Pelle Dragsted: Vi skal væk fra ideen om at lade markedet styre vores boliger

Vi står ved en skillevej når det gælder by- og boligområdet. Hvis vi gerne vil have storbyer, hvor helt almindelige mennesker har råd til at bo, så skal der politisk handling til. For lige nu går det kun i én retning: Boliger der er til at betale forsvinder. I tusindvis. Hvert eneste år.

Det skyldes et sammenfald af udviklinger. For det første har vi oplevet voldsomt stigende priser på ejerboliger og andelsboliger. Det er nu gået så vidt, at et ægtepar med to almindelige indkomster ikke kan blive kreditgodkendt til at købe en treværelses lejlighed i København.

For det andet er huslejen i de private lejeboliger eksploderet. Det skyldes i høj grad at udenlandske kapitalfonde og andre kommercielle aktører i det seneste årti for alvor er rykket ind i vores byer. De kører benhårde strategier, hvor de efter tvivlsomme moderniseringer banker lejen maksimalt op.

Endelig er byggeriet af nye almene non-profit boliger lige nu nærmest gået i stå, fordi de økonomiske og politiske rammer ikke er fulgt med de stigende grund- og byggepriser. Hvis den udvikling ikke vendes, så vil København, Århus og andre storbyer ende som London og andre europæiske metropoler, hvor de, der arbejder i byen, ikke selv har råd til at bo der.

Brug for handling
I den sidste regeringsperiode opnåede vi en række små, men meget vigtige fremskridt. Vi fik grebet ind mod Blackstone og andre spekulanters værste excesser. Vi fik vedtaget en række initiativer for at få flere almene boliger, og vi fik kort før valget indført et to-årigt huslejeloft, der beskytter lejerne mod urimelige huslejestigninger.

Det må dog bekymre, at de fleste af disse forlig blev indgået mellem de rød-grønne partier og i nogle tilfælde Dansk Folkeparti, mens det nye regeringsparti Venstre i alle tilfælde valgte at stå udenfor.

Boliger der er til at betale forsvinder

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmålet er derfor, om det bliver Venstres eller Socialdemokraternes boligpolitiske linje, der bliver dominerende i de kommende år. Eller om de to partier vil holde hinanden i skak, så boligpolitikken reelt kommer til at stå stille, og udviklingen overlades til markedskræfterne. Det ville være virkelig skidt, for der er i den grad brug for politisk handling.

For det første skal vi have gang i etableringen af flere almene boliger. De demokratisk styrede og ikke kommercielle almene boliger er på nuværende tidspunkt det bedste redskab, vi har, til at skabe blandede byer med billige boliger.

Der ligger en række gode forlig fra sidste periode, der skal implementeres. Og der er desuden indgået en vigtig aftale mellem staten, Københavns kommune og By og Havn om, at der skal bygges 40 procent almene boliger i hovedstadens nye byudviklingsområder.

Men hvis aftalerne skal blive til andet end det papir, de står på, så kræver det politisk vilje i regeringen – blandt andet til at skabe bedre økonomiske rammer for at bygge almene boliger. Det kunne for eksempel være gennem bedre adgang til finansiering.

Huslejeloftet bør gøres permanent
Et andet kernespørgsmål er trygheden for lejerne. Huslejeloftet var et kæmpe gennembrud. Ikke bare fordi de beskytter titusindvis af lejere mod voldsomme huslejestigninger, men også fordi det var første gang i årtier, at vi gik ind og strammede reguleringen af huslejerne. Det bør blive starten på mere grundlæggende reformer af huslejereguleringen.