Viceborgmester: Fire børn, fuldtidsjob og lokalpolitik. Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg har fået det til at fungere

Benhård prioritering

Da jeg startede i lokalpolitik, havde jeg fire børn i alderen fem til 16 år.

Jeg havde fuldtidsarbejde, og min mand var – og er stadig – selvstændig. Jeg forstår ærligt talt ikke, hvordan vi fik hverdagen til at hænge sammen. Jeg balancerede maden i ovnen, møder på rådhuset og vigtige opgaver på arbejdet.

Og oveni forsøgte jeg at være et nogenlunde nærværende menneske.

Hvis vi kun kan tiltrække dem, der har tid og overskud – og skubber dem væk, der har små børn, skiftende arbejdstider eller forpligtelser derhjemme – så får vi et skævt billede i vores byråd.

Charlotte Haagendrup (M)
Viceborgmester og byrådsmedlem, Egedal Kommune

Og nej – det er ikke blevet lettere med årene. Børnene er voksne, men livet som midaldrende kommunalpolitiker kræver stadig et stærkt ægteskab og en benhård prioritering. For presset er ikke forsvundet – det har bare skiftet form.

En undersøgelse fra 2019 viste, at næsten hver tredje kommunalpolitiker har overvejet at stoppe. Ikke fordi de ikke vil – men fordi det er svært at få politik til at gå op med familieliv og arbejde. Det er en virkelighed, vi alt for sjældent taler ærligt om.

Kommunalpolitik er ofte tilrettelagt med møder i dagtimerne og lange aftenforløb. Det fungerer bare ikke for alle. Ikke alle har fleksible jobs, og mange arbejdspladser kan ikke rumme, at man løbende skal tage fri.

Det gælder både offentligt ansatte, privatansatte og selvstændige.

Når vi som politikere skal kunne være til møde klokken 14 eller deltage i weekendseminarer flere gange årligt, er det i praksis kun dem med meget fleksible liv, der kan være med.

Det er en demokratisk udfordring.

For hvis vi kun kan tiltrække dem, der har tid og overskud – og skubber dem væk, der har små børn, skiftende arbejdstider eller forpligtelser derhjemme – så får vi et skævt billede i vores byråd. Og vi mister vigtig viden, virkelighedsfornemmelse og engagement.

Debatten må ikke reduceres til køn

Det er heller ikke en debat, der bør reduceres til et spørgsmål om køn. Det her handler ikke om mor eller far – det handler om mennesker med ansvar.

For både kvinder og mænd oplever det samme krydspres, når de forsøger at kombinere familieliv, job og politisk engagement.

Det er ikke en løsning at sige, at man "bare må gå ned i tid". Mange af os har jobs, hvor det hverken er økonomisk muligt eller praktisk realistisk.

Og byrådsarbejdet i en kommune som Egedal er ikke noget, man lige klarer ved siden af. Det kræver tid, forberedelse og ansvar.

Derfor er vi nødt til at gentænke strukturerne:

• Vi skal gøre det lettere at deltage – også digitalt.
• Vi skal planlægge møder med respekt for hverdagsliv og arbejdstider.
• Og vi skal ændre kulturen, så man ikke måles på, hvor længe man sidder i mødelokalet, men på hvordan man bidrager.

Jeg har selv talt højt om balancen – eller rettere ubalancen – mellem arbejde, familie og politik. Vi kan ikke balancere alle tre ting hele tiden, og slet ikke lige højt. Det må vi begynde at turde sige højt – uden at det giver bagslag.

Tak til Signe for at sætte det i gang. Og tak til alle jer, der kæmper for at få det hele til at hænge sammen.

Lokalpolitik har brug for jer – og vi bliver nødt til at gøre plads til jer.