Kommentar af 
Jakob Elkjær

Vi har i det akademiske hylekor selv været med til at smadre balancen i uddannelserne

Antallet af akademikere er fordoblet siden 2006, mens det er umuligt at hyre en sygeplejerske eller en håndværker. Alligevel råber det akademiske hylekor ”dum!”, hvis man vil rette op på ubalancen. Det er fandme uhyggeligt, skriver Jakob Elkjær.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har fået stor kritik for den reformplan, hun præsenterede med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), skriver Jakob Elkjær.<br>
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har fået stor kritik for den reformplan, hun præsenterede med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), skriver Jakob Elkjær.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jakob Elkjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har selv været en del af det akademiske hylekor.

Det kor, som ser på dig med strenge professor-øjne, hvis du så meget som antyder, at uddannelsessystemet er kommet lidt ud af balance og at flere med en fem-årig universitetsuddannelse ikke lige er det, vi behøver mest. Det kor af rektorer, forskere og akademikere, som hyler: Hader du almen dannelse? Er du imod kultur og dannelse? Vil du gøre danskerne dummere?

Et kor, som trygt kan regne med, at deres lakajer i pressen hyler med i forargede ledere med overskrifter som ”Mod et Dummere Danmark” eller ”At gøre Danmark dummere – er det virkelig regeringens masterplan?”.

Hvis du vækkede mig midt om natten, så ville jeg med stor overbevisning kunne fremføre argumenter for, at flere akademikere altid vil gøre samfundet bedre og rigere

Jakob Elkjær

Ja, det var faktisk præcis de overskrifter, som henholdsvis Politiken og Weekendavisen valgte, da SMV-regeringen formastede sig til at foreslå, at man gør nogle kandidatuddannelser lidt kortere og lidt mere erhvervsrettede. Planer som regeringen forhandler med oppositionen om i disse dage. 

Det, der ikke må sættes spørgsmålstegn ved, er, om det er fornuftigt, at antallet af mennesker med lang videregående uddannelse i Danmark er steget fra 213.000 i 2006 til 427.000 i 2022, en fordobling - og at vi har kurs mod 578.000 akademikere i 2032.

Samtidig har vi ikke elektrikere nok til den grønne omstilling, og vi har hverken sosu’er, pædagoger, lærere eller sygeplejersker til at tage sig af stadig flere børn og ældre. 

Jeg kender de argumenter, som har banet vejen for, at det er gået så skævt. For jeg har selv fremført dem, dengang jeg var mellemleder i DM (Dansk Magisterforening) og journalist på Politiken og redaktør på Information. Hvis du vækkede mig midt om natten, så ville jeg med stor overbevisning kunne fremføre argumenter for, at flere akademikere altid vil gøre samfundet bedre og rigere. For uddannelse er vores eneste råstof ud over blæsevejr, svin og søfart. 

Og når statsminister Lars Løkke (V) og statsminister Mette Frederiksen (S) og deres regeringer kom for skade at hviske, at nu kunne vi vist godt tage toppen af væksten i produktionen af akademikere, så fik de på tæven. 

Regeringen har fået tæsk af journalister og redaktører, som er levende interesserede i universiteterne, hvor deres egne og læsernes børn går

Jakob Elkjær

Var Venstre igen blevet et rent bondeparti, som havde forladt Anders Foghs visionære globaliseringsstrategi fra 2006? Og Mette Frederiksen beskyldte vi for akademiker-bashing. Hun fik prædikatet arbejderist. Det lød næsten lige så slemt som Rindalist.

Min påstand er, at vi var på tynd is – og vi vidste det egentlig godt. De dygtige karriererådgivere i den akademiske fagforening fortalte, at de nogle gange havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe i forhold til de ulykkelige historikere, der ikke kunne finde et job. Udadtil sagde vi altid, at de ville komme i job. Det tog bare lidt længere tid. Indadtil havde vi ondt i maven.

Når forfatteren og antropologen Dennis Nørmark sagde, at akademikere fortrængte HK’ere og lavede pseudo-arbejde, så blev vi rasende, selvom en del af vores egne medlemmer var godt trætte af, at dygtige HK’ere blev skiftet ud med akademikere, som hellere ville lave alenlange strategiplaner end at booke mødelokalet og få hverdagen til at fungere.

Hertil kom, at en stor del af de universitetsansatte rystede på hovedet og sagde, at de studerende da også blev dummere og dummere – de kunne hverken læse eller sætte grammatisk komma. Ja, de var ganske uegnede til en forskningsrettet uddannelse.

Min påstand er, at vi var på tynd is – og vi vidste det egentlig godt

Jakob Elkjær

Alligevel bankede vi løs på alle dem, som blot antydede, at man kunne gøre bare nogle af uddannelserne lidt kortere og mere erhvervsrettede, så udbuddet af uddannelser passer bedre til, at man i virkelighedens verden havde lukket 25 procent af en årgang ind i de hellige haller.

Lidt kortere og mere erhvervsrettede uddannelser er netop SMV-regeringens slagnummer i udspillet Forberedt på Fremtiden.

Og præcis på grund af det forslag har regeringen fået tæsk af journalister og redaktører, som er levende interesserede i universiteterne, hvor deres egne og læsernes børn går, mens de i praksis er ligeglade med erhvervsuddannelserne og professionshøjskolerne, hvor de andres børn går.

Vi mister 27 faglærte hver dag. Det er mere end én faglært i timen. Det skyldes, at andelen, der får en erhvervsuddannelse, er mere end halveret fra 40 til under 20 procent af en årgang. Det betyder igen, at vi kommer til at mangle næsten 100.000 faglærte i 2030.

Læs også

Til gengæld er andelen af unge, der får en akademisk uddannelse mere end fordoblet fra 10 til 25 procent siden 1990.

Misforstå mig ikke. Jeg elsker akademikere. Min datter går på statskundskab og min kæreste er kandidat. For mig handler det ikke om at kunne lide. Det handler om at få rettet op på nogle balancer, så vi har nogle varme hænder, hoveder og hjerter til at passe vores gamle og kloge hænder til at sætte de der ladestandere op.

Selvfølgelig skal der skrues lidt ned, så vi kan bruge pengene på at lave nogle ordentlige erhvervsskoler og professionsuddannelser

Jakob Elkjær

Selvfølgelig skal der skrues lidt ned, så vi kan bruge pengene på at lave nogle ordentlige erhvervsskoler og professionsuddannelser. Hvis regeringen bare havde sagt det lige ud, så havde de måske gjort nogen glade. I stedet har SMV-regeringen fremlagt sådan en professor Tournesol-agtig plan med beskæringer af nogle kandidatuddannelser, som meget få helt forstår, hvorefter den har tegnet en masse formler på tavlen, der igen leder hen til det hellige facit: 6.000 i arbejdsudbud. Ren teoretisk tågesnak for økonomer.

Vælgerne er hamrende ligeglade. Det er kun regeringen selv og Dansk Industri, der går op i det tal. Vi andre vil bare gerne kunne hyre en håndværker og få passet vores børn og gamle.

Det er godt, at de flinke mennesker i De Konservative og hos SF under de nuværende forhandlinger, er klar til at hjælpe regeringen med et mere enkelt og forståeligt forslag om at skrue ned for optaget på universiteterne. Hvis der så også langt om længe bliver investeret ordentligt i vores erhvervsskoler og professionshøjskoler, så begynder det at ligne noget.

Så må vi se, om vi kan lukke ørerne for det akademiske hylekor.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Elkjær

Pressechef, Aalborg Universitet
journalist (DJH 1996)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00