Vivian MotzfeldtVivian Motzfeldt forlader Siumut

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har tirsdag valgt at forlade Siumut.
Det oplyser KNR og Sermitsiaq.
Udmeldingen sker som en protest mod partiets hovedbestyrelse, der i sidste uge besluttede at trække Siumut ud af regeringskoalitionen og dermed sætte sig selv uden for politisk indflydelse.
"Siumut har besluttet, at mit arbejde er unødvendigt, og Siumut har også besluttet, at Siumut ikke behøver at have formandsskabet i Inatsisartut."
"Det er sket uden at inddrage de gældende personer i disse sager og uden at høre os, der arbejder med det," siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.
Vivian Motzfeldt sad indtil fredag i sidste uge som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning for Siumut.
Motzfeldt var en central figur i striden med USA, hvor hun blandt andet var i USA sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) for at mødes med den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.
Med sig tager Motzfeldt sit mandat i Inatsisartut, hvormed Siumut nu står tilbage med tre mandater. Motzfeldt uddyber:
"Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet."
"Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje," udtaler hun til Sermitsiaq.
Hun træder ud af Siumut efter mere end 20 år i partiet.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan










































