandene.

Markedet er begyndt at efterspørge bæredygtighed, og det er ikke tilfældigt, mener Dansk Industri.

“Det er første gang, at verdenssamfundet tænker virksomhederne så klart ind i løsningen af globale udfordringer som klima og fattigdomsbekæmpelse. Derfor er det også blevet mere naturligt for erhvervslivet at tænke bæredygtighed ind i sit forretningskoncept,” siger Jacob Kjeldsen, som er chef for den internationale virksomhedsrådgivning i Dansk Industri.

Sammen med Industriens Fond har man for nylig afsat otte millioner kroner til projektet fra Fra Filantropi til Forretning. Her vil man hjælpe 20 mellemstore virksomheder med at indtænke verdensmålene i deres forretningsudvikling.

“Her det vigtigt, at vi ikke bliver for frelste og siger, man skal gøre det på en bestemt måde. Det kan være, at enkelte virksomheder kan se, at de faktisk allerede agerer efter et bestemt verdensmål og bare skal blive bedre til at bruge det i deres branding,” siger Jacob Kjeldsen og fortsætter:

“Men der kan også være nogen, der siger; vores virksomhed skal vendes rundt på hovedet, og jeg skal til at arbejde med nogle verdensmål som styrepind for, hvor jeg skal hen.”

Danmark misser opsving i Afrika
Ifølge Jacob Kjeldsen er der ingen tvivl om, at verdensmålene i høj grad er et kommunikativt redskab. Grundfos er ikke længere bare vandpumpeprocent – de sikrer millioner af fattige mennesker adgang til vand. Dermed bidrager de til et af verdensmålene, som vil sikre alle mennesker rent drikkevand inden 2030.

“Vi har fået et fælles sprog, en fælles platform, som gør, at vi nemmere kan samtænke de økonomiske og de bæredygtige interesser,” siger Jacob Kjeldsen.

Verdensmålene kommer midt i en voldsom bølge af fremgang i landene syd fra Sahara. Tanzania var ludfattigt for 10 år siden, men har siden haft en vækst på omkring syv procent om året. Ghana er i dag et mellemindkomstland, og Kenya buldrer også derudad.

De høje vækstrater skaber særdeles interessante eksportmarkeder, men Danmark halter markant efter lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser en analyse fra Dansk Industri, som har set på eksporten til Afrika per indbygger.

Her ender Danmark helt i bunden blandt de nationer, som var med i EU før østudvidelsen. Lysår efter topscoreren Belgien, hvis eksport til Afrika er seks gange så høj som den danske.

 


Kilde: Dansk Industri

 

“Vores erhvervs-struktur med mange mellemstore virksomheder gør det svært for os at få del i opsvinget i en række udviklingslande,” siger Mads Lebech, der er direktør i Industriens Fond.

Mange udviklingslande står foran massive investeringer i infrastruktur, og der mangler danske virksomheder ofte de økonomiske muskler til at være med.

“Derfor vil vi gerne hjælpe den gruppe af virksomheder til at arbejde strategisk med verdensmålene, fordi vi kan se, det er noget, markedet er begyndt at efterspørge,” siger Mads Lebech, som er med i samarbejdet Fra Filantropi til Forretning.

Ny grøn alliance
Regeringen vil også styrke dansk erhvervslivs position på vækstmarkederne i Afrika. For nylig lancerede man Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 (P4G), som er en klima-alliance mellem Danmark, Chile, Etiopien, Kenya, Mexico, Sydkorea og Vietnam.

Tanken er at fremme den grønne dagsorden og danske virksomheders økonomiske interesser ved at etablere partnerskaber mellem stater og virksomheder på tværs af landegrænser.

"P4G omfavner erkendelsen af, at SDG'erne (verdensmålene, red.) udgør et fælles ansvar og en fælles mulighed. I lyset heraf handler P4G om at fremme SDG'erne, dvs. en bæredygtig vækst. En vækst, der forventes at blive størst i udviklingslandene,” skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs i et skriftligt svar til Altinget.

Hun tror på, at initiativet kan åbne døre for danske virksomheder, der er kendt for solid indsigt i grøn teknologi.

“Danmark kan som en af de ledende nationer inden for bæredygtig omstilling byde ind med en høj grad af ekspertise til gavn for udviklingslandene. Til gengæld udgør de på sigt interessante eksportmarkeder for danske virksomheder, ligesom bidrag til SDG'erne i sig selv kan være en dansk eksportvare," fortsætter hun.

