Venstre Ungdom: Det ser ikke kønt ud, når V og K leger 'hvem kan komme tættest på Vermund'

Venstre og Konservative er for alvor begyndt at slå på knapperne i det udlændingepolitiske kontrolrum, der hedder statsborgerskab, og det ser bestemt ikke kønt ud. Der bliver skruet og strammet, og det ligner ikke ligefrem, at der er et mål, udover at man, igen, bare skal fremstå som den hårdeste i landskabet.
Det Konservative Folkeparti vil nægte fængselsdømte statsborgerskab for altid, både når straffen er ubetinget og betinget. Venstre vil have såkaldte 'demokratisamtaler' for at tjekke, at de der får det rødbedefarvede pas faktisk lever op til danske værdier.
Lad mig sige indledningsvis, at jeg er enig i, at det ikke skal være alle og en hver, der kan troppe op og få et dansk statsborgerskab. Langt fra.
Omvendt så skal der ikke bare smashes flere og flere bolde over nettet, således at det til sidst bliver helt umuligt for de mange ansøgere at gribe, og at det blot er den mindste forseelse, der kan fjerne én fra listen over mulige ansøgere til klubben danske statsborgere.
Venstres forslag er uigennemtænkt
Især Venstres forslag ligner noget, man har trukket op af hatten rimelig hurtigt. For, og undskyld mig, alle kan sige, at de vil være gode danske statsborgere til en samtale, og så i virkeligheden mene noget helt andet.
I stedet for at hoppe på strammervognen hver gang bør man tænke sig om og overveje, om den straf man giver, faktisk hænger sammen med gerningen gjort.
Martin Dommerby Nielsen
Udlændinge- og integrationsordfører, Venstre Ungdom
Man bliver træt, når man med god ræson kan sige, at der er mange steder på udlændinge- og integrationsområdet, hvor der i forvejen er strammet rigeligt, som det er eksemplet på statsborgerskabsspørgsmålet.
Til gengæld er der flere steder på integrationsområdet, hvor vi langt fra er i mål, men det er i disse dage åbenbart knap så spændende at tale om.
Jeg er fortaler for, at man ser nuancerne på udlændingespørgsmålet, i stedet for bare at lege 'hvem kan komme tættest på Pernille Vermund', uden at være den der bryder med vores højtbesungne konventioner. Selvfølgelig skal udlændingepolitikken være fast. Til gengæld skal den også være klog og føres med den nødvendige rettidige omhu.
Straffen skal hænge sammen med forseelsen
Lad os nu lige sørge for, at der bare er en hvis form for proportionalitet mellem handling og straf, når det kommer til et statsborgerskab. De forfærdelige mennesker, der har begået grov vold, voldtægt og mord, kan selvfølgelig ikke være danske statsborgere.
Set fra en anden vinkel skal en fartbøde ikke smide en latterlig høj karensperiode på de mulige ansøgere. Ej heller skal det såkaldte SU-trick, som Lars Løkke kaldte det i et nyere afsnit af DR2's Debatten, hvor man 'flytter falsk ud', så man kan få udeboende SU, fratage de søgende muligheden.
Og endelig, hvis man vil finde ud af, om man er tilhænger af danske værdier, så skal der kigges på den enkeltes handlinger over tid, ikke blot på en kort og simpel samtale.
Er man ambitiøs og har man vist, at man vil Danmark, skal en mindre forseelse ikke straffe én i så voldsom grad, som flere borgerlige lægger op til, når det kommer til spørgsmålet om statsborgerskab.
I stedet for at hoppe på strammervognen hver gang bør man tænke sig om og overveje, om den straf man giver, faktisk hænger sammen med gerningen gjort.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke















































