Overblik: Her er de 179 nye folketingsmedlemmer
Folketingets 179 mandater er blevet endeligt fordelt efter valget 1. november 2022. Få overblik over folketingsmedlemmerne her.
Redaktionen
Se, hvilke politikere der er blevet valgt ind i Folketinget for de enkelte partier, her.
Socialdemokratiet
Andel af stemmerne: 27,5 procent
Antal mandater: 50 mandater
Mette Frederiksen
60.837 stemmer
44-årige Mette Frederiksen har været medlem af Folketinget siden 2001, formand for Socialdemokratiet fra 2015 og statsminister siden 2019. Hun har desuden været justitsminister og beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts regeringer fra 2011 til 2015.
Nicolai Wammen
12.022 stemmer
51-årige Nicolai Wammen er forhenværende finansminister i Mette Frederiksens regering. Derudover er han tidligere borgmester i hjembyen Aarhus og europa- og forsvarsminister i Helle Thornings regeringsperiode fra 2011 til 2015. Wammen er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Morten Bødskov
8.489 stemmer
52-årige Morten Bødskov er et af de mest garvede socialdemokratiske folketingsmedlemmer. Bødskov har siddet i Folketinget siden 2001. Senest har Morten Bødskov haft posten som forsvarsminister og skatteminister. Derudover er han tidligere justitsminister under Helle Thorning-Schmidts regering.
Mattias Tesfaye
13.948 stemmer
41-årige Mattias Tesfaye var først udlændinge- og integrationsminister under Mette Frederiksen og senere justitsminister. Den inkarnerede vestegnsdreng er uddannet murer og tidligere medlem af SF.
Astrid Krag
7.872 stemmer
39-årige Astrid Krag er tidligere social- og ældreminister i Mette Frederiksens etpartiregering. Hun er tidligere medlem af SF og var sundhedsminister i Helle Thornings regering, indtil SF trak sig ud i 2014. Herefter meldte hun sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet.
Dan Jørgensen
8.256 stemmer
47-årige Dan Jørgensen var klima-, energi- og forsyningsminister i Mette Frederiksens regering. Han er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, men blev i 2013 hentet hjem og udnævnt til fødevareminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Dan Jørgensen har læst statskundskab på Aarhus Universitet.
Magnus Heunicke
22.102 stemmer
47-årige Magnus Heunicke var sundhedsminister i Mette Frederiksens regering under coronakrisen. Derudover er han tidligere transportminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Heunicke er uddannet journalist og kom i Folketinget første gang i 2005.
Rasmus Prehn
1.899 stemmer
49-årige Rasmus Prehn er oprindeligt fra den københavnske vestegn, men slog sig ned i det nordjyske for at læse på Aalborg Universitet og blev der. Han blev valgt første gang i 2005 og overtog ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra Mogens Jensen, der måtte gå af på grund minksagen.
Mogens Jensen
6.413 stemmer
59-årige Mogens Jensen er valgt til Folketinget for sjette gang, første gang han blev valgt ind var i 2005. Han er forhenværende minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, men måtte gå af som følge af, beslutningen om at aflive den danske minkbestand uden først at sikre et grundlag.
Pernille Rosenkrantz-Theil
5.361 stemmer
45-årige Pernille Rosenkrantz-Theil er forhenværende børne- og undervisningsminister i Mette Frederiksens regering. Hun har tidligere været folketingsmedlem for Enhedslisten fra 2001 til 2007. I 2009 blev hun for første gang folketingskandidat for Socialdemokratiet.
Trine Bramsen
6.456 stemmer
41-årige Trine Bramsen blev valgt første gang i 2011 og har senest været forsvarsminister samt transportminister og minister for ligestilling under Mette Frederiksen. Bramsen er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet som konsulent hos blandt andre Deloitte.
Ane Halsboe-Jørgensen
5.469 stemmer
39-årige Ane Halsboe-Jørgensen blev valgt ind i Folketinget i 2011. Hun har senest været kulturminister og kirkeminister samt forinden uddannelses- og forskningsminister. Hun er uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet.
Simon Kollerup
9.947 stemmer
36-årige Simon Kollerup er forhenværende erhvervsminister i Socialdemokratiets etpartiregering. Han er tidligere fiskeriordfører og har en kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.
Peter Hummelgaard
9.321 stemmer
39-årige Peter Hummelgaard har siddet i Folketinget siden 2015 og har senest bestredet posten som beskæftigelsesminister. Han er tidligere DSU-formand og uddannet jurist.
Kaare Dybvad Bek
8.891 stemmer
38-årige Kaare Dybvad er forhenværende indenrigs- og boligminister samt udlændinge- og integrationsminister under Mette Frederiksen. Dybvad er uofficiel chefideolog hos Socialdemokratiet og har skrevet flere bøger om det socialdemokratiske projekt. Han er uddannet cand.scient. i geografi og geoinformatik.
Lea Wermelin
3.580 stemmer
37-årige Lea Wermelin er tidligere miljøminister under Mette Frederiksens regering. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og inden hun blev valgt til Folketinget, var hun ansat som politisk medarbejder for Socialdemokraterne på Christiansborg.
Flemming Møller Mortensen
6.194 stemmer
59-årige Flemming Møller Mortensen fortsætter i Folketinget, hvor han har siddet siden 2007. Han har i den seneste valgperiode været minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde. Møller Mortensen er uddannet sygeplejerske og har blandt andet arbejdet på Aalborg Sygehus.
Jesper Petersen
8.701 stemmer
41-årige Jesper Petersen har siddet i Folketinget siden 2007. I de første seks år var han valgt for SF, inden han i 2013 skiftede til Socialdemokratiet. Han var uddannelses- og forskningsminister under Mette Frederiksens regering. Jesper Petersen er bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.
Jeppe Bruus
4.507 stemmer
44-årige Jeppe Bruus er forhenværende skatteminister i den socialdemokratiske regering. Inden valget i 2019 var han kommunikationschef i Skattestyrelsen. Han har læst statskundskab ved Københavns Universitet.
