Ny rapport fra Danske Udlejere: Afskaffelse af § 5, stk. 2, kan føre til slum

UDLEJERE: Udlejerne er oversete i § 5.2-debatten, mener formanden for Danske Udlejere. Hvis man afskaffer eller ændrer paragraffen, vil udlejerne ikke længere renovere bygninger, og op til 125.000 boliger risikerer at blive til slum, viser rapport.

Afskaffelse eller ændring af § 5, stk. 2, vil få store konsekvenser. Også for lejerne, mener formand for Danske Udlejere, Keld Frederiksen.
Afskaffelse eller ændring af § 5, stk. 2, vil få store konsekvenser. Også for lejerne, mener formand for Danske Udlejere, Keld Frederiksen.Foto: /ritzau/Ólafur Steinar Gestsson
Maria Neergaard Lorentsen
Fakta
Rapport fra Danske Udlejere:
  • 94 % af udlejerne ser boligkøb som en langtidsinvestering
  • 88 % af ejerne svarer, at hvis man fjerner/ændrer § 5, stk. 2, vil de ikke længere istandsætte lejligheder i så høj grad.
  • 21.000 utidssvarende lejligheder, mellem 80-125.000 boliger, der vil blive utidssvarende og nedslidte.
  • Lejerne efterspørger mindre, moderniserede boliger.

21.000 byboliger mangler toilet, bad eller køkken og er så nedslidte, at de risikerer at blive fremtidens slum. Og op til 125.000 lejligheder vil gå samme vej.

Sådan ser fremtiden ud med en afskaffelse af § 5, stk. 2, i boligreguleringsloven, hvis man skal tro en ny rapport fra Danske Udlejere.

"Konsekvenserne ved at afskaffe eller ændre § 5, stk. 2, vil være, at udlejerne ikke er motiverede til at modernisere deres ejendomme," siger formand for Danske Udlejere, Keld Frederiksen, om paragraffen, der gør det muligt at øge huslejen efter renovering af en lejlighed.

Dokumentation

Paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven

Paragraffen blev indført i 1996 for at give lejere en billigere husleje og udlejere incitament til at renovere og lave gennemgribende forbedringer af ældre ejendomme, så det lejedes værdi bliver væsentligt forøget. Paragraffen tillader, at udlejer ved genudlejning kan regulere og hæve huslejen markant efter forbedringer af boligen i forbindelse med fraflytning. Udlejeren kan nemlig flytte huslejen ud af den restriktive boligreguleringslov og over i lejeloven. Det betyder, at boligen kan udlejes efter det lejedes værdi, der er markant højere. Det indebærer også kapitalfonde, som kan tjene stort på at opkøbe og renovere ejendomme. 

Kampen om paragraffen

Udenlandske investorer såsom kapitalfonden Blackstone har de seneste år gjort deres indtræden på det danske boligmarked, hvilket har været med til starte debatten om en afskaffelse eller ændring af paragraffen. De danske ejendomsvirksomheder og pensionskasser ejer dog stadig størstedelen af ejendommene.

Danmark bliver betragtet som et godt boligmarked for investorer på grund af den politiske og økonomiske stabilitet og det lave renteniveau. Risikoen for danske boligejere kan dog være huslejestigninger, der kan føre til, at lejere ikke har råd til at betale huslejeniveauet i større danske byer. Forklaringen på prisstigningerne er dog ikke blot juridisk, men også strukturel, eftersom befolkningstilvæksten betyder, at der bliver flere om buddet i de store byer, hvor mange står i kø for at finde en bolig, hvilket kan presse prisen i vejret.

Den 29. oktober fremlagde boligminister Kaare Dybvad konklusionen af en rapport, en nedsat ekspertgruppe var kommet frem til. Rapporten undersøgte blandt andet udenlandske investorers indvirkning på markedet og fremlagde fire scenarier til at ændre paragraffen.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00