Vrede polakker blokerer EU-topmøde

BRUXELLES: Der er diplomatisk krise i EU-familien, efter den polske regering torsdag aften måtte se til, mens de øvrige 27 EU-lande gav dens politiske nemesis, Polens tidligere premierminister Donald Tusk, to et halvt år mere som formand for de selvsamme EU-chefers klub, Det Europæiske Råd.

Som straf nægtede Polen at støtte op om det, der skulle have været topmødets fælles sluterklæring.

Topmødekonklusionerne fungerer som politisk pejleinstrument for resten af EU-maskineriet, når de skal afkode, hvad vej vinden blæser i stats- og regeringskredse.

Uden for det gode selskab
Konklusionerne indeholdt denne gang nøje afvejede udmeldinger om alt fra frihandel over oprettelsen af en fælles EU-anklagemyndighed til den politiske situation på Balkan. Og hvor valget af formanden for EU-chefernes klub kan ske med kvalificeret flertal, kræver rådskonklusioner enighed blandt alle 28 lande.

I stedet vedtages konklusionerne nu i rådsformandens navn, hvilket ironisk nok er selvsamme Donald Tusk, som hele balladen drejer sig om.

I praksis er det en forholdsvis tom gestus, eftersom topmødet ikke førte til store substantielle beslutninger, der har brug for at have alle 28 EU-lande bag sig for at få vægt.

Men politisk er det med til at sende polakkerne uden for det gode selskab, fordi det i EU-kredsen anses for at være barnligt og ukonstruktivt på den måde at tage et helt topmøde som gidsel, fordi man ikke får sin vilje.

Ikke surmule
”Det er en politisk markering, selv om jeg ikke oplever, at Polen havde store substantielle udfordringer,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der kalder det ”trist og beklageligt”, at Polen ikke kunne støtte Tusks genvalg.

Den finske statsminister kritiserede den polske opførsel direkte.

”Vi kan ikke fortsætte på den måde. Når beslutninger som disse bliver taget i enighed, så kan vi ikke skiftes til at være sure,” sagde den finske statsminister, Juha Sipilä.

Nærer dybt had
Det er dog heller aldrig set før, at et EU-topjob er blevet besat med en kandidat, hvis eget hjemland aktivt modsætter sig hans udnævnelse.

I et brev til de øvrige EU-chefer anklagede den polske premierminister, Beata Szydlo, Tusk for brutalt at have negligeret sin rolle som politisk neutral ved at blande sig i polsk indenrigspolitik. Bag konflikten ligger årevis af politiske og personlige stridigheder mellem Tusk og Szydlos Lov og Retfærdighedsparti.

Beata Szydlo advarede sine kolleger om, at det kunne blive dem, der blev kørt over næste gang.

”I dag handler det om Polen, men snart kan I befinde jer i samme situation,” sagde hun.

Gidseltagning
Tysklands kansler, Angela Merkel, understregede vigtigheden af at forsøge at finde konsensus mellem alle EU-landene, men gjorde samtidig klart, at det princip ikke må bruges til at tage de øvrige lande som gidsler.

”Forsøget på at opnå konsensus må ikke misbruges til at tvinge en blokade igennem,” sagde Merkel.

Tusk selv kom med en direkte meddelelse til sine landmænd.

”Man skal passe på med, hvilke broer man brænder. For når de først er ødelagt, kan man aldrig gå over dem igen,” sagde Tusk.

”Det er normalt at have følelser, det forstår jeg, vi er alle sammen kun mennesker, men i dag har vi brug for en ansvarlig politisk attitude, når det kommer til diskussionen om Europas fremtid. Jeg håber, det også står klart for vores polske kolleger,” sagde han.

Brug for enhed
EU-cheferne mødes igen fredag uden den britiske premierminister, Theresa May, for netop at diskutere Unionens fremtid efter en britisk exit.

De skal blive enige om budskabet i en fælles erklæring forud for et topmøde i Rom senere på måneden, der skal markere 60-årsdagen for underskrivelsen af Rom-traktaten, der i sin tid for første gang fastlagde EU-samarbejdets formelle rammer.

Den polske premierminister gjorde klart, at EU i hendes optik trænger til dybe reformer.

”Den eneste fremtid er en simpel organisation, som respekterer sine medlemmer,” sagde Beata Szydlo.