Radikale efter fængselsbesøg i Kosovo: Et cirkus af dum og dyr symbolpolitik
Regeringens plan om at udleje fængselspladser i Kosovo er retspolitikkens svar på Lindholm. Det er kuk-kuk symbolpolitik, som vækker decideret ubehag, skriver retsordfører Zenia Stampe (R).
Zenia Stampe
MF (R)Jeg har lige været på besøg i Kosovo med Folketingets retsudvalg. Her så vi på det fængsel, som i fremtiden skal huse 300 udvisningsdømte fra Danmark.
Vi mødtes også med Kosovos retsudvalg. Flere af dem udtrykte håb om, at aftalen med Danmark vil bringe Kosovo tættere på Europa og det internationale retssamfund.
Men de spurgte også, hvad vores ærlige vurdering var. Og det var jeg nødt til at fortælle dem. For aftalen markerer jo hverken et fremskridt for den danske eller kosovoariske retsstat. Tværtimod.
Aftalen er en del af en bekymrende udvikling, hvor Danmark eksporterer sine menneskeretlige forpligtelser til mindre velstillede lande uden de samme retsgarantier.
Logikken synes at være: Vi tager jeres kriminelle. I sikrer os grøn energi. Vi prioriterer jeres indsatte over vores egne. I hjælper Kosovo ind i det gode selskab.
Zenia Stampe
Retsordfører, Radikale Venstre
Eksport af menneskeretlige forpligtelser
Selvom fængslet skal drives på grundlag af de danske regler og menneskerettighederne, så vil det være Kosovos retssystem, der skal efterforske konkrete anklager om overgreb og tortur mod de indsatte.
Men Kosovo er ikke bundet af menneskerettighederne. Så hvad er retstilstanden egentlig? Og hvad med Kosovos egne indsatte?
Den danske og kosovariske regering har forsikret os om, at der er masser af ledig fængselskapacitet. Men vi fik et helt andet billede, da vi mødte Kosovos tidligere ombudsmand og Kosovos Rehabiliteringscenter for Torturofre. Her hørte vi om både overfyldte fængsler og en dyb bekymring for, at aftalen med Danmark vil lægge massivt pres på Kosovos øvrige fængsler.
Spørgsmålene er mange og svarene blæser i den lune vind over de kosovariske højdedrag.
Byttehandler og vennetjenester
Dét, der derimod blev meget klart under besøget, er, at der er tale om en byttehandel. Den kosovariske justitsminister understregede, at Kosovo først vil underskrive fængselsaftalen, når en aftale om grøn udviklingsstøtte på i alt 225 millioner kroner er faldet på plads. Penge, som i øvrigt tages direkte fra udviklingsbistanden og dermed finansieres af verdens allerfattigste.
Justitsministeren understregede også – i samklang med alle andre politikere, vi mødte – at Kosovo til gengæld forventer, at Danmark vil hjælpe Kosovo ind i Europarådet, Nato’s Partnership for Peace samt på længere sigt også EU.
Logikken synes at være: Vi tager jeres kriminelle. I sikrer os grøn energi. Vi prioriterer jeres indsatte over vores egne. I hjælper Kosovo ind i det gode selskab.
Og ja. Vi danskere deler ambitionen om at bringe Kosovo tættere på Europa og det internationale samarbejde. Men det skal naturligvis bero på objektive vurderinger af Kosovos demokrati og retsstat. Ikke på byttehandler og vennetjenester.
Det er en form for noget-for-noget tænkning, som er decideret ubehagelig at være i for en nordeuropæisk politiker.
Hundedyr symbolpolitik
Og så er der økonomien og alt det praktiske. Fængslet koster 120 millioner kroner at istandsætte. Og så koster det yderligere 120 millioner kroner om året at leje.
Dum og dyr kuk-kuk symbolpolitik som underminerer de principper for retsstaten, som Danmark burde forsvare
Zenia Stampe
Retsordfører, Radikale Venstre
Kriminalforsorgen kommer desuden til at chartre et privatfly to gange ugentligt til at transportere fanger til Kosovo. På hver afgang vil der være plads til fem fanger, ti politibetjente, en læge og en repræsentant for ombudsmanden.
Der vil også blive udsendt en lind strøm af danske læger, sygeplejersker, socialrådgivere og beskæftigelseskonsulenter til Kosovo, ligesom der skal bygges særlige besøgslejligheder til familierne, der vil få transportstøtte til at besøge deres pårørende.
For de indsatte skal – naturligvis – have de samme rettigheder til sundhed, beskæftigelse og kontakt med deres familie, som hvis de sad i et dansk fængsel.
Men sikke et cirkus. Og hvorfor?
Det ville være langt billigere at frigøre nogle fængselspladser i Danmark ved at gå tilbage til tidligere praksis med prøveløsladelser og afsoning med fodlænke. Fængselsforslaget er retspolitikkens svar på idéen om et udrejsecenter på øen Lindholm.
Det er dum og dyr kuk-kuk symbolpolitik, der underminerer de principper for retsstat og good governance, som Danmark burde forsvare.
Den her aftale er ikke værdig. Hverken for Danmark eller for Kosovo.