Christian Rabjerg Madsen
7.643 stemmer
36-årige Christian Rabjerg Madsen blev udpeget til indenrigs- og boligminister af Mette Frederiksen i maj 2022. Han stillede op til Folketinget for første gang i 2011, men fik først et mandat i 2015. Rabjerg Madsen er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Per Husted
2.221 stemmer
56-årige Per Husted har siddet midlertidigt i Folketinget ad flere omgange mellem 2009 og 2018. Han er uddannet erhvervsøkonom og er tidligere viceborgmester og nuværende byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune.
Maria Durhuus
2.616 stemmer
45-årige Maria Durhuus har siden 2013 været medlem af byrådet i Hvidovre Kommune. Hun er uddannet sygeplejerske med speciale i psykiatri.
Kim Aas
2.337 stemmer
52-årige Kim Aas har tidligere været suppleant i Folketinget fra oktober 2021 til januar i år. Han arbejder som konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kasper Sand Kjær
2.930 stemmer
33-årige Kasper Sand Kjær blev første gang valgt til Folketinget i 2019. Han har tidligere været partiets kulturordfører og er i dag både medieordfører og udlændingeordfører og integrationsordfører. Han har en bachelor i uddannelsesvidenskab fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Thomas Skriver Jensen
3.726 stemmer
26-årige Thomas Skriver Jensen er uddannet industritekniker og er for første gang valgt til Folketinget. Han er medlem af Metal Odenses bestyrelse og har tidligere været formand for Metal Ungdom, hvor han repræsenterede 7500 lærlinge i Dansk Metals hovedbestyrelse.
Kris Jensen Skriver
3.723 stemmer
32-årige Kris Jensen Skriver har gennem otte år været medlem af byrådet i Billund Kommune og arbejder til daglig som skolelærer.
Matilde Powers
4.221 stemmer
40-årige Mathilde Powers er medlem af byrådet i Furesø Kommune. Hun er uddannet sygeplejerske og har i en årrække særligt arbejdet med børn.
Henrik Møller
4.218 stemmer
56-årige Henrik Møller er uddannet lærer og har været medlem af Folketinget siden 2019. De seneste godt to år har han været partiets beskæftigelsesordfører. Inden da har Henrik Møller i en årrække været byrådsmedlem i Helsingør Kommune, hvor han senest havde posten som viceborgmester.
Camilla Fabricius
4.510 stemmer
51-årige Camilla Fabricius blev for første gang valgt til Folketinget i 2019. Hun er uddannet lærer og er partiets social- og familieordfører samt formand for udlændinge- og integrationsudvalget.
Rasmus Horn Langhoff
4.931 stemmer
42-årige Rasmus Horn Langhoff har siddet i Folketinget siden 2011 og er partiets sundhedsordfører. Han har en kandidat i historie, medier og kultur fra Københavns Universitet.
Rasmus Stoklund
4.647 stemmer
38-årige Rasmus Stoklund arbejdede som politisk chef i Dansk Metal, inden han blev valgt ind i Folketinget i 2019 og har siden særligt markeret sig som partiets udlængeordfører. I dag er Rasmus Stoklund Socialdemokratiets politiske ordfører.
Mette Gjerskov
5.244 stemmer
56-årige Mette Gjerskov blev i 2005 valgt til Folketinget for første gang. Under Thorning-regeringen blev hun udnævnt til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Hun er uddannet cand.agro. ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og er i dag miljøordfører for partiet.
Frederik Vad
5.082 stemmer
28-årige Frederik Vad har været forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom fra 2017 til maj i år og er dermed en af de længst siddende formænd i organisationen nogensinde. Han er BA i arbejdslivsstudier og journalistik fra Roskilde Universitet.
Sara Emil Baaring
5.247 stemmer
36-årige Sara Emil Baaring er medlem af byrådet i Assens, hvor hun er næstformand i Økonomiudvalget. Hun er kandidat i it-didaktisk design fra Aarhus Universitet og arbejder i dag som skolelærer.
Fie Hækkerup
5.789 stemmer
28-årige Fie Hækkerup er uddannet cand.mag. i dansk og arbejder til daglig som konsulent hos Rud Pedersen. Hun har tidligere været landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum og er datter af forhenværende justitsminister Nick Hækkerup.
Thomas Monberg
5.479 stemmer
46-årige Thomas Monberg har været medlem af byrådet i Horsens Kommune siden 2013. Han er uddannet litografisk trykker og har desuden i en periode arbejdet som lærer.
Thomas Jensen
5.803 stemmer
52-årige Thomas Jensen har været medlem af Folketinget siden 2007 og er partiets færdsels- og transportordfører. Han er BA i statskundskab fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet for LO.
Bjørn Brandenborg
11.167 stemmer
30-årige Bjørn Brandenborg blev valgt til Folketinget for første gang i 2019 og er partiets retsordfører. Han er BA i politik og administration fra Aalborg Universitet og er næstformand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Benny Engelbrecht
10.657 stemmer
52-årige Benny Engelbrecht har været medlem af Folketinget siden 2007 og var skatteminister i Helle Thorning-Schmidts regering. Efter folketingsvalget i 2019 blev han udnævnt som transportmininister i Mette Frederiksens S-regering, inden han måtte trække sig oven på en sag om tilbageholdte klimaberegninger. Benny Engelbrecht er Socialdemokratiets finansordfører.
Ida Auken
9.879 stemmer
44-årige Ida Auken er Socialdemokratiets kultur- og hovedstadsordfører samt forskningsordfører. Hun blev valgt til Folketinget for første gang i 2007 som medlem af SF. Hun var miljøminister i Helle Thorning-Schmidts S-SF-R-regering. Efter at SF forlod Helle Thorning-Schmidts regering i 2014, skiftede Ida Auken parti og meldte sig ind i Radikale. I februar 2021 meldte hun sig ind i Socialdemokratiet.
Annette Lind
9.797 stemmer
53-årige Annette Lind blev valgt til Folketinget i 2011. Hun er Socialdemokratiets udenrigsordfører og er desuden ordfører for cybersikkerhed. Hun er uddannet lærer fra Nørre Nissum Seminarium.
