DF-profil: Historien vil dømme Mette Frederiksen hårdt. Hun har foræret Putin en propagandasejr

Selv forsvarsminister Troels Lund Poulsen har erkendt, at donationerne har haft konsekvenser for Forsvaret. 

Ingen andre Nato-lande har i samme grad tømt egne lagre på bekostning af deres nationale forsvar.

Men det er bare toppen af isbjerget. I årtier har Socialdemokratiet nedprioriteret Forsvaret.

Gang på gang advarede vi i Dansk Folkeparti mod nedskæringerne, men vi blev mødt med hån fra Socialdemokratiet, der kaldte os forældede koldkrigere. Vores krav om at bruge to procent af BNP på Forsvaret blev afvist som "uansvarlige tulliarder". 

Men hvem fik ret?

Danmark står nu med et forsvar, der mangler luftforsvar, tungt artilleri og ubådsvæsen. Værnepligten er udhulet, Hjemmeværnet svækket, og Forsvarets faglighed er blevet politiseret til en sådan grad, at den socialdemokratiske forsvarsminister Trine Bramsen (S) sagde, at landets øverste militære leder, forsvarschefen, ikke var andet eller mere end en "styrelseschef".

Fejllæsning af den globale situation

Uden for Vesten er der stort set ingen opbakning til Ukraine. Tværtimod har lande som Kina, Indien og Brasilien styrket deres handel med Rusland, og de fleste afrikanske stater forholder sig i bedste fald neutrale.

Frederiksen har overset, at Vesten står langt mere alene, end hun har villet erkende.

Men retorikken har også gjort Danmark udsat. For et lille land har det konsekvenser at placere sig så langt fra de realiteter, som magthaverne i verdens største og mest magtfulde lande bekender sig til.

EU's enighed er en illusion

Gang på gang har Mette Frederiksen fremhævet EU's stærke støtte til Ukraine. Men realiteten er, at det kun er Norden, Baltikum og Polen, der har givet massiv hjælp. Store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien har været fodslæbende, og Sydeuropa har næsten ikke bidraget.

Faktisk er det pinligt at konstatere, at Frankrig, Italien og Spanien – tre af EU's største økonomier – tilsammen har givet mindre militær støtte til Ukraine end Danmark. 

Danmark står i et underligt vadested mellem tom retorik og manglende handlingsmuligheder.

Anders Vistisen (DF)
MEP

Mens vi har sendt kampvogne, artilleri og luftforsvar, har lande som Spanien end ikke kunnet undvære et eneste Patriot-missilsystem, som Ukraine hårdt havde brug for. Det viser, hvor fejlagtigt Frederiksens fortælling om et samlet EU har været.

Det har ledt til, at Danmark nu har doneret 60.000.000.000 kroner til Ukraine fra det råderum, som er skabt af utallige hårde økonomiske reformer i Danmark. En hjælp, der ikke er matchet af andre lande, og som derfor ikke har gjort en substantiel forskel i Ukraines muligheder for militær sejr.

Men for Danmark isoleret set er det et astronomisk beløb.

Et beløb, hvor en stor del med rettidig omhu kunne have udgjort fundamentet til genoprustning af Danmarks Forsvar.

En oprustning, som nu i stedet må finansieres med en krigsskat, der vil koste danske familier mellem 10.000-65.000 kroner om året eller tilsvarende drakoniske besparelser i det offentlige.

Mette Frederiksen har foræret Putin en propagandasejr

Fra første dag har Mette Frederiksen insisteret på, at Ukraine skal vinde 100 procent af sit territorium tilbage, "Krigen slutter først, når Rusland opgiver sit indtog i Ukraine", sagde hun i 2023.

Men i stedet for at fremhæve Ruslands militære fiaskoer har hendes maksimalistiske retorik uforvarende givet Putin en propagandasejr.

For sandheden er, at krigen har været en gigantisk ydmygelse for Rusland.

Frederiksens skræmmekampagner skaber unødig panik.

Anders Vistisen (DF)
MEP

Den russiske hær har vist sig så ineffektiv, at de har været tvunget til at bruge straffefanger, lejesoldater og nordkoreansk støtte for at vinde endog meget små territoriale gevinster.

Hvis nogen havde sagt for tre år siden, at Rusland ville kæmpe for at holde fast i enkelte småbyer i Østukraine efter at have mistet over 300.000 soldater, ville de fleste have rystet på hovedet.

Men i stedet for at fremhæve denne svaghed har Mette Frederiksen og vestlige ledere med sine bombastiske udmeldinger givet Putin ammunition til at fremstille sin fejlslagne angrebskrig som en sejr, der genrejser Rusland som en relevant stormagt.

En fortælling, der i virkeligheden burde have været, at Rusland har afsløret sin militære uformåenhed i at besejre et langt mindre land med dårlig økonomi.

Danmark er blevet diplomatisk irrelevant

Mette Frederiksens retorik har også udviklet sig fra at fokusere entydigt på en ukrainsk sejr som afgørende for situationens udfald til en mere nuanceret tilgang i dag. 

Det viser, at hun selv er begyndt at erkende, at hendes tidligere position var uholdbar.

Men hvad er strategien så?

Ukraine har brug for mere støtte, men Vesten er allerede begyndt at miste tålmodigheden. USA har sendt et klart signal for længe siden – fra både Demokrater, men mest stærkt fra Republikanerne – om, at støtten har en udløbsdato.

Den erkendelse har Mette Frederiksen aldrig taget til sig. Danmark står derfor i et underligt vadested mellem tom retorik og manglende handlingsmuligheder.

En hysterisk og historieløs kriseretorik

Mette Frederiksen har flere gange hævdet, at situationen i dag er farligere end under Den Kolde Krig, og at krigen i Ukraine er den største sikkerhedspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

Men det er historieløst.

Når historiebøgerne skal skrives, vil Mette Frederiksens ageren i Ukrainekrigen blive bedømt hårdt.

Anders Vistisen (DF)
MEP

Under Cubakrisen i 1962 og Nato-øvelsen Able Archer i 1983 var verden på randen af atomkrig, der ville have ødelagt alt menneskeligt liv på planeten. I dag har vi en konflikt, som er alvorlig, men inddæmmet til Ukraine og Rusland.

Der er ikke som under Den Kolde Krig tale om en eksistentiel trussel mod menneskeheden.

Frederiksens skræmmekampagner skaber unødig panik og vidner om en statsminister, der bruger krigen til indenrigspolitisk gevinst snarere end til at føre en klog og afbalanceret udenrigspolitik.

Når historiebøgerne skal skrives

Mette Frederiksens håndtering af Ukrainekrigen har været præget af en blanding af overmod, populisme og mangel på strategisk tænkning.

Resultatet er en svækket dansk forsvarsevne, et underdrejet diplomati og en virkelighed, der fundamentalt står i kontrast til hendes bombastiske udmeldinger.

Danmark har brug for en udenrigspolitik, der både sikrer vores nationale interesser og bidrager konstruktivt til Europas sikkerhed med vores Nato-allierede – ikke en, der bygger på luftkasteller og slagord.

Når historiebøgerne skal skrives, vil Mette Frederiksens ageren i Ukrainekrigen blive bedømt hårdt.