Hummelgaards kontroversielle forslag om indvandrermiljøer bryder flere tabuer med ét hug

Men mens mange vil være parat til at rose justitsministeren for at bruge sin fortid til at kaste lys over et samfundsproblem, vil mange utvivlsomt være skeptiske og direkte imod nogle af de forslag, han lægger frem i bogen.

Et af de mest kontroversielle handler om at gøre det strafbart, hvis man som beboer i et parallelsamfund – eller en ghetto – får mistanke om, at der sker vold mod børn og ikke indberetter det.

Med det forslag bryder Peter Hummelgaard ikke bare det tabu, der generelt omgærder vold mod børn. Han bryder endnu ét ved at sige, at vold mod børn er et særligt problem i nogle indvandrermiljøer og parallelsamfund.

I et interview med Altinget begrunder han sit forslag med disse ord:

"Det her er et af de kontroversielle forslag, og det er helt bevidst, fordi jeg mener, at der er behov for et ekstra tiltag i de her områder. Hvor koncentrationen af folk fra andre kulturer med andre normer er høj, hvor tavshedskulturen trives, og hvor vi også kan se, at det er i den type af hjem, at volden er hyppigere forekommende."

Ifølge ministeren mangler der i nogle miljøer en bevidsthed om, hvad børns rettigheder er. 

Thomas Larsen
Politisk kommentator

Peter Hummelgaard understreger, at hans anklage ikke retter sig mod alle ikke-vestlige familier. Men ifølge ministeren mangler der i nogle miljøer en bevidsthed om, hvad børns rettigheder er.

Med sin bog åbner Peter Hummelgaard dermed både et opgør om socialpolitik og udlændingepolitik.

Han ved fra sin opvækst, hvor meget vold kan skade et barn. Som politisk chef for Justitsministeriet er han klar over, at mange af de voldsmænd og kriminelle, der pågribes af politiet, ofte er vokset op med vold, svigt og misbrug.

Og som del af en ny generation af top-socialdemokrater har han ingen berøringsangst over at italesætte den vold mod børn, som ifølge ham er udbredt i parallelsamfundene i landets mest udsatte boligområder.

Han nævner selv, hvordan kendte stemmer med indvandrerbaggrund – som eksempelvis Yahya Hassan, Ahmad Mahmoud, Geeti Ami og Yaqoub Ali – har fortalt om destruktive normer i nogle indvandrermiljøer, men uden at der er blevet handlet på deres beretninger om den vold, de har mødt.

"Vi vil gerne læse dem og hylde dem, men vi vil ikke tage den brede, folkelige debat om, hvad de egentlig siger," siger Peter Hummelgaard til Altinget.

Når man lytter til ministeren, kommer man uvægerligt til at tænke på hans tidligere nære allierede, Henrik Sass Larsen, der voksede op med en voldelig stedfar, og som også valgte at fortælle historien om sin voldsomme opvækst til offentligheden.

En anden interessant lighed mellem Hummelgaard og Sass Larsen er, at Sass Larsen også valgte at være særdeles direkte i sin kritik af skyggesiderne ved indvandringen.

En af hans grundlæggende pointer handlede om, at de toneangivende i samfundet slet ikke anede eller interesserede sig for, hvad der skete i samfundets nedre lag – herunder i de udsatte boligområder - hvor indvandrere koncentrerede sig.

I april 2017 kom Henrik Sass Larsen ud i en voldsom konfrontation med den radikale politiker, Sofie Carsten Nielsen, der sendte denne svada i retning af socialdemokraten:

"Hvis definitionen på, om man overhovedet må have en mening om integrations- og udlændingepolitik, er, at man skal være vokset op på Vestegnen og skal have fået bank som barn, så er vi langt ude."

Angrebet udløste en heftig modreaktion fra Peter Hummelgaard, der konstaterede, at udfaldet fra den radikale politiker var et af de groveste, han nogensinde havde været vidne til.

Med Hummelgaards nye bog om sin egen barndom kommer hans støtte til Sass til at stå i et helt nyt lys.

Men den centrale politiske pointe er, at Henrik Sass Larsen blev en af de første socialdemokratiske toppolitikere, der kastede sig ind i en indædt kamp for at få sit parti til at følge en strammere udlændingepolitik.

Et mål, han fik indenfor rækkevidde, da han indgik en alliance med Mette Frederiksen (S) og fik banet vej for et historisk skifte i partiets udlændingepolitik.

Tiden, hvor man lod indvandrere have deres egen kultur uden indblanding, ønsker S-toppen af sætte punktum for.

Thomas Larsen
Politisk kommentator

Når Peter Hummelgaard i dag ønsker at bekæmpe vold mod børn og kaster et kritisk blik mod visse indvandrermiljøer, går der en lige linje tilbage til den kurs, som Sass Larsen var med til at udstikke, og som Mette Frederiksen fører i dag.

Så sent som i mandags optrådte hun i et stort interview i Jyllands-Posten som opfølgning på den kortlægning af danske muslimers værdier, som avisen har lavet.

Her skærpede hun kursen overfor de muslimer, som efter hendes mening sætter egne normer og religiøse overbevisninger over spillereglerne i det omgivende samfund.

Hun fastslog, at der findes demokratiske værdier, man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved. Og hun nævnte blandet andet ligestilling mellem mænd og kvinder som et princip, der ikke må anfægtes.

Med udgivelsen af Peter Hummelgaards nye bog handler en del af Socialdemokratiets forstærkede værdikamp også om, at voksne ikke må slå børn. Det skal gælde i alle familier – og dermed også i familier, hvor forældrene har indvandrerbaggrund.

Den tid, hvor man sagde, at indvandrere havde deres egen kultur, og den skulle man ikke blande sig i, ønsker S-toppen af sætte punktum for.