Civilsamfund bliver central spiller
Den danske afdeling af P4G får navnet State of Green og bliver i første omgang tilført 25 millioner kroner om året. Her skal regeringen, virksomheder og civilsamfundsorganisationer i fællesskab udvikle grønne partnerskaber til glæde for ulande og det danske erhvervsliv.

“Vi ser civilsamfundet som en vigtig interessent og deltager i forhold til den danske platform," lyder det fra Ulla Tørnæs.

Hun mener, at udviklingsorgansationerne kan spille en helt afgørende rolle, når danske virksomheder skal ind på nye markeder i Afrika.

"Ngo'erne har typisk et stort lokalkendskab med værdifuld konkret viden om lokale samfundsforhold. De kan derfor i særdeleshed bidrage med at identificere udviklingspotentialer, der vil kunne danne grobund for nye partnerskaber,” vurderer Ulla Tørnæs.

P4G er stadig i sin vorden, og det er endnu uklart, hvordan arbejdet konkret kommer til at foregå. Men i udviklingsorganisationernes paraplyorganisation Globalt Fokus ser man lovende takter.

"P4G er selvfølgelig stadig meget nyt, og vi kommer selvfølgelig til at holde ministeren oppe på, at vi skal tænkes ind som en vigtig partner. Men jeg synes, signalerne er rigtig lovende," siger formand Laust Leth Gregersen og fortsætter:

“Det er godt, at civilsamfundet er tænkt ind i P4G. Og vi er enige i, at vi kun lykkes med verdensmålene, hvis vi løfter på tværs af sektorer.”

Pardans mellem ngo'er og virksomheder
Han ser filosofien bag P4G som en naturlig konsekvens af, at dialogen mellem ngo’er og virksomheder er blevet tættere de senere år.

"Det her lægger sig ind i en strømning, hvor der på baggrund af verdensmålene er kommet mere dialog mellem civilsamfund og erhvervsliv," siger Laust Leth Gregersen.

Det billede genkender man også i Dansk Industri.

"Det virker, som om der er sket en bevægelse i ngo’erne," siger Jacob Kjeldsen, som samtidig ser indad.

"Virksomhederne har for at være ærlig nok også været lidt forstokkede i deres tilgang til ngo’erne. Men de er begyndt at anerkende, at ngo'erne måske har et netværk eller noget viden, som kan være gavnligt," siger Jacob Kjeldsen.

Globalt Fokus mener også, at ngo'ernes ekspertise og lokale kan blive guld værd for virksomheder, der vil ind på nye markeder.

"Flere steder i Afrika har der været ngo'er længe før, de blev en donor-darling, eller der kom en regering eller en energi-sektor, man gerne vil samarbejde med," siger Laust Leth Gregersen.

Og Globalt Fokus-formanden glæder sig over, at kommercielle virksomheder og godhedsindustrien har fundet fælles fodslag.

"Jeg synes sådan set primært, det er en styrke, at ngo'erne kan være med til at fremme bæredygtige investeringer i udviklingslandene i overensstemmelse med verdensmålene," siger Laust Leth Gregersen.

Han er samtidig ikke afvisende over for, at der kan opstå en interessekonflikt i partnerskabet, hvis kortsigtet bundlinje begynder at trumfe bæredygtighed. Men så må ulandsorganisationerne sige fra, lyder det.

"Jeg ser ikke nogen store faresignaler i, at ngo'er indgår i partnerskaber med virksomheder, som gerne vil tjene penge. Hvis det udvikler sig på en måde, hvor den enkelte civilsamfundsorganisation ikke længere kan stå inde for det, må de jo have så stærkt et værdisæt, at de trækker sig," siger Laust Leth Gregersen.

Dokumentation

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

1. Afskaf fattigdom
2. Stop sult
3. Sundhed og trivsel
4. Kvalitets-uddannelse
5. Ligestilling mellem kønnene
6. Rent vand og sanitet
7. Bæredygtig energi
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
9. Industri, innovation og infrastruktur
10. Mindre ulighed
11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klima-indsats
14. Livet i havet
15. Livet på land
16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
17. Partnerskaber for handling


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laust Leth Gregersen

Politisk chef, Oxfam Ibis
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse (CBS. 2009)

Mads Lebech

Direktør, A.P. Møller Fonden, bestyrelsesmedlem, Fondenes Videnscenter, medlem, Komiteen for God Fondsledelse
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00