Bliv abonnent
Annonce
Debat

FDM: Vores bevægelsesfrihed er for vigtig til at blive en boksepude i en ideologisk kamp

Der kan bestemt være behov for at regulere trafikken, men det bør ske med tiltag, der faktisk løser problemer, skriver Torben Lund Kudsk.
Der kan bestemt være behov for at regulere trafikken, men det bør ske med tiltag, der faktisk løser problemer, skriver Torben Lund Kudsk.Foto: FDM
20. oktober 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunalvalg står ofte i skyggen af valg til Folketinget. Det kan undre, når man tænker på, hvor mange af de borgernære beslutninger, der træffes lokalt – også på trafikområdet.

Det handler om alt fra udbygningen og vedligehold af vejene, ønsker til lavere hastighed og nulemissionszoner eller regler for parkering og antallet af p-pladser. Bare for at nævne nogle få.

Med andre ord: vores alles daglige mobilitet.

Derfor er det positivt, at trafikpolitik er rykket højere op på den kommunalpolitiske dagsorden – også når det gælder efterårets kommunalvalgkamp. I stadig flere byer er der kamp om pladsen.

Læs også

På den ene side står alle dem, der dagligt har brug for en bil for at få hverdagen til at hænge sammen.

Og så er der byboerne uden daglige behov for en bil, som i stedet ønsker en by med mere færre biler og mere plads til cykler, kollektiv trafik og aktiv anvendelse af byens rum.

Det er ikke en ny konflikt, men fronterne skærpes i disse år.

Penge i kommunekassen

FDM mener grundlæggende, at der skal være plads til alle, men også at den gensidige hensyntagen bør ske med det formål at sikre den bedst mulige samlede mobilitet.

Med andre ord nytter det ikke at hæmme én trafikform for at gavne en anden, hvis det samlede resultat bliver dårligere mobilitet.

Når parkeringsregler ikke længere handler om at sikre fremkommelighed og orden, men om at skaffe penge i kassen, mister vi som borgere tillid

Torben Lund Kudsk
Politisk chef, FDM

Parkering er i mange byer et af de områder, hvor kampen står. Afstanden mellem fornuftig trafikregulering og ideologisk modstand mod biler bliver desværre stadig kortere.

Rundt om i landet indfører stadig flere kommuner betalingsparkering – også steder hvor behovet for at begrænse parkeringen via betaling synes søgt.

I nogle kommuner fordi man vil gøre det endnu sværere at have bil, i andre fordi lokalpolitikere øjner muligheden for en bekvem indtægtskilde til kommunekassen.

FDM har i flere år kortlagt, hvor meget landets kommuner tjener på parkering. I 2024 var den samlede bruttoindtægt på 1,2 milliarder kroner.

På ti år er kommunernes indtægter fra parkering steget med mere end 50 procent!

FDM har i flere tilfælde haft fat i kommuner, hvor p-indtægter tydeligvis skulle bruges til at lukke huller i kommunens budget.

Læs også

Når parkeringsregler ikke længere handler om at sikre fremkommelighed og orden, men om at skaffe penge i kassen, mister vi som borgere tillid.

Det skaber ikke respekt for reglerne – det skaber modstand. Og så er det faktisk også ulovligt – betalingsparkering må ikke indføres af budgetmæssige årsager, kun trafikale.

Utydelige hensigter

Det er et faktum, at biler fylder – også når de holder stille. I FDM mener vi, at det er naturligt og godt, at vi i disse år gentænker mange byrum.

Biler kan sagtens parkeres i p-huse frem for på gaden.

Hvad er den gode by?

Op til kommunalvalget spørger Altinget By og Bolig, hvad der kendetegner den gode by.

Er den tæt eller spredt? Fyldt med ejerboliger eller blandede boformer? Med plads til biler – eller cykler og natur?

Politikere og aktører giver deres bud på, hvordan vi bedst indretter fremtidens byer og lokalmiljøer.

Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Især i de største byer er der mange, der ikke bruger deres bil til dagligt – her er det oplagt at skabe plads i p-huse.

Desværre går det hurtigere med at sløjfe gadeparkering end med at bygge p-huse, og det presser parkeringssituationen i mange større byer.

Her er det vigtigt, at lokalpolitikerne husker, hvem der er til for hvem, og at parkering er en del af byens infrastruktur.

Nogle vil hævde, at lokalpolitikerne har den demokratiske ret til eksempelvis at nedlægge parkeringspladser.

Det er rigtigt, men det er desværre de færreste lokalpolitikere, der er meget tydelige om deres hensigter.

Heldigvis er parkering allerede blevet et tema i kommunalvalgkampen i København og andre byer. Så der har vælgerne et bedre indtryk af, hvad der venter i den kommende valgperiode.

Hvad enten man kan lide biler eller ej, mener vi i FDM, at vores fælles mobilitet er alt for vigtig til at blive boksebold i en lokalpolitisk ideologisk kamp.

Der kan bestemt være behov for at regulere trafikken, men det bør ske med tiltag, der faktisk løser problemer – gerne effektivt med færrest mulige ulemper og omkostninger til følge.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026