Vismænd: Læg klimaafgift på landbruget, men lad bilejerne slippe

KLIMA: Landmænd skal også hjælpe til, hvis Danmark på en omkostningseffektiv måde skal nå klimamålet i 2030. Det viser ny analyse fra Det Miljøøkonomiske Råd, som foreslår ny klimaafgift på landbruget, mens bilerne får lov at slippe.

Foto: /ritzau/Claus Fisker
Morten Øyen

Landbruget skal mere på banen, når Danmark skal reducere CO2-udslippet frem mod 2030.

Fakta

Det anbefaler vismændene

Frem mod 2030 skal Danmark reducere udslippet i ikke-kvotesektoren med 2,5 millioner ton såkaldte CO2-ækvivalenter. Det vil sige en mængde drivhusgasser, der svarer til klimapåvirkningen fra 2,5 millioner ton CO2.

Den bedste måde at gøre det på i forhold til samfundsøkonomien er ved at hente 37 procent af reduktionerne i landbruget og ved at lade personbilerne gå fri. Ifølge vismændenes beregninger vil det give et samfundsøkonomisk plus på 0,4 milliarder kroner om året frem mod 2030.

I det mest givtige eksempel foreslår vismændene at hente 14 procent af reduktionerne gennem kvoter, mens de resterende 49 procent hører under ’øvrige’. Det er områder som opvarmning af boliger og den del af erhvervet, der er i ikke-kvotesektoren.

Landbrug
Den bedst mulige løsning er i vismændenes øjne at indføre afgifter på de dele af landbruget, der udleder drivhusgasser, nemlig dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder. Det skal ske sammen med rabatter for bedrifter, der indfører de rigtige rutiner og teknologier.

Selvom reduktioner i landbruget er et økonomisk plus for samfundet, vil afgifterne i sagens natur koste landbruget penge. De penge kan man eventuelt betale tilbage til landmændene, så længe det sker ud fra beregninger fra før, afgifterne blev indført. Det skal sikre, at man ikke mister effekterne af afgifterne.

Personbiler
Det er relativt dyrt at reducere udledningen fra personbiler. Derfor bør der ikke lægges yderligere afgifter på dem. Politikerne bør omvendt reducere og ændre de afgifter, der allerede er, så bilejere i højere grad skal betale for de ting, der sviner og koster i form af støj og ulykker.

Her tænker vismændene især på, når bilerne er på vejene, og foreslår derfor afgifter på kørsel og brændstof. Derfor vil de have erstattet registrerings- og ejerafgifter med en kilometerafgift. Selvom de også anbefaler en brændstofafgift, foreslår de faktisk den nuværende sænket, fordi den er for høj i forhold til påvirkningen.

CO2-Kvoter
Overordnet set er en ensartet CO2-afgift den mest effektive måde at opnå reduktioner. Sådan en har man i EU’s kvotesystem, som Danmark bør arbejde for at få gjort mere effektivt. 
En aftale fra november har ændret i den måde, overflødige kvoter bliver pillet ud af kvotesystemet. Det gør, at der nu også kommer en langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen på kvoter. Til gengæld bliver effekten af nationale kvoteannulleringer mindre.

Kvoteannulleringer er noget, der typisk overvejes i ambitiøse lande. Derfor bør Danmark have det med i baghovedet, når klimapolitikken laves i fremtiden.

Kilde: De Miljøøkonomiske Råd

Det foreslår vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd i et nyt diskussionsoplæg.

Mens landbruget skal til at betale mere reelt for erhvervets klimabelastning, så skal personbilerne ikke pålægges ekstra omkostninger for, at Danmark kan leve op til EU's klimakrav i den såkaldte ikke-kvotesektor. Bilisternes regning er i dag nemlig allerede for stor, ifølge Det Miljøøkonomiske Råds beregninger.

Fakta
Det Miljøøkonomiske Råd

Det Miljøøkonomiske Råds opgave er ifølge loven at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, ligesom rådet skal belyse effektiviteten i miljøindsatsen. Rådet blev oprettet i 2007 i forbindelse med en revision af loven om Det Økonomiske Råd.