Bjarne Laustsen
7.601 stemmer
68-årige Bjarne Laustsen blev for første gang medlem af Folketinget i 1992. Han er formand for beskæftigelsesudvalget og er udlært maskinarbejder.
Leif Lahn
7.443 stemmer
55-årige Leif Lahn er medlem af Statsrevisorerne. Han arbejdede som havnearbejder i Aarhus, inden han blev valgt til Folketinget i 2007.
Anders Kronborg
7.407 stemmer
40-årige Anders Kronborg er uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium og arbejdede som skolelærer i Esbjerg og som byrådsmedlem, før han i 2019 blev valgt til Folketinget. Han er partiets fødevareordfører og turismeordfører.
Birgitte Vind
7.116 stemmer
57-årige Birgitte Vind er Socialdemokratiets indenrigsordfører, kommunalordfører og ældreordfører. Hun var medlem af Vejle Byråd i ni år, før hun blev valgt til Folketinget i 2019.
Anne Paulin
6.905 stemmer
34-årige Anne Paulin er ordfører for klima, forsyning og energi. Hun blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i 2019.
Jens Joel
6.418 stemmer
Jens Joel på 44 år er valgt for fjerde gang til Folketinget for Socialdemokratiet og har været medlem siden 2011. Han er næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe og har tidligere blandt andet været partiets europaordfører og børne- og undervisningsordfører. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
Malte Larsen
6.313 stemmer
Malte Larsen på 53 år er genvalgt til Folketinget. Han blev første gang valgt ind for Socialdemokratiet i 2019, men han har tre gange været midlertidigt medlem af Folketinget som stedfortræder for socialdemokratiske kollegaer. Malte Larsen er partiets erhvervsordfører. Han er uddannet lærer.
Kasper Roug
6.278 stemmer
43-årige Kasper Roug er valgt for anden gang til Folketinget, første gang var i 2019. Han er partiets uddannelsesordfører. Han er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet i 2010 og har senest været uddannelsesleder ved bioanalytikeruddannelsen på Absalon.
Mette Reissmann
3.347 stemmer
59-årige Mette Reismann er valgt til Folketinget for tredje gang. Hun sad i Folketinget fra 2011-2019. Hun er medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, besidder flere bestyrelsesposter og har været vært på Luksusfælden på TV3. Hun er uddannet cand.merc.jur. fra CBS i 1989.
Venstre
Andel af stemmerne: 13,3 procent
Antal mandater: 23
Jakob Ellemann-Jensen
20.945 stemmer
49-årige Jakob Ellemann-Jensen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2011. Han har tidligere været miljø- og fødevareminister under Lars Løkke Rasmussens tredje regering og har tidligere været politisk ordfører, inden han overtog formandsposten i Venstre fra Lars Løkke Rasmussen i 2019.
Sophie Løhde
12.210 stemmer
39-årige Sophie Løhde har været folketingsmedlem for Venstre i Nordsjællands Storkreds siden 2007. Hun har tidligere været innovations-, sundheds- og ældreminister under Lars Løkke Rasmussens tredje regering. Løhde har en bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School.
Troels Lund Poulsen
4.584 stemmer
46-årige Troels Lund Poulsen har været beskæftigelsesminister i VLAK-regeringen. Tidligere har han både været erhvervs- og vækst-, undervisnings-, skatte og miljøminister. Han blev valgt til Folketinget for første gang i 2001.
Thomas Danielsen
7.568 stemmer
39-årige Thomas Danielsen har siddet i Folketinget siden 2011. Danielsen er uddannet bankrådgiver og har siddet i byrådet i Holstebro Kommune i en årrække.
Preben Bang Henriksen
10.644 stemmer
68-årige Preben Bang Henriksen har siddet i Folketinget siden 2011 og har været rets- og grundlovsordfører for Venstre. Preben Bang Henriksen er desuden advokat med møderet for Højesteret.
Lars Christian Lilleholt
5.017 stemmer
57-årige Lars Chr. Lilleholt blev første gang valgt til Folketinget i 2001. Han har tidligere været energi-, forsynings- og klimaminister i perioden 2015-2019, og han var desuden næstformand i Venstres Ungdom, da Lars Løkke Rasmussen var formand. Lilleholt er uddannet journalist.
Karen Ellemann
8.716 stemmer
53-årige Karen Ellemann blev første gang valgt til Folketinget i 2007. I løbet af sin tid i Folketinget har hun været indenrigs- og socialminister, miljøminister og minister for ligestilling, nordisk samarbejde og fiskeri. Hun har desuden været gruppeformand for Venstres folketingsgruppe. Karen Ellemann er uddannet lærer ved N. Zahles Seminarium.
Jan E. Jørgensen
4.270 stemmer
57-årige Jan E. Jørgensen har været folketingsmedlem for Venstre i Københavns siden 2011. Han har tidligere været blandt andet kulturordfører og medieordfører, EU-ordfører, og socialordfører. Jan E. Jørgensen er også kendt som debattør og som forfatter til bogen ‘En ægte liberal’. Jan E. Jørgensen har en juridisk embedseksamen fra Københavns Universitet.
Søren Gade
17.998 stemmer
59-årige Søren Gade har været medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og igen fra 2015 til 2019. Han er forhenværende forsvarsminister fra 2004 til 2010 og var frem til 2014 administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer. Stillede op i Vestjylland Storkreds. Ved europaparlamentsvalget i 2019 blev han valgt ind og har indtil 2022 siddet i Europa-Parlamentet. Han har læst økonomi på Aarhus Universitet.
Mads Fuglede
6.981 stemmer
51-årige Mads Fuglede er historiker og USA-analytiker. Han startede som midlertidigt medlem af Folketinget i 2017 som stedfortræder for Jakob Engel-Schmidt, der nu er medlem af Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne. Mads Fuglede blev senere valgt ind i Folketinget ved valget i 2019 og blev integrations- og udlændingeordfører.
