Køb abonnement
Annonce
Om  
Ole Abildgaard Mikkelsen

WeShelter får ny direktør

31. marts 2020 kl. 10.51

Ole Abildgaard Mikkelsen tiltræder som ny direktør for WeShelter den 15. april.

Det oplyser WeShelter, som er et fællesskab for sociale tilbud, i en pressemeddelelse

Den nye dirktør kommer fra en stilling som udviklingschef i Røde Kors Hovedstaden, hvor han har været ansat siden 2016. 

Som direktør får Ole Abildgaard Mikkelsen ansvaret for WeShelters interessevaretagelse og strategiske og organisatoriske udvikling samt ledelsen af WeShelters sekretariat. 

”Oles erfaringer, faglighed og stærke track-record inden for udvikling, ledelse og drift af sociale indsatser er grunden til, at vi har valgt ham som den, der skal samle og løfte de mål og indsatser, der binder WeShelters forskellige tilbud sammen," skriver formand for WeShelters bestyrelse, Mads Engholm i pressemeddelelsen.  

"Mange mennesker lever stadig på kanten"
Ole Abildgaard Mikkelsen ser frem til at tiltræde stillingen i organisationen, der arbejder med indsatster for socialt udsatte mennesker. 

”Lige nu ser vi Corona-epidemiens konsekvenser for socialt udsatte og psykisk sårbare. Det bliver tydeligt, at her i 2020 lever mange mennesker desværre stadig på kanten af samfundet. Derfor er der i den grad stadig brug for WeShelters indsatser for hjemløse, psykisk sårbare, ensomme og andre socialt udsatte borgere," siger den kommende direktør i pressemeddelelsen. 

Ole Abildgaard er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet.

Han har tidligere været leder i Børns Vilkår og chefanalytiker i Oxford Research. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026