Debat

EL: SF svigter ”klimatossernes” mandat med ja til kulsorte krav

REPLIK: SF's frustration over Enhedslisten skyldes måske, at partiet har svært ved at forsvare sine egne handlinger i EU-budgetforhandlingerne, skriver Nikolaj Villumsen (EL) i et svar til Kira Marie Peter-Hansen (SF). 

Det er uforståeligt, at SF stemte for en markant forøgelse af EU’s landbrugsstøtte, skriver Nikolaj Villumsen (EL). 
Det er uforståeligt, at SF stemte for en markant forøgelse af EU’s landbrugsstøtte, skriver Nikolaj Villumsen (EL). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

SF's Kira Marie Peter-Hansen påstår i Altinget onsdag, at mit og Enhedslistens fokus i forhandlingerne om EU’s flerårige milliardbudget ikke handler om at lave reelle ændringer. Intet kunne være mere forkert.

Enhedslisten har målrettet i både Folketinget og EU-parlamentet arbejdet for at få en grøn reform af EU’s budget med stop for støtte til sort landbrug og fossile brændsler. I Folketinget har vi presset på i Folketingets Europaudvalg og i forhandlinger med finansministeren. I EU-parlamentet har vi arbejdet for at trække EU-parlamentet i en grønnere retning.

Måske skyldes SF's frustration over Enhedslisten, at partiet reelt har svært ved at forsvare sine egne handlinger i budgetforhandlingerne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kira Marie Peter-Hansen påstår i sit indlæg, at SF bidrog til at skabe flertal i EU-parlamentet for en god forhandlingsposition. Men hvad var det for en vedtagelse, som SF's to medlemmer af parlamentet stemte for?

Det var en vedtagelse, som krævede et markant større EU-budget, end det EU-lederne blev enige om.

Det er mig ubegribeligt, at SF som et erklæret grønt parti kan stemme for kulsorte krav.

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvis det var lykkedes SF og flertallet i parlamentet at komme igennem med dette krav, ville regningen til de danske skatteborgere blive markant højere end mellem 4,5 milliarder og 5,8 milliarder kroner ekstra hvert eneste år i de næste syv år, som er resultatet af Mette Frederiksens og EU-ledernes forslag.

SF stemte for kulsorte krav 
Ikke nok med at SF stemte for en markant højere EU-regning til Danmark, så stemte partiet også for at kræve en markant forøgelse af EU’s landbrugsstøtte - der af EU’s egen revisionsret kritiseres for at bidrage til ødelæggelse af klimaet og naturen.

Det er mig ubegribeligt, at SF som et erklæret grønt parti kan stemme for kulsorte krav. Og det er mig endnu mere ubegribeligt, at partiet nægtede at støtte de forslag fra Enhedslisten og SF's historiske svenske søsterparti Vänsterpartiet, som forsøgte at trække vedtagelsen i en grønnere og rødere retning.

Læs også

Konkret foreslog vi, at parlamentet skulle kræve et stop for den EU-støtte, vi ved, bidrager til klimaskadelig og naturødelæggende landbrug og fossile brændsler. Det afviste SF at støtte.

Vi foreslog også, at parlamentet skulle kræve, at der ikke skulle gives støtte til virksomheder i skattely. Det afviste SF at støtte, mens 139 andre medlemmer stemte for.

Sågar stemte de to folkesocialistiske repræsentanter imod vores forslag om, at parlamentet skulle stå fast på sit krav om at lande, der krænker grundlæggende retsstatsprincipper, ikke skal kunne modtage EU-støtte. Det forslag fik ellers opbakning fra over 100 parlamentarikere inklusiv de danske medlemmer fra Venstre og de konservative. Tak for det.

Vi bør samle de grønne kræfter 
Kort sagt afviste SF konkrete rød-grønne forslag til forbedringer af EU-parlamentets forhandlingsposition med EU-ledernes budgetforslag for at bakke op om et krav om en markant højere EU-regning til Danmark.

Blandt andet for at kunne give flere penge til sort landbrugsstøtte, end de omkring 2.500 milliarder kroner, EU-lederne planlægger at give. Politisk er det mig fuldstændigt ubegribeligt.

Taktisk begrunder Kira Marie Peter-Hansen SF's ageren med, at det var vigtigt for partiet at få den konservative gruppe med i vedtagelsen. Den taktik er jeg fuldstændig uenig i.

Vi kommer ikke i mål med den nødvendige grønne omstilling i EU ved at give kulsorte konservative vetoret. Så ender vi med den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs ord med et EU-budget, som ikke tackler klimakrisen. Og det er desværre der, vi står i dag - med SF's støtte.

I stedet bør vi forsøge at samle de grønne kræfter i parlamentet bag kravet om den nødvendige handling. Det bidrog SF og deres grønne gruppe desværre ikke til i de afgørende budgetafstemninger før sommer.

Modsætningen mellem SF og Enhedslisten handler om, hvordan vi har forvaltet det mandat, titusindvis af såkaldte ”klimatosser” gav vores to partier. Og her har SF desværre svigtet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira Marie Peter-Hansen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (SF), MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00