Anni Matthiesen
9.540 stemmer
58-årige Anni Matthiesen har været medlem af Folketinget siden 2011. Hun har haft en lang række ordførerskaber gennem årene. I dag er hun kommunal-, indenrigs- og turismeordfører. Desuden er hun også koordinator for partiet.
Marie Bjerre
9.744 stemmer
36-årige Marie Bjerre har siddet i Folketinget siden valget i 2019. På den relativt korte tid har hun nået at have flere ordførerskaber. Hun har nemlig både været SU-, social-, handicap-, klima-, erhvervs- og skatteordfører. I dag er hun bæredygtigheds- og verdensmålsordfører.
Erling Bonnesen
6.489 stemmer
67-årige Erling Bonnesen har siddet i Folketinget siden 2004. Han er uddannet revisor og har desuden været borgmester i Broby Kommune fra 1994 til 2006. Han er i dag ordfører for dyrevelfærd, fødevarer og landbrug.
Christoffer Aagaard Melson
6.460 stemmer
38-årige Christoffer Aagaard Melson har været folketingsmedlem siden 2019. Han kommer fra en journalistisk baggrund og har en kandidat i medievidenskab og journalistik fra Aarhus Universitet. Siden 2019 har han været Grønlands-, Arktisordfører-, IT- og teleordfører. Har været ansat i familievirksomheden MB Solutions, som leverer IT-løsninger.
Jacob Jensen
5.797 stemmer
49-årige Jacob Jensen er uddannet fra Copenhagen Business School og arbejdede 10 år i A. P. Møller som blandt andet leder, inden han blev valgt ind i Folketinget i 2005. Ved siden af sit politiske arbejde er han bestyrelsesformand for PenSam (arbejdsmarkedspensioner til FOAs faggrupper) og bestyrelsesmedlem i et par andre lokale virksomheder.
Michael Aastrup Jensen
5.795 stemmer
46-årige Michael Aastrup Jensen blev første gang valgt ind i Folketinget i 2005, men har politisk erfaring siden 1997, hvor han blev opstillet til byrådet i Randers. Han er uddannet akademiøkonom og har arbejdet med salg i en række år. I dag er han formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.
Morten Dahlin
5.466 stemmer
33-årige Morten Dahlin blev valgt ind til Folketinget for første gang i 2019. Inden sin politiske karriere arbejdede han som director i GRACE og har erfaring som konsulent og kommunikationsrådgiver. I dag er han indfødsrets-, integrationsydelses- og ungeindsatsordfører.
Torsten Schack Pedersen
5.248 stemmer
46-årige Torsten Schack Pedersen er en garvet politiker, der har siddet i Folketinget siden 2005. Han har en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet. Han er i dag erhvervs- og fiskeriordfører. Fra 1998 til 2000 var han medlemssekretær for Kristian Jensen. Han er desuden gift med Louise Schack Elholm, der også er folketingsmedlem for Venstre.
Hans Christian Schmidt
5.084 stemmer
69-årige Hans Christian Schmidt er tidligere på en række områder: fødevareminister, miljøminister samt transport- og bygningsminister. Han har siddet i Folketinget siden 1994. Han var desuden formand for Venstres Ungdom i Vojens i 1977-1979.
Louise Schack Elholm
4.702 stemmer
48-årige Louise Schack-Elholm har siddet Folketinget siden 2007 og er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. I dag er hun skatte- og kirkeordfører. Gift med Torsten Schack Pedersen, der også er folketingsmedlem for Venstre.
Hans Andersen
4.031 stemmer
48-årige Hans Andersen blev første gang medlem af Folketinget i 2001 indtil 2007. Han blev valgt ind igen i 2011. Med en baggrund som revisor har han inden sin politiske karriere arbejdet som business controller og senere i perioden 2008-2011. I dag er han beskæftigelsesordfører.
Peter Juel-Jensen
3.849 stemmer
56-årige Peter Juel-Jensen er født bornholmer og er en garvet politiker. Han har siden 2007 siddet i Folketinget og er uddannet folkeskolelærer. Hans politiske karriere startede i 2001, hvor han blev medlem af kommunalbestyrelsen i Aakirkeby Kommune på Bornholm.
Linea Søgaard-Lidell
3.719 stemmer
35-årige Linea Søgaard-Lidell blev valgt til Europa-Parlamentet for Venstre i 2019. Hun stillede for første gang op til folketingsvalget i år og blev valgt ind. Hun kommer fra en kommunikationsbaggrund og har arbejdet som kommunikationsrådgiver i blandt andet Vækstfonden og som konsulent for private virksomheder. Hun har en kandidat i journalistik og en bachelor i europæiske studier fra Aarhus Universitet.
Moderaterne
Andel af stemmerne: 9,3 procent
Antal mandater: 16
Lars Løkke Rasmussen
38.439 stemmer
58-årige Lars Løkke Rasmussen blev første gang valgt til folketinget for Venstre i 1994. Lars Løkke Rasmussen var formand for Venstre i perioden 2009 til 2019 og statsminister i perioderne 2015 til 2019 og 2009 til 2011. Tidligere har han været finansminister og indenrigs- og sundhedsminister i Anders Fogh Rasmussens regering. Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet.
Jakob Engel-Schmidt
4.252 stemmer
39-årige Jakob Engel-Schmidt er tidligere medlem af Folketinget for Venstre og nuværende sekretariatsleder for Moderaterne. Han er uddannet cand.merc i international business ved CBS og har i en periode været officer af reserven.
Jon Stephensen
1.550 stemmer
62-årige Jon Stephensen var Moderaternes spidskandidat i København og er valgt ind i Folketinget for første gang. Han er uddannet arkitekt, journalist og har tidligere været teaterdirektør.
Henrik Frandsen
6.206 stemmer
61-årige Henrik Frandsen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han er tidligere borgmester i Tønder Kommune, hvor han sad fra 2016 til 2021. Han opstartede senest Tønderlisten, som blev Danmarks største lokalliste med et resultat på 29 procent ved seneste kommunalvalg. Den tidligere borgmester har drevet et svine- og plantearvs produktion i Sønderjylland igennem 35 år. Henrik Frandsen har også været aktiv i Landbrug og Fødevarer, hvor han har været viceformand. Han er uddannet landmand.
