Dansk Erhverv: Implementeringen af bygningsdirektivet skal reformere energikrav

Vi har i Danmark løbende strammet energikravene til nybyggeri, men vi spilder stadig meget energi i de eksisterende bygninger. Klimarådet vurderer, at hver anden kommunale bygning og hver tredje erhvervsbygning har et energimæssigt efterslæb.

Der er også et stort potentiale for at reducere energiforbruget i boligsektoren – uanset om vi taler almen boligsektor, privat udlejning eller ejerboliger. Det fremgår tydeligt af statistik for energimærker og analyser fra BUILD.

Samfundsøkonomien skal sætte rammerne

Energiforbruget i bygninger har betydning for CO2-udledninger såvel som for investeringer i elnettet. Det er stadig opvarmning på de koldeste vinterdage, der dikterer produktionskapaciteten i el- og varmesektoren.

Det nuværende ensidige fokus på klimaskærmen ved energimærkning skal således erstattes med en helhedsorienteret vurdering af bygningens energiperformance og sundhedsmæssige tilstand.

Henrik Teglgaard Lund
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Det skal være samfundsøkonomien, der afgør, hvor langt vi skal gå i forhold til at energieffektivisere – og vi skal sikre, at det sker på en måde, så det også hænger sammen privatøkonomisk for bygningsejerne. Her kan eksempelvis ESCO-aftaler for større bygninger og leasingaftaler i kommuner være med til at lette investeringsbyrden.

Direktivet giver netop mulighed for, at det enkelte medlemsland definerer grænser for omkostningseffektivitet ved energitiltag, og det bør danske politikere gribe som en mulighed for at skabe gode langsigtede rammer.

Dansk Erhverv vil opfordre til, at beregningsmodellen for omkostningseffektive tiltag medregner alle væsentlige samfundsmæssige omkostninger, men også alle de samfundsmæssige fordele af energieffektive bygninger, som er sunde at opholde sig i.

Og vi bidrager gerne til udviklingen af modellen.     

Husk helheden

Bygningers energimærke får større og støtte betydning, fordi det bliver brugt til at kategorisere bygningerne og stille krav på basis af – ikke kun i bygningsdirektivet krav til eksisterende bygninger, men også i EU-taksonomiens kriterier for grønne forretningsaktiviteter og eksempelvis i danske tilskudsordninger.

Også kreditforeninger ønsker at kunne basere långivning og rådgivning på energimærkets faglige vurdering af bygningens energitilstand.

Direktivet lægger op til en styrkelse af energimærkningen med en række nye krav, blandt andet vurdering af hvor langt bygningen er fra ”nulemissionsbygning”-målet i 2050 og en vurdering af bygningens indeklima og forslag til forbedringer.

Dansk Erhverv opfordrer til at der gennemføres en gennemgribende reformation af den danske energimærkeordning for bygninger:

• Energimærkeskalaen bør differentieres efter bygningstyper og byggeår, som direktivet åbner mulighed for at gøre. Denne differentiering vil gøre det enklere for bygningsejeren og kreditforeningen at vurdere hvor stor energirenovering, der er brug for.
• Energieffektivitet og tilstand af tekniske installationer bør være en del af vurderingen af bygningens energiperformance.
• Bygningsautomation, muligheder for løbende optimering og fleksibelt energiforbrug skal tælle med i energimærket.
• Hvis bygningsejeren allerede har et energiledelsessystem, bør udarbejdelse af energimærket være en integreret del af denne indsats.

Det nuværende ensidige fokus på klimaskærmen ved energimærkning skal således erstattes med en helhedsorienteret vurdering af bygningens energiperformance og sundhedsmæssige tilstand.

Denne reformation vil skabe en tiltro til energimærkning af bygninger, så det faktisk kan bruges som den krumtap, der lægges op til fra EU’s side.

Dansk Erhverv opfordrer altså til, at de nye rammebetingelser kommer på plads hurtigst muligt, men vi skal samtidig bruge denne mulighed, så energikravene til bygninger giver mening både nu og på den længere bane.