Kommentar af 
Victor Boysen

Victor Boysen: Er populismen i forfald?

KLUMME: Det hollandske valgresultat var et sjældent rygstød til den grøn-liberale bevægelse i Europa. 2016 var populisternes år. Med arbejdssved og optimisme kan 2017 blive alle vores andres, skriver Victor Boysen.

Måske Wilders nedgang er led i et større tilbageslag for de ganske ubehagelige populister, spørger Victor Boysen.
Måske Wilders nedgang er led i et større tilbageslag for de ganske ubehagelige populister, spørger Victor Boysen.Foto: Yves Herman/Scanpix
Victor Boysen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tak er et fattigt ord til alle de hollændere, der ved sidste uges valg gav Wilders fingeren og stemte de grøn-liberale helt ind i hjertet af det hollandske parlament. I har vist resten af Europa, at det med hårdt arbejde og gode argumenter er muligt at bremse de ellers så uovervindelige populister.

Jeg både tror og håber, at den hollandske medvind kan bane vej for liberale valgsejre i Frankrig og Tyskland senere på året. Det har vi brug for, hvis EU-samarbejdet og de internationale konventioner ikke skal blive en parentes i historiebøgerne.

Jeg havde fornøjelsen af selv at følge valgkampsanstrengelser på tætteste hold i den hollandske slutspurt. Det slog mig først og fremmest, hvor lidt Geert Wilders PVV-parti egentlig fyldte i både gader og debatter.

Internationale medier – og de danske er bestemt ingen undtagelse – har lystigt berettet om hans vanvittige forslag og ubegribelige udtalelser, men dér, hvor hans kamp i virkeligheden skulle udkæmpes, var han næsten usynlig.

Men vinduet står på klem. Hvis vi kæmper røven ud af bukserne, kan vi åbne det helt op – og gøre liberalt comeback på verdensplan.

Victor Boysen
Landsformand, Radikal Ungdom

De EU-optimistiske grøn-liberale partier var der til gengæld smæk på. Sjældent har jeg oplevet en så professionel og ambitiøs valgkampsmaskine, der buldrede gennem Hollands politiske landskab og kæmpede for hver evig eneste stemme.

Imens lå Wilders hjemme på sofaen og tweetede. Og selvom PVV gik en smule frem i forhold til katastrofevalget i 2012, var der langt fra liv og glade dage i Wilders-lejren på valgnatten. Når man i næsten et helt år har ligget lunt til at blive Hollands største parti med svimlende 35 mandater, er det ikke jublende lykkeligt at kravle fra 15 til 20 sæder i parlamentet.

Derfor er der hold i det, når mange har udråbt Wilders til den store hollandske taber. Vælgerne dumpede hans pop-politik, ustyrlige islamkritik og identitets-navlepilleri – og belønnede de liberale bevægelser ganske massivt for at insistere på ordentlighed og udsyn. Endelig, fristes man til at sige.

Læs mere: Hollands premierminister står til at vinde valg

Måske Wilders nedgang er led i et større tilbageslag for de ganske ubehagelige populister, der har domineret snart sagt alle valg verden over de sidste par år? Man har lov at håbe.

Den næste store prøve bliver præsidentvalget i Frankrig. Den EU-positive liberaloptimist Emmanuel Macron stormer frem i meningsmålingerne og ligner en habil udfordrer til storpopulisten Marine Le Pen.

Vinder Macron, vil franskmændene tage epokegørende afstand fra den engelske og amerikanske isolationisme – og sætte en fed streg under populisternes tilbagetog. Det ville være fantastisk, ikke mindst for de europæiske borgere, der jo – ubetinget af populisternes myter og stråmænd – hver evig eneste dag vinder stort på de forpligtende europæiske og internationale aftaler om rettigheder og frihed, som de europæiske optimistpartier står vagt om.

Den liberale valgsejr i Holland var så pokkers vigtig, fordi den kan skabe et narrativ om liberal genopstand efter et par kedelige år med populister i medvind – og dermed hjælpe Macron med at komme helt ind over den franske målstreg. Det kan blive et vendepunkt for europæisk politik og give et tiltrængt rygstød til (social)liberale parlamentarikere i Tyskland og Italien, hvor vælgerne (formentlig) også skal til stemmeurnerne i 2017.

Læs mere: Exitpoll vandt valget i Holland

Selvom vi selvfølgelig skal passe på med at drage endelige konklusioner på baggrund af et enkelt valg, hvor populisten jo rent faktisk fik fremgang. Jeg havde, indrømmet, en vældig god mavefornemmelse før både Trump og Brexit - så jeg ved lige så vel som alle andre - at populisterne er møgfarlige og aldrig må afskrives.

Men vinduet står på klem. Hvis vi kæmper røven ud af bukserne, kan vi åbne det helt op – og gøre liberalt comeback på verdensplan. Efter en intens valgkamp i Holland står det i hvert fald ganske klart for mig, at luften meget vel kan være på vej ud af populisternes ballon.

Europæerne er trætte af de tomme floskler. De vil have reelle og saglige svar på de udfordringer, vi står over for. Det skal vi give dem.

2016 var et træls år. Jeg tror, 2017 kan blive fantastisk.

......

Victor Boysen er Landsformand i Radikal Ungdom og bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Victor Boysen

Pressechef, Udenrigsministeriet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2020)

0:000:00