Rosa Eriksen
4.469 stemmer
32-årige Rosa Eriksen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun har tidligere været aktiv i både Dansk Socialdemokratisk Ungdom og Venstre Ungdom. Hun bor til daglig i Odense og blev også valgt i Fyns Storekreds. Hun er uddannet sygeplejerske.
Tobias Grotkjær Elmstrøm
4.085 stemmer
40-årige Tobias Grotkjær Elsmtrøm er blevet til Folketinget for første gang. Han har ingen tidligere politiske tilhørsforhold. Han er uddannet jurist og advokat. Han har startet advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm, som han har drevet de sidste otte år.
Monika Rubin
3.376 stemmer
34-årige Monika Rubin er blevet valgt til Folketinget for første gang. Monika Rubin har været med fra starten, da Lars Løkke Rasmussen startede Det Politiske Mødested, og hun har været tovholder for det sundhedspolitiske område. Hun er uddannet læge og skriver aktuelt en ph.d. Hun underviser yngre læger på Copenhagen Academy of Medical Education and Simulation.
Karin Liltorp
3.375 stemmer
50-årige Karin Liltorp er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun har i de sidste seks år arbejdet som konsulent i medicinalindustrien. Hun har både arbejdet for Lundbeck og i eget firma CMC Solutions. Hun er uddannet kemiker og har en ph.d. i fysik
Mette Kierkgaard
2.935 stemmer
50-årige Mette Kierkgaard er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun har arbejdet med udsatte børn, unge og familier. Det har hun gjort igennem Socialstyrelsen og kommuner. Mette Kierkgaard er familie- og rådgivningschef i Viborg kommune. Hun er uddannet cand.scient.soc fra Aalborg Universitet, hvor hun også har skrevet en ph.d. Hun har forsket i demokrati, politisk kultur og medborgerskab igennem flere år.
Jeppe Søe
2.452 stemmer
51-årige Jeppe Søe er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han er tidligere politisk aktiv. Først var han medlem af Socialdemokratiet. Han stillede op for Konservative i 2003. Til sidst blev han formand og bestyrelsesmedlem i Borgerligt Centrum, der dog aldrig kom i Folketinget. I dag er han kommunikationsdirektør i Thrane Media. Han har også være tv-vært på blandt andet TV3 og TV Aalborg. Jeppe Søe er uddannet journalist.
Nanna W. Gotfredsen
2.333 stemmer
53-årige Nanna W. Godtfredsen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun er stifter af Gadejuristen, som ydede retshjælp til hjemløse. Hun modtog i 2017 Hjemløseprisen og blev nomineret til Årets Dansker i 2018. Hun er uddannet jurist.
Charlotte Bagge Hansen
2.187 stemmer
53-årige Charlotte Bagge Hansen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun har været soldat i Forsvaret i otte år. Hun har også været afdelingsleder i Dansk Supermarked. Charlotte Bagge Hansen er allerede politisk aktiv. Hun stiftede i 2020 Fælleslisten og sidder nu i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune.
Rasmus Lund-Nielsen
1.874 stemmer
34-årige Rasmus Lund-Nielsen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han har udgivet en bog omkring stress for Dansk Psykologisk Forlag. Rasmus Lund-Nielsen har også lige skrevet bogen “Revolutionen fra midten”, der omhandler et regeringssamarbejde over midten for at holde yderfløjene ude. Han er uddannet psykolog fra Københavns Universitet.
Kristian Klarskov
1.772 stemmer
46-årige Kristian Klarskov er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han stillede i 2011 op til Folketinget for Konservative.Han er til daglig iværksætter og har været med til at starte flere virksomheder. I 2012 stiftede han K2 Group, som er en virksomhed, der hjælper nye iværksættere med at komme i gang.
Peter Have
952 stemmer
58-årige Peter Have er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han har været selvstændig erhvervsdrivende i over 20 år. Til daglig driver han Låsby Kro og Hotel. Peter Have har tidligere været konstabel i hæren og været FN-udsendt på Cypern. Han er uddannet tjener og sommelier.
Mike Villa Fonseca
505 stemmer
27-årige Mike Villa Fonseca er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han arbejder til daglig som sygeplejerske på Køge Sygehus og er ved siden af sygeplejerskejobbet også deltids brandmand. Han er uddannet sygeplejerske.
SF
Andel af stemmerne: 8,3 procent
Antal mandater: 15
Pia Olsen Dyhr
18.758 stemmer
50-årige Pia Olsen Dyhr blev første gang valgt til Folketinget i 2007. I 2014 blev hun partiets formand. Hun har tidligere været handels- og investeringsminister samt transportminister under den tidligere SRSF-regering. Pia Olsen Dyhr er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Jacob Mark
31.235 stemmer
30-årige Jacob Mark har været folketingsmedlem siden 2015. Tidligere har han været finansordfører og medieordfører samt formand for SF’s folketingsgruppe. Nu er han næstformand for folketingsgruppen. Han har en bachelor i journalistik, politik og administration fra Roskilde Universitet.
Kirsten Normann Andersen
8.693 stemmer
60-årige Kirsten Normann Andersen har siddet i Folketinget for SF siden 2016. Hun er uddannet sygehjælper, men blev tidligt involveret i fagpolitisk arbejde, og har blandt andet været formand for FOA i Århus. I den foregående valgperiode har hun været ældre- og sundhedsordfører.
Signe Munk
8.032 stemmer
32-årige Signe Munk har siddet i Folketinget for SF siden 2019. Hun er bosat i Fur, valgt ind i Vestsjællands storkreds og er velfærds- samt klima,- energi- og forsyningsordfører. Uddannet sygeplejerske i 2016.
Karsten Hønge
5.215 stemmer
64-årige Karsten Hønge blev første gang valgt til Folketinget i 2007. I 2017 blev han udpeget som politisk ordfører for SF. Han er udlært som tømrer og har arbejdet i faget i 12 år. Efterfølgende arbejdede han 16 år som fagforeningsmand og tog senere en ét-årig uddannelse i journalistik.
