DI Ejendom: København er verdens bedste, blandede by – men balancen er under pres

Flere boligtyper – ikke færre – er det, der skal til, hvis København også i fremtiden skal være en by for alle.

Historisk set har boligmassen i København været præget af et varieret udbud af boliger – ejerboliger, private udlejningsboliger, almene boliger og andelsboliger side om side.

Men tingene ændrer sig, og tallene fortæller en ny historie: Andelen af ejerboliger i København er steget fra 18 til 22 procent fra 1991 - 2024, mens de private udlejningsboliger i samme periode er faldet fra 34 til 30 procent.

De almene boliger ligger nogenlunde stabilt – og samlet er der i perioden på godt 30 år kommet over 60.000 nye boliger til.

Samtidig er efterspørgslen eksploderet. Ejerboligpriserne stiger, ventelisterne til almene og andelsboliger vokser, og tomgangen i udlejningsboliger er tæt på nul.

Alligevel ser vi politiske forslag, der med hård planlovsstyring skal tvinge bestemte boligtyper frem. Og her skal politikerne holde tungen lige i munden, for ellers risikerer vi at rykke ved den balance, der hidtil har sikret et tilgængeligt boligmarked i København.

Og det bør være en reel samfundsmæssig bekymring – ligesom det allerede er en bekymring for aktører i ejendomsbranchen.

Udlejningsboligen er en vigtig brik

Desværre er der kun en delvis politisk erkendelse af, at den store iver efter at sikre flere almene boliger og ejerboliger med eksempelvis hårde styringsværktøjer i planloven, gør det så risikabelt at bedrive ejendomsvirksomhed, at vi hverken får bygget det ene eller andet.

Og så står vi for alvor med håret i postkassen. For efterspørgslen galoperer derudaf uanset.

Vi har brug for at understøtte en mangfoldighed af boliger og boligtyper nu, inden den blandede by blot bliver et historisk begreb.

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Man skal ikke underkende behovet for at have et sundt og professionelt investeringsklima, som kan være med til at sikre udbygning af boligmassen.

Det er en robust ejendomsbranche, der siden starten af halvfemserne har været primus motor i den fornyelse af hovedstaden, som vi værdsætter i dag.

Det er ejendomsbranchen, der har bygget ejerboliger og udlejningsboliger – og i stigende grad også almene boliger.

De sidste ti år er det den private ejendomsbranche, der har leveret størstedelen af de nye boliger, herunder 30.000 private udlejningsboliger og 13.000 ejerboliger, hertil kommer at en del lejeboliger er konverteret til ejerboliger formentlig i størrelsesordenen 5.000-10.000.

Uden alle disse boliger ville vi stå i en helt håbløs situation.

De private lejeboliger spiller her en helt afgørende rolle i forhold til at imødekomme efterspørgslen. En analyse fra RealkreditDanmark viser, at i godt halvdelen af landets kommuner er indkomstkravet ved køb af boliger steget betydeligt, i særlig grad i København.

Faktum er, at det private udlejningsboligmarked giver adgang til boliger i København og andre steder for borgere, der ellers skal kigge meget langt efter at eje en tilsvarende bolig – blandt andet på grund af skrappe finansieringskrav.

Det betyder dermed, at udlejningsboligen med den fleksibilitet, det giver og den lave risiko for lejeren, er en vigtig brik i at sikre et hjem til en stor del af befolkningen.

Vi skal nedbryde barrierer

Vi står foran udbygningen af Nordhavn og flere andre byområder. Og det er i fremtidens byudvikling, at balancen for alvor risikerer at tippe. Vi har brug for at understøtte en mangfoldighed af boliger og boligtyper nu, inden at den blandede by blot bliver et historisk begreb.

Udfordringen er nu at bevare og styrke denne mangfoldighed gennem kloge politiske beslutninger og gode rammer for både privat og alment byggeri.

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Derfor skal maksimumsbeløbet for almene boliger hæves i de dyreste kommuner. Maksimumsbeløbet har ikke fulgt med byggeomkostninger og grundpriser, hvilket især rammer alment boligbyggeri i København.

Ved at hæve maksimumsbeløbet med mindst 20 procent skabes der reel mulighed for at bygge flere boliger, som er til at betale – især for dem, der har mest brug for det.

Andelsboligen, som kan noget helt særligt med et delvist ejerskab og forpligtelse til det lokale fællesskab, er næsten umulig at bygge i dag. Det skyldes, at finansieringsreglerne skaber for stor risiko for både bygherrer og købere.

Finansieringsreglerne bør derfor fikses for både de fremtidige andelsboligejere og for bygherrer.

Samtidig oplever vi, at rigide finansieringskrav gør det vanskeligt for familier og unge førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

Derfor skal vi nedbryde barrierer for alle boligtyper og værne om den fleksibilitet, som den private udlejningsbolig tilbyder – og som københavnerne i vid udstrækning efterspørger.

Ikke bare flere boliger, men de rette boliger

I fremtiden ser vi også ind i en hovedstad, hvor vi er flere ældre borgere, flere enlige og flere topersoners husholdninger. Allerede nu er størstedelen af de københavnske husstande på en til to personer.

Vi skal derfor ikke bare bygge flere boliger, men bygge de rette boliger, som passer til den demografiske udvikling.

Derfor bør man også tage et seriøst kig på måltallene for boligstørrelse, som indgår i Københavns Kommunes kommuneplan 2024, som lægger beslag på mange etagemeter boligareal til alt for store boliger, som af samme grund vil være for dyre.

København er fortsat en af verdens bedste storbyer – netop fordi den formår at favne et blandet boligudbud, der passer til alle indkomster.

Udfordringen er nu at bevare og styrke denne mangfoldighed gennem kloge politiske beslutninger og gode rammer for både privat og alment byggeri.

DI Ejendom arbejder for, at København også i fremtiden kan være verdens bedste blandede by – for alle generationer.