Debat

DF's boligordfører: Hvis vi vil have et land i balance, skal det igen gøres attraktivt at bo i landdistrikterne

Det sidste års tid har kun gjort presset på de små byer større. Inflation, faldende boligpriser, stigende renter og kraftige energi-prisstigninger. Det er alt sammen gift for de små bysamfund. Vi skal sikre, at der stadig er grundlag for et godt liv i vores landdistrikter, skriver Nick Zimmermann (DF).

Københavnerlivet
er meget anderledes end det, jeg kender fra provinsen. Dér, hvor jeg bor, går busserne
kun et par gange i døgnet. Den virkelighed tager jeg med i mit arbejde som boligordfører, skriver Nick Zimmermann (DF).
Københavnerlivet er meget anderledes end det, jeg kender fra provinsen. Dér, hvor jeg bor, går busserne kun et par gange i døgnet. Den virkelighed tager jeg med i mit arbejde som boligordfører, skriver Nick Zimmermann (DF).Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nick Zimmermann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som nyvalgt folketingsmedlem er jeg i gang med at lære København at kende. Jeg bor lidt udenfor Randers og havde kun været på turistbesøg i København nogle få gange, da jeg blev valgt ind den 1. november 2022.

Så det er først nu som folketingsmedlem, at jeg oplever hverdagen som 'københavner'. Og lad mig sige med det samme: Jeg kan rigtig godt lide vores hovedstad. De hyggelige gader, historiske bygninger, tårnene, de smarte butikker, Strøget og ikke mindst metro, S-tog og busser, der gør det nemt og hurtigt at komme rundt.

Men jeg kan samtidig se, at københavnerlivet er meget anderledes end det, jeg kender fra provinsen. Dér, hvor jeg bor, går busserne kun et par gange i døgnet.

Temadebat

Hvad vil ordførerne med boligpolitikken i 2023?
Et nyt Folketing har sat sig til rette på Christiansborg, og med nytåret er vi ikke kun gået ind i 2023 men også en ny regeringsperiode.

Derfor starter Altinget By og Bolig året ud med en temadebat, hvor fokusset er rettet mod boligordførerne. For hvilken politik vil de kæmpe for at få ført igennem i det kommende år?

Hvad står i toppen af deres politiske prioriteringsliste? Hvad er ikke lykkedes i den sidste regeringsperiode? Og hvad er første skridt til at nå målet nu?  

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected] 

Man kan ikke klare sig uden en bil, og mens der hele tiden skyder nye boligbyggerier op i København, fra mit kontor på Christiansborg kan jeg se adskillige kraner, er det ”til salg”-skilte og nedlagte butikker, der præger den del af landet, hvor jeg kommer fra.

Et kig på boligpriserne fortæller også om to forskellige verdener. I København og omegn hoster huse rask væk seks til ni millioner kroner. På min hjemegn er der lige nu huse til salg for under én million kroner.

Et land i balance
Den virkelighed tager jeg med i mit arbejde som Dansk Folkepartis nye boligordfører. For mig er en af de vigtigste opgaver at sikre, at vi har et land i balance, hvor der stadig er grundlag for et godt liv i vores landdistrikter.

Det vurderes at cirka 40 procent af Danmarks befolkning bor i en landdistriktskommune. Men livet udenfor storbyerne er under pres, og det sidste års tid har kun gjort presset større. Inflation, faldende boligpriser, stigende renter og kraftige energi-prisstigninger.

Livet udenfor storbyerne er under pres

Nick Zimmermann (DF)

Det er alt sammen gift for de små bysamfund. De får sværere ved at tiltrække nye beboere, det presser byens butikker (hvis de ikke allerede er lukket), og det gør det svært for mange at klare dagen og vejen.

Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Hvis vi vil have et land i balance, skal det igen gøres attraktivt at bo i landdistrikterne. En af de ting, vi kunne starte med at gøre, er for eksempel at forhøje befordringsfradraget for borgere i landdistrikterne. Det vil øge incitamentet til at bosætte sig i et landdistrikt og pendle på arbejde.

Lettere adgang til boligmarkedet 
Man kunne også fjerne det faste gebyr ved bolighandler og tvangsauktioner i landdistrikterne. Det vil gøre det billigere at købe bolig udenfor storbyerne. Det vil også gøre det mere attraktivt købe et ’håndværkertilbud’ med henblik på renovering, hvilket også skaber liv i et lille bysamfund.

Ellers kunne man give flere dispensationer til udstykning til beboelse. Planloven står tit i vejen for udstykning i landdistrikterne. Med flere udstykninger bliver det mere attraktivt at flytte ud i disse områder.

Læs også

Derudover skal det gøres lettere for unge at købe egen bolig. Førstegangskøbere får sværere og sværere ved at komme ind på boligmarkedet. Det kunne vi løse med et fradrag til førstegangskøbere.

Venstre foreslog noget lignende i valgkampen, hvor de også foreslog at indføre en boligopsparingskonto for førstegangkøbere, der er fradragsberettiget. Det er to glimrende forslag, som jeg håber, at Venstre husker, når de mødes med deres nye regeringskollega, boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Jeg kunne også nævne andre ting, der vil gøre bosætning i landdistrikterne mere attraktivt. Det kunne være udflytning af flere uddannelsespladser og statslige arbejdspladser, bedre adgang til at finansiering af nye virksomheder og en udvidelse af landdistriktspuljen.

En sænkning af fødevaremomsen vil også gøre underværker. Det vil lette livet for de mange, der lige nu frygter den næste husleje, termin eller gasregning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Zimmermann

MF (DF)
Lager- og logistikoperatør

0:000:00