Karina Lorentzen Dehnhardt
5.139 stemmer
49-årige Karina Lorentzen Dehnhardt har blandt andet været rets- og integrationsordfører. Hun har tidligere været byrådsmedlem i Kolding og er uddannet lærer.
Theresa Berg Andersen
4.115 stemmer
42-årige Theresa Berg Andersen har været midlertidigt medlem af SF fra januar 2020 til august 2021 som stedfortræder for Lisbeth Bech-Nielsen. Det er dermed første gang, hun kommer i Folketinget på vælgernes mandat fra Nordjyllands Storkreds.
Charlotte Broman Mølbæk
2.982 stemmer
44-årige Charlotte Broman Mølbæk har været medlem af Folketinget for SF siden 2016. I denne valgperiode har hun blandt andet været dagtilbuds- og handicapordfører. Udannet pædagog i 2002.
Sigurd Agersnap
2.857 stemmer
29-årige Sigurd Agersnap fra Virum har været kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune siden 2017. Han er uddannet statskundskaber og nyt medlem af Folketinget.
Marianne Bigum
2.823 stemmer
Marianne Bigum er uddannet miljøingeniør og ligeledes helt ny i Folketinget.
Sofie Lippert
2.338 stemmer
26-årige Sofie Lippert fra Århus er tidligere landsforkvinde for SFU fra 2019 til 2021. Hun har tidligere opstillet til kommunalvalget i Århus, men dette er hendes første gang i Folketinget.
Astrid Carøe
2.111 stemmer
28-årige Astrid Carøe har været Folketingsmedlem for SF siden 2019. Hun har i denne valgperiode været blandt andet ligestillings- og LGBTQ+-ordfører.
Anne Valentina Berthelsen
1.383 stemmer
28-årige Anne Valentina Berthelsen fra Hørsholm blev valgt ind for SF i Nordsjællands Storkreds ved valget i 2019. Hun er blandt været transportordfører.
Carl Valentin
2.631 stemmer
30-årige Carl Valentin blev første gang valgt til Folketinget i 2019. I perioden har han blandt andet været ordfører for fødevare-, miljø-, skat- og udlændingeområdet. Carl Valentin har tidligere været formand for SF Ungdom. Han har en bachelor i samfundsfag med sidefag i retorik ved Københavns Universitet.
Lisbeth Bech-Nielsen
2.279 stemmer
39-årige Lisbeth Bech-Nielsen blev valgt ind i Folketinget for første gang i 2011. Lisbeth Bech Poulsen var politisk ordfører, da SF var i regering. Hun er uddannet kandidat i udvikling og internationale forhold fra Aalborg Universitet.
Danmarksdemokraterne
Andel af stemmerne: 8,1 procent
Antal mandater: 14
Inger Støjberg
47.211 stemmer
Den 49-årige formand for Danmarksdemokraterne har været medlem af Folketinget siden 2001, hvor hun blev valgt ind for Venstre i Viborgs Amtskreds. I løbet af de tyve år har hun været politisk ordfører, næstformand og minister for blandt andet ligestilling, beskæftigelse og udlændinge- og integrationsministeriet. Inger Støjberg meldte sig ud af Venstre i 2021 og blev løsgænger. Sidenhen blev hun idømt 60 dages fængsel med fodlænke i Rigsretten og blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget og mistede dermed sit folketingsmandat. Kort tid efter stiftede hun Danmarksdemokraterne.
Peter Skaarup
7.341 stemmer
Den 58-årige Peter Skaarup fra Aarhus har været medlem af Folketinget siden 1998, og han var i 1995 med til at stifte Dansk Folkeparti, hvor han i årenes løb var både retsordfører, næstformand og formand for folketingsgruppen. Peter Skaarup meldte sig ud af Dansk Folkeparti i juni 2022 og meldte sig ind i Danmarksdemokraterne en måned senere, og han blev derved partiets første folketingsmedlem.
Søren Espersen
4.996 stemmer
Den 69-årige Søren Espersen har været medlem af Dansk Folkeparti i 27 år, inden han meldte sig ud for at opstille hos Danmarksdemokraterne i 2022. I sine mange år i Folketinget har han haft utallige ordførerskabet, været formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og medlem af Forsvarskommissionen.
Jens Henrik Thulesen Dahl
2.210 stemmer
Den 61-årige Jens Henrik Thulesen Dahl fra Brædstrup er uddannet civilingeniør og arbejde som konsulent, inden han blev valgt ind som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i 2011. I løbet af sin tid i partiet var han uddannelses- og forskningsordfører, inden han meldte sig ud og kort tid efter skiftede til Danmarksdemokraterne. Jens Henrik Thulesen Dahls store bror er den tidligere DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der skiftede politik ud med en stilling som direktør for Port Of Aalborg.
Hans Kristian Skibby
3.098 stemmer
Den 53-årige Hans Christian Skibby fra Brædstrup har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1995, og han har i løbet af disse år været viceborgmester i Hedensted og sidenhen folketingsmedlem, hvor han arbejdet som blandt andet transport-, udvikling og erhvervsordfører. Hans Christian Skibby var gruppesekretær for Dansk Folkepartis folketingsgruppe i 2022 samme år, han meldte sig ud til fordel for Danmarksdemokraterne.
Dennis Flydtkjær
7.501 stemmer
Den 44-årige Dennis Flydtkjær fra Videvæk har været folketingskandidat for Dansk Folkeparti fra 2004, og han blev først valgt ind som stedfortræder, inden han blev valgt ind på eget mandat i 2011. Undervejs har Dennis Flydtkjær arbejdet som ordfører på forskellige områder som blandt andet Kulturordfører og Skatteordfører. I juni 2022 meldte han sig ud af Dansk Folkeparti og blev efterfølgende folketingskandidat for Danmarksdemokraterne.
Lise Bech
521 stemmer
Den 61-årige Lise Bech fra Esbjerg blev folketingsmedlem for Dansk Folkeparti i 2015, hvor hun undervejs har været beredskabs-, veteran-, landsbrugs-, og fødevareordfører. Inden hun stillede op for partiet var arbejdede hun med økonomi og regnskab. Lise Bech meldte sig som løsgænger i starten af 2022 og blev efterfølgende folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne.