Formandskabet for De Økonomiske Råd står i spidsen for både Det Økonomiske Råd og det Det Miljøøkonomiske Råd. Det nuværende formandskab består af økonomerne Michael Svarer (overvismand), Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen og Torben Tranæs. 

Den nye diskussionsoplæg ser på tre områder: 
- Regulering af landbrugets udledning af drivhusgasser
- Reduktion af CO2 fra personbiler
- Klimapolitik frem mod 2030

Kilde: De Økonomiske Råd

“Vi anbefaler, at der lægges en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser. Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt,” siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Den samlede beskatning af biler bør reduceres og omlægges, så beskatningen i højere grad sker gennem kørselsafgifter, primært i byerne og i myldretiden.

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand

Konkret vil vismændenes forslag føre til en afgift på omkring 335 kroner per ton udledt drivhusgas i landbruget. Det vil især ramme kvæg og mælkeproduktionen, men samlet vil det give en samfundsøkonomisk gevinst. - Og reducere CO2-udledningen med i omegnen af 0,8 millioner ton drivhusgas, skriver vismændene.

To fluer med et smæk
Den store pointe i vismændenes nye analyse er, at CO2-reduktionen i landbruget med fordel kan sammentænkes med den kvælstofregulering, som landbruget i forvejen skal leve op til i forhold til de vandmiljøkrav, EU pålægger.

Der er nemlig nogle klare synergier, så man i praksis kan slå to fluer med et smæk: Bedre klima og bedre vandmiljø:

"Når vi siger, at de her CO2-reduktioner fra landbruget er billige, så er det fordi de langt hen ad vejen kommer, hvis vi indretter os efter vandmiljøkravene. Det er en fordel at sammentænke reguleringen. For mange af de tiltag, som skal laves, har både en kvælstofeffekt og en klimaeffekt," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:

"Når vi siger det er billigt at gøre noget i landbruget, så er det altså på et bagtæppe af, at der i forvejen skal gøres en masse på kvælstof. Det er det, som gør det billigt."

Private biler skal gå fri
Mens det er relativt billigt at skrue op for klimaindsatsen i landbruget, er det dyrt at kræve yderligere CO2-reduktioner fra personbiler, konkluderer vismændene i rapporten.

Det skyldes, at biler i forvejen er hårdt beskattet ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. De samlede afgifter på brændstof, køb og ejerskab af biler er ifølge vismændenes beregninger nemlig langt højere end de negative effekter, der er knyttet til brugen af biler – herunder klimaeffekter, støj, ulykker og trængsel.

”Vi anbefaler derfor, at private biler friholdes fra yderligere regulering rettet mod drivhusgasudledningen,” siger Lars Gårn Hansen.

Det betyder langt fra, at vismændene mener bilområdet er reguleret godt i dag. Faktisk er der store problemer og samfundsøkonomiske omkostninger med den måde, bilerne beskattes i dag.

”Den samlede beskatning af biler bør reduceres og omlægges, så beskatningen i højere grad sker gennem kørselsafgifter, primært i byerne og i myldretiden. Så de modsvarer de store negative effekter, som er fra biler. Og så skal man bevare en vis brændstofafgift for der er luftforurening og drivhusgasudledninger fra biler,” siger Lars Gårn Hansen fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Problemer med ny kvote-reform
I vismændenes nye analyse ses der også nærmere på ændringen af EU's CO2-kvotesystem, som regulerer udledningerne i energisektoren og i den tunge industri. Den nye aftale indbærer, at der permanent vil blive fjernet kvoter, hvis kvoteoverskuddet bliver for stort. Men spillereglerne for nationale tiltag bliver også ændret.

Vismændene uddeler både ris og ros til reformen af kvotesystemet, som i høj grad er rammen for dansk klimapolitik.

"Overordnet er reformen en fordel for klimaet, for det samlede antal CO2-kvoter bliver reduceret. Det er godt for miljøet, men den forbedring kunne man godt have opnået på en mere simpel måde," siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:

"Vi er kritiske over for, at CO2-kvotesystemet bliver mere kompliceret. Effekten af nationale tiltag er med reformen blevet vanskeligere at gennemskue. Det gør det vanskeligere for et land, som ønsker at gå foran, at tilrettelægge en omkostningseffektiv klimapolitik."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00