Zornig: Jeg ramte en tidsånd og en nerve

Hun var et ubeskrevet blad for stort set alle, da tidligere socialminister Karen Ellemann hev hende ind som formand for Børnerådet i 2010, efter hun havde været ti år i it-branchen.

Ukendt er der vist ingen, der vil vove at kalde Lisbeth Zornig Andersen i dag. Hendes bog "Zornig - vrede er mit mellemnavn" om sin opvækst har solgt i tusindvis, og dokumentaren "Min barndom i helvede" fra foråret 2012 blev set af omkring en million seere på DR.

Hun har med sit engagement, gennemslagskraft og egen personlige historie en stor del af æren for, at misbrug af børn efter mange år i mørket ikke længere er tabu og for alvor er kommet på dagsordenen i hele landet.

Fra den 1. oktober 2012 var børnerådsformandens mellemnavn ikke længere 'vrede', hvor den ofte smilende Per Larsen overtog posten i Børnerådet.

Altinget | Social har taget en snak med Lisbeth Zornig Andersen om udviklingen på børneområdet, fremtiden og hendes egne oplevelser med at være formand for Børnerådet:

Fik en platform
"Tiden i Børnerådet har været forrygende, spændende og hektisk på en god måde. Personligt har det været en fantastisk oplevelse at få en platform at tale børns sag fra. Det var et kæmpe fagligt spring, efter jeg havde arbejdet ti år med strategisk it. Men jeg har altid interesseret mig for udsatte børn, og hvordan man kan bryde den negative sociale arv."

Hvorfor valgte du at uddanne dig som cand.polit. og efterfølgende arbejde med it?

"Efter gymnasiet tænkte jeg: Jeg skal have en uddannelse med udsigt til et job, så jeg ikke er arbejdsløs. Jeg var lidt gammeldags og tænkte, at jeg aldrig ville forsørges af det offentlige. Det var heldigvis spændende, men jeg var ikke en moderne type, der tænkte: Man bliver lykkelig, hvis man læser noget, man interesserer sig for - som jeg ellers siger til mine børn i dag."

Hvordan har debatten om udsatte børn ændret sig i din tid som formand for Børnerådet?

"Der har langt hen ad vejen været et paradigmeskifte i retning af udsatte børn. Tidligere anså man enkeltsager som frygtelige, men ikke som et generelt billede af virkeligheden. I dag er de fleste enige om, at der grundlæggende er noget galt, som skal løses. Det var den tidligere regering med Karen Ellemann og Benedikte Kiær, der indledte nye politiske strømninger. Det blev fulgt op af Karen Hækkerup, så på den måde har der været fælles front på tværs af politiske farver."

Billeder lige i smasken
Hvordan er det paradigmeskifte, du omtaler, skabt?

"Det er godt hjulpet på vej af mange mediesager om misbrug og vanrøgt af børn, som har flyttet emnet fra at være statistikker og forskning, til at det er blevet smasket op i synet på folk. Billederne og historierne fra f.eks. Brønderslevsagen er brændt ind på folks nethinde. Folk har stoppet op og spurgt, hvordan det kan lade sig gøre i et smørhul som Danmark, der ellers er gennemreguleret."

Hvor langt er vi som samfund kommet på området for udsatte børn?

"Vi er nået dertil, hvor kommunerne er begyndt at kigge indad. En række kommuner sætter massivt ind på forebyggelse og opsporing af udsatte børn, som vi ser i de store stigninger i underretninger - fulgt op af masser af gode lovforslag fra Christiansborg."

Har politikudviklingen fulgt med?

"Vi har fået en række gode ting som eksempelvis børnekontoret hos Ombudsmanden, nye børnehuse med fokus på seksuelle overgreb samt selvfølgelig misbrugspakken og tilsynsreformen. Der behøver ikke mere lovgivning - ellers kan vi og kommunerne ikke følge med. Men kvalitetsniveauet svinger utrolig meget fra kommune til kommune.

Kommunerne skal forstå alvoren. Der er fortsat kommuner, der finder de mange underretninger hysteriske, mens andre glæder sig over det. Kommunerne er på meget forskellige udviklingstrin, og jeg forstår ikke, hvorfor det skal gøres på 98 forskellige måder."

Kommuner skal forstå alvoren
Hvad mangler der for, at vi er godt på vej i målet for indsatsen mod misrøgt og misbrug af børn?

"Kommunerne skal vise, at de kan løfte opgaven. Det er fint med stigningen i underretninger. Men vi skal vente med at juble, til vi ser et fald i børnesager. Her vil vi få et rigtigt indtryk af, om vi er blevet bedre til forebyggelse af børnesager."

Hvordan kan man gøre det?

"Der kræves et holdningsskifte. Men hvis kommunerne ikke kan forvalte deres selvstyre, må man kigge på, om de overhovedet er kvalificerede til at have det specialområde, som udsatte børn er."

Hvad har du og din personlige historie betydet for, at området er braget igennem i medierne og hos politikere?

"Jeg tror, jeg har ramt en tidsånd og en nerve - og på en eller anden måde været en katalysator for noget, der har ulmet. Kristian Ditlev Jensen kom også med den fremragende bog for ti år siden, som fik god omtale. Men der var vi som samfund ikke klar til at forstå, at det her var et reelt problem. Jeg vil helst ikke fremhæves som en, der har spillet en særlig rolle. Det har også handlet om timing og held. Samtidig har jeg haft et super stærkt sekretariat i ryggen, der har gjort det rigtigt godt i kulissen." 

Ud til hr. og fru. Danmark
Har medieopmærksomheden gjort det nemmere for dig at bryde igennem til politikere?

Jeg tror, jeg har ramt en tidsånd og en nerve - og på en eller anden måde været en katalysator for noget, der har ulmet. Christian Ditlev Jensen kom også med den fremragende bog om at blive misbrugt for ti år siden, som fik god omtale. Men der var vi som samfund ikke klar til at forstå, at det her var et reelt problem.

Lisbeth Zornig Andersen
Formand for SIF - Socialt Innovationsforum og tidligere formand for Børnerådet

"Politikerne har været meget interesserede hele tiden. Men min historie har rykket hos den almindelige dansker. Mange har læst min bog og set dokumentarfilmen, som har givet et indblik i, hvor slemt det er - og det har fået mange til at tænke, at der måtte ske noget."

Hvilket Børneråd er det, du efterlader?

"Det er et Børneråd, der også er blevet fortaler for de udsatte. Men Børnerådet har også fået lidt klang af, at det ikke har haft fokus på andre områder. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi har lavet undersøgelser omkring skilsmisser, afrapporteret til FN's børnekommission og behandlet indeklima i folkeskolen. Men mediemæssigt har udsatte børn haft mest fokus - det er også det, der har interesseret medierne.

Børnerådet er også gået fra at være halvt finansieret gennem satspuljen til at være fuldt finanslovfinansieret. Samtidig har Børnerådet opbygget mange gode samarbejder med både ministeriet, ngo'ere og medier - og måske vigtigst af alt børnene."

Bliver det svært for Per Larsen at træde op på den platform, som Børnerådet er blevet - blandt andet især på grund af den store rolle, du har spillet for Børnerådet?

Nej. Det bliver rigtigt nemt for ham, fordi vi er så forskellige, som man overhovedet kan være. Han får lejlighed til at forme sin egen dagsorden. Det gode ved Børnerådet er, at man får en ramme, som man selv kan fylde ud i samarbejde med rådsmedlemmer. Han er højprofileret og skal nok få masser af taletid om det, han brænder for. Det er vigtigt, at man går efter sager, man personligt brænder for.

Vil ramme udsatte familier
Du fortsætter som konsulent og radiovært på Radio24syv, men præsenterede mandag den 1. oktober din nye tænketank, SIF - Social Innovations Forum. Hvad skal SIF lave?

"Socialt Innovations Forum (SIF) består af 100 tænkere fra alle områder af Danmark både fysisk, psykisk, fagligt og i forhold til socialklasse. De skal bygge viden op om de mest udsatte familier, men også afprøve vores idéer. Vi har fået et stærkt fokus på børn, men vi skal også have fat i forældrene, der lever et liv, de heller ikke selv er tilfredse med.

F.eks. starter tænketanken et såkaldt ti-familiesprojekt, som handler om at finde de ti mest udsatte familier i en eller to kommuner. Derefter skal vi - sammen med kommunen - identificere familiernes vigtigste problemer - det kan eksempelvis være manglende job, sundhed, trivsel, bolig, økonomi og et misbrug. Derefter rykker vi med vores ekspertise ind og hjælper folk på fode igen. Rent praktisk kan det være ved, at forældrene skal have lavet tænder, hjælpes med at finde et job eller en lejlighed, få gældsrådgivning og hjælp til indkøb af nye cykler eller tøj til børnene."

Anarkistiske græsrodsprojekter
Det lyder mere som en indsatsstyrke end en tænketank?

"Ja. Det er der, hvor vi er aktivistiske. Tænketanken tæller praktikere, erhvervsfolk, kunstnere, forskere, udsatte osv. Vi håber at udvikle metoder, som vi sætter til fri afbenyttelse af kommunerne.

Desuden vil vi starte det, vi kalder valgkamp for underdanmark - vi vil simpelthen have de udsatte til stemmeurnerne. Det er her, de udsatte kan sørge for, at kommunalpolitikerne arbejder for deres sag. Men det skal vi til at finde ud af, hvordan man gør - men blandt andet vil Per Fly og Poul Krebs via kunst forsøge at nå gruppen på en ny måde. Man kan kalde det et anarkistisk græsrodsprojekt."

Altinget.dk holder juleferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.