Karina Adsbøl
3.567 stemmer
Den 45-årige Karina Adsbøl fra Kolding har været folketingsmedlem valgt i Sydjyllands Storkreds for Dansk Folkeparti siden 2011. Her han hun været blandt andet bolig-, handicap-, ligestilling- og social- og ældreordfører, inden hun meldte sig ud i Dansk Folkeparti for at melde sig ind i Danmarksdemokraterne et halvt år senere.
Betina Kastbjerg
2.037 stemmer
Den 50-årige Betina Kastbjerg fra Herning har arbejdet som projektleder for et internationalt køkkenfirma, og hun har derfor ikke en fortid i politik.
Marlene Harpsøe
1.669 stemmer
Den 39-årige Marlene Harpsøe fra Humlebæk har været politisk næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom, før hun opstillede for moderpartiet som folketingsmedlem i 2007. Hun blev ikke genvalgt i 2011, men kom ind igen i 2015. Marlene Harpsøe kom ikke ind i valget i 2019, da hun opstillede for Dansk Folkeparti, og i 2022 annoncerede hun sin kandidatur for Danmarksdemokraterne i Nordsjællands Storkreds.
Susie Jessen
1.195 stemmer
Den 37-årige Susie Jessen fra landsbyen Algestrup stillede op i Sjællands Storkreds for Danmarksdemokraterne. Susie Jessen er kommunikationskonsulent for Dansk Erhverv, og hun har tidligere arbejdet som politisk konsulent for Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti.
Kenneth Fredslund Petersen
782 stemmer
Den 57-årige Kenneth Freds Lund Petersen fra Give kommer fra byrådet i Vejle kommune, hvor han var medlem af Dansk Folkeparti, inden han meldte sig ud af partiet og opstillede hos Danmarksdemokraterne som folketingskandidat.
Charlotte Munch
648 stemmer
Den 55-årige Charlotte Munch fra Hvidovre har arbejdet i lokalpolitik siden 2013, hvor hun blev valgt til bestyrelsen for Venstre i Hvidovre Kommune. Men i august 2022 annoncerede Charlotte Munch sit partiskifte.
Kristian Bøgsted
480 stemmer
Den 39-årige Kristian Bøgsted er tidligere portør og kommer fra No, der ligger uden for Ringkøbing. Han er søn af Bent Bøgsted, der har været folketingsmedlem for DF og senere Danmarksdemokraterne. Kristian Bøgsted har - ligesom sin far - lavet et partiskifte. Han har tidligere været byrådsmedlem og formand for Dansk Folkeparti, inden han skiftede til Danmarksdemokraterne.
Liberal Alliance
Andel af stemmerne: 7,9
Antal mandater: 14
Alex Vanopslagh
38.284 stemmer
31-årige Alex Vanopslagh er genvalgt for Liberal Alliance og har været medlem af Folketinget siden 2019, samme år blev han formand for partiet. Det var en post, han overtog fra Anders Samuelsen. Ved kommunalvalget i 2017 blev han valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation. Han var landsformand for Liberal Alliances Ungdom i årene 2014 til 2016. Han er født i Epernay, Frankrig og uddannet cand.scient.pol. i 2017.
Ole Birk Olesen
5.488 stemmer
49-årige Ole Birk Olesen fortsætter i Folketinget i sin fjerde medlemsperiode, siden han blev valgt ind i første gang i 2011. Fra 2016 til 2019 varetog han posten som transport-, bygnings- og boligminister i den daværende VLAK-regering. Ole Birk Olesen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, og han har tidligere arbejdet som journalist på Ekstrabladet, Berlingske og sit eget medie 180grader.
Henrik Dahl
5.779 stemmer
62-årige Henrik Dahl er valgt for tredje gang. Han kom første gang i Folketinget i 2015. Han er cand.scient.soc. fra Københavns Universitet, men har sidenhen læst en ph.d. ved CBS. Ved siden af sin politiske karriere arbejder Henrik Dahl som forfatter, og han har senest udgivet en roman i 2020.
Sólbjørg Jakobsen
4.421 stemmer
Sólbjørg Jakobsen på 31 år er valgt ind i Folketinget for første gang. Hun er opvokset på Færøerne, men er i dag bosat i nordjyske Vestbjerg. Hun er uddannet cand.scient.jur. og har arbejdet som jurist i både det private og offentlige. Hun var oprindeligt opstillet som kandidat for Venstre.
Lars-Christian Brask
3.442 stemmer
Lars-Christian Brask på 59 år er ny i Folketinget. Han har i flere år boet i London, hvor han blandt andet har drevet en investeringsbank og rådgivet store investorer og virksomheder.
Katrine Daugaard
2.861 stemmer
41-årige Katrine Daugaard er debutant i Folketinget. Hun er uddannet cand.musicae. fra Syddansk Musikkonservatorie og Skuespillerskole. De seneste år har hun været selvstændig, hvor hun blandt andet driver et vandrehjem og underviser børn og unge i musik og sang.
Steffen W. Frølund
2.120 stemmer
Steffen W. Frølund er valgt ind for første gang. Han er 38 år og er marketingschef i den grønne delebilsvirksomhed GreenMobility. Han er tidligere kåret til Berlingskes Talent100 og været nominere til årets danske “Founder of the Year”.
Carsten Bach
2.103 stemmer
46-årige Carsten Bach er genvalgt til Folketinget. Fra 2015 til 2019 var han Liberal Alliances ordfører for blandt andet klima, energi, miljø og fødevare. Han er uddannet geolog og har de seneste år arbejdet som miljørådgiver for konsulentfirmaet WSP.
Alexander Ryle
1.948 stemmer
32-årige Alexander Ryle er debutant i Folketinget. Han er første suppleant til Borgerrepræsentationen for Liberal Alliance i København. Han blev uddannet kandidat i erhvervsøkonomi og informationssystemer fra CBS i 2017 og har siden arbejdet som konsulent hos Deloitte og Kainos.
Jens Meilvang
1.642 stemmer
Jens Mejlvang på 41 år er valgt for første gang til Folketinget. Han har siden 2005 været medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, hvor han den seneste periode har været formand for miljø- og teknikudvalget. Han er uddannet ejendomsmægler.
Steffen Larsen
1.500 stemmer
38-årige Steffen Larsen er valgt ind for første gang til Folketinget. Han er el-installatør og har været driftsleder i en installationsforretning.
Helena Artmann Andresen
1.143 stemmer
Helena Artmann Andresen på 21 år er valgt ind for første gang. Hun læser på Cepos Akademiet og er tidligere konkurrencerytter.
Louise Brown
1.085 stemmer
41-årige Louise Brown er nyvalgt til Folketinget for Liberal Alliance. Hun er uddannet markedsføringsøkonom og har de seneste år arbejdet som erhvervscoach.
Sandra Elisabeth Skalvig
854 stemmer
Sandra Elisabeth Skalvig på 32 år er debutant i Folketinget for Liberal Alliance. Hun er professionsbachelor i offentlig administration og arbejder som studieadministrativ partner på VIA University College.
Konservative
Andel af stemmerne: 5,5 procent
Antal mandater: 10
Søren Pape Poulsen
15.767 stemmer
50-årige Søren Pape Poulsen er tidligere borgmester i Viborg og blev hentet ind som politisk leder i 2014 for Konservative. Søren Pape Poulsen var justitsminister i Lars Løkkes regering.
Mette Abildgaard
6.376 stemmer
34-årige Mette Abildgaard blev politisk ordfører for Konservative i 2018. I 2015 fik hun for første gang sit eget mandat i Folketinget og blev i 2016 gruppeformand for folketingsgruppen. Abildgaard er cand.soc. fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Betty Nansen Teatret.
Rasmus Jarlov
5.216 stemmer
45-årige Rasmus Jarlov kom i Folketinget første gang i 2010. Den tidligere reserveofficer i Flyvevåbnet er uddannet cand.merc. I 2018 blev Jarlov erhvervsminister i VLAK-regeringen, da partifællen Brian Mikkelsen forlod politik.
Mai Mercado
4.426 stemmer
42-årige Mai Mercado blev valgt til Folketignet første gang i 2011 og er tidligere børne- og socialminister i VLAK-regeringen. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet i Odense og tidligere formand for Konservativ Ungdom i Odense.
Mona Juul
3.695 stemmer
55-årige Mona Juul er blevet genvalgt som folketingsmedlem for Konservative. Hun blev første gang valgt ind i 2019 og er blandt andet Konservatives miljø- og klimaordfører.
Niels Flemming Hansen
2.452 stemmer
48-årige Niels Flemming Hansen har siddet i Folketinget siden 2019. Han blev i 2021 formand for forsvarsudvalget. Og han har været næstformand for udvalget for landdistrikter og øer siden 2020. Han har været selvstændig skohandler og er tidligere markedschef for Politiken fra 2006 til 2008.
Per Larsen
2.384 stemmer
57-årge Per Larsen har siddet i Folketinget siden 2019. Han har blandt andet været sundhedsordfører og landbrugsordfører. Per Larsen har en fortid i Fremskridtspartiet, hvor han var landsformand i to uger i 1999. Han er også tidligere amtsrådsmedlem i Nordjyllands Amt. Larsen har siddet i byrådet i Hjørring Kommune, hvor han blev valgt for Konservative i 2001. Han blev i 2017 valgt som regionsrådsmedlem for Konservative i Region Nordjylland. Han har en landbrugsuddannelse og er også uddannet agrarøkonom.
Brigitte Klintskov Jerkel
1.965 stemmer
53-årige Birgitte Klintskov Jerkel har siddet i Folketinget siden 2016, da hun overtog Brian Mikkelsens plads. I 2018 forlod Brian Mikkelsen endegyldigt Christiansborg, og Birgitte Klintskov Jerkel har siden da været ordinært medlem af Folketinget. Hun har blandt andet været socialordfører og børneordfører. Hun er uddannet socialrådgiver.
Lise Bertelsen
1.894 stemmer
47-årige Lise Bertelsen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun har siden 2021 siddet som byrådsmedlem i Viborg Kommune. Han har i mange år været socialpædagog i børne- og ungepsykiatrien i Region Midtjylland. Hun er uddannet pædagog og har flere overbygninger.
Helle Bonnesen
2.783 stemmer
59-årige Helle Bonnesen er blevet valgt til Folketinget for første gang. Hun har siden 2018 været medlem af Københavns Borgerrepræsentation og regionsrådet i Region Hovedstaden. Hun er medlem af teknik- og miljøudvalget samt beskæftigelses- og integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation. Hun er uddannet cand.merc. fra CBS.
Enhedslisten
Andel af stemmerne: 5,2 procent
Antal mandater: 9
Mai Villadsen
10.822 stemmer
30-årige Mai Villadsen blev valgt til Folketinget i 2019 og har blandt andet været ordfører for uddannelse, klima, og kultur i perioden. I 2021 blev Mai Villadsen politisk ordfører for Enhedslisten. Mai Villadsen har tidligere arbejdet som uddannelsespolitisk rådgiver i Enhedslistens partisekretariat.
Pelle Dragsted
14.129 stemmer
47-årige Pelle Dragsted sad i Folketinget i 2015 til 2019. I den periode var han blandt andet finansordfører og erhvervsordfører. Pelle Dragsted er desuden byrådsmedlem i Frederiksberg Kommune, hvor han også er medlem af Magistraten. Tidligere har han været politisk rådgiver i Enhedslisten.
Rosa Lund
9.670 stemmer
35-årige Rosa Lund har udover sidste periode siddet i Folketinget fra 2011 til 2015. Siden 2019 har hun været integrationsordfører, retsordfører og udlændingeordfører. Hun er uddannet cand.soc. i jura ved Københavns Universitet.
Victoria Velásquez
1.393 stemmer
31-årige Victoria Velásquez blev første gang valgt til Folketinