Wammen til økonomisk pressede kommuner: Der skal laves hårde prioriteringer, det kommer man ikke uden om

En fælles opgave

Det er ikke noget, hverken regeringen, Folketinget, staten, kommunerne eller regionerne ifølge ham kan gøre alene. Men sammen ser han muligheden for at komme i mål.

”Der vil være tidspunkter, hvor I vil synes, at jeg er for fedtet. Der vil være mange. Der vil være tidspunkter, hvor vi vil være lodret uenige. Men jeg har nu også hørt, at i forhold til de afgørende udfordringer, vi står med, der har vi en fælles opgave og tanke om, hvordan vi kan bevæge os derhen,” sagde Nicolai Wammen.

Der vil være tidspunkter, hvor I vil synes, at jeg er for fedtet.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Fra kommunernes side er regeringen trods sin korte levetid blevet kritiseret for at tale borgernes forventninger til fremtidens velfærd meget mere op, end der reelt er grundlag for med de økonomiske prioriteringer, der ligger i det nye regeringsgrundlag.

Blandt har KL’s formand Martin Damm (V) hæftet sig ved en formulering i regeringsgrundlaget om, at der skal blive mere tid til, at medarbejderne i ældrepleje kan spille kort med de ældre.

Samtidig har KL i sit analysemagasin offentliggjort beregninger, som viser, at regeringens løfte om at lade de offentlige udgifter stige i takt med, at der bliver flere ældre og børn, reelt vil betyde 2.000 færre ansatte i kommunerne i 2030.

Hårde prioriteringer i kommunerne

Nicolai Wammen anerkender, at det ”ikke løser alle problemer” at lade pengene følge med det såkaldte demografiske træk. Men han fastholder, at det er en vigtig forudsætning, og mere end hvad tidligere regeringer har lovet.

”Det her bliver svært,” sagde Nicolai Wammen og forsatte:

”I aftalen (økonomiaftalen mellem regeringen og KL red.) for 2023 står det meget klart i teksten Der skal laves hårde prioriteringer ude i kommunerne. Det er et løfte, jeg tror, man kommer til at leve op til, for virkeligheden er sådan, at det kommer man ikke uden om,” sagde Nicolai Wammen.

Når det kommer til de bebudede besparelser på administration og jobcentre, så har det vakt undren og en utilfredshed i det kommunale, at regeringen ikke nævner ambitioner om at spare på den statslige administration. Her er udgifterne ifølge en analyse fra Cepos er vokset mærkbart de senere år.

Og så undrede KL’s formand Martin Damm sig over, hvordan regeringen var nået frem til, at man netop kunne spare tre milliarder på både administration og jobcentre.

”Jeg er imponeret over, at det lige præcis bliver tre milliarder komma-nul-nul-nul på begge ting. De analyser, der ligger nedenunder – det er sjovt, at de summer op til det,” sagde Martin Damm, da han diskuterede kommunernes vilkår med Nicolai Wammen på scene ved det kommunaløkonomiske forum.

Tre milliarder er "fornuftigt" og "realistisk"

Den undren fik han ikke noget svar på fra finansministeren. Og Altinget spurgte derfor Nicolai Wammen om, hvilke analyser der ligger til grund for vurderingen af, at man kan spare netop to gange tre milliarder kroner. I første omgang til den del, der skal spares på beskæftigelsesindsatsen.

”Vi ønsker en fundamental anderledes måde at lave jobindsats på. Det er kernen i regeringsgrundlaget. Og der mener vi, at beløbet på tre milliarder er en fornuftig ramme for det. Og det står vi fuldt på mål for,” sagde Nicolai Wammen.

Men det kunne godt lyde som et tal, der er trukket lidt tilfældigt ud?

”Nej det er vores vurdering, at det er realistisk et realistisk tal, som man vil kunne skaffe ved at lave et bedre og mere målrettet indsats på beskæftigelse,” sagde Nicolai Wammen.

Men hvem har lavet den vurdering, er det, er det noget, Finansministeriet har været med inde over?

”Nu er jeg desværre nødt til at komme videre,” sagde Nicolai Wammen.