Vismænd til regeringen: I skal finde ti milliarder i 2030, hvis I vil nå jeres mål

Tirsdag præsenterede vismændene i Det Økonomiske Råd deres såkaldte diskussionsoplæg.

Her lød en af konklusionerne, at statskassen risikerer at mangle ti milliarder kroner i 2030, hvis ikke politikerne gør noget. Regeringen og støttepartierne har nemlig indgået en aftale i det såkaldte forståelsespapir om, at der skal være balance på de offentlige finanser i 2030.

Og det betyder ifølge vismændene, at "der skal gennemføres reformer eller traditionelle finanspolitiske stramninger, der kan forbedre de offentlige finanser med omkring ti milliarder kroner".

I hvert fald, hvis man lægger Finansministeriets egne økonomiske prognoser til grund.

Derfor anbefaler Det Økonomiske Råd, at regeringen fremlægger en samlet plan for økonomien frem mod 2030.

Men ro på, svarer S, når man spørger, om der kommer sådan en plan fra regeringen:

Der er job hver dag i Danmark, som ikke bliver oprettet, fordi der ikke kan findes nok kvalificerede medarbejdere. Vi går glip af vækst hver dag.

Sofie Carsten Nielsen
Finansordfører, Radikale Venstre

"Det er for tidligt at forholde sig til. Der er 11 år til 2030. Almindeligvis laver man de her planer otte-ni år før. Så vi står fast på det, vi har skrevet i forståelsespapiret, men vores opgave lige nu er at lave en finanslov. Situationen er jo, at den danske økonomi er holdbar og sund," svarer finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

S vil have flere i job
Både regeringen og støttepartierne står ved målet om balance i økonomien om ti år.

Spørgsmålet er så, om man vil finde pengene ved at spare på statens udgifter eller hente flere kroner ind, for eksempel gennem højere skatter, eller ved at få flere ud på arbejdsmarkedet.

Her peger både Socialdemokratiet og Radikale på det sidste: flere i job.

"Det kan være opkvalificering af arbejdsstyrken og et løft af beskæftigelsen. Særligt for kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Hvis man kan løfte den integrationsopgave, er det et godt eksempel på en andengenerationsreform, som vil have en positiv effekt på den samlede økonomi," siger Christian Rabjerg Madsen.

Med "andengenerationsreform" mener han en type reformer af arbejdsmarkedet, som ikke går ud på det, nogen vil mene er at piske folk igang ved at sætte ydelser ned. Det er socialdemokraternes modsætning til de klassiske arbejdsudbudsreformer.

Radikale vil åbne for udenlandsk arbejdskraft
Radikale fremlagde i valgkampen en 2030-plan, som skal stramme op på statens økonomi. Det vil partiet gøre ved blandt andet at afskaffe den grønne check og seniorjobordningen. 

Og så vil man åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft. 

"Der er job hver dag i Danmark, som ikke bliver oprettet, fordi der ikke kan findes nok kvalificerede medarbejdere. Vi går glip af vækst hver dag," siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

En højere beskæftigelse er "den bedste mulighed for at udvide økonomien," mener Sofie Carsten Nielsen. 

Selv Enhedslisten peger på beskæftigelse som den primære vej til at få flere penge i kassen på længere sigt. Det skal bare ikke ske ved at skære i ydelserne.

"Der er en ideologisk debat om, hvorvidt pengene skal findes via arbejdsudbudsreformer, men det er forståelsespapiret jo klinisk renset for. Derfor er forståelsespapiret jo et opgør med forringelsesreformer, som vi tidligere har set med kontanthjælp, førtidspension og dagpenge," siger finansordfører Rune Lund og fortsætter:

"Vi vil ikke lave klassiske arbejdsudbudsreformer, som forringer det sociale sikkerhedsnet, sænker skatten for de rigeste eller forhøjer pensionsalderen."

Cepos: Unødvendigt mål om balance
Men spørger man cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, er det faktisk ikke nødvendigt at gå efter balance på finanserne i 2030.

For på den lange bane er dansk økonomi decideret overholdbar, hvilket også de økonomiske vismænd understreger med deres aktuelle rapport.

Derfor kan man se det som en unødvendig stramning af finanspolitikken, når regeringen og dens støttepartier lægger op til balance i 2030.

"Set med rent finanspolitiske briller behøver man ikke at gøre det, fordi vi har den her store overholdbarhed på de offentlige finanser," siger Mads Lundby.

Både Finansministeriet og vismændenes fremskrivning af økonomien forudsætter, at udgifterne til velfærd stiger nogenlunde i takt med, at der bliver flere ældre og den øvrige velstand i samfundet.

Det indebærer, at væksten i forbruget i årene 2025 og frem teknisk er sat til 1,2 procent årligt, hvilket er mere end de omkring 0,7 procent, den demografiske udvikling alene tilsiger.

Vismænd forventer balance i 2030 uden indgreb
Selv med den udgiftsvækst vurderer vismændene i deres prognoser, at der vil være balance i økonomien i 2030.

Men Finansministeriets prognoser er mindre optimistiske, og det er dem, regeringen konkret må forholde sig til.

Mads Lundby mener derfor, at hvis politikerne så gerne vil ramme en økonomisk balance i 2030, kan de nøjes med at dække udgifterne til flere børn og ældre – og så ikke mere end det.

"Så får man den balance, man ønsker," siger han.

På den måde undgår man også det, han som liberal økonom kan være bekymret for. 

"Det vil også gøre det endnu mindre nødvendigt for de røde partier at hæve skatterne. De offentlige finanser er i forvejen overholdbare, og det er derfor ikke nødvendigt at hæve skatterne," mener Cepos-økonomen.

Du kan finde hele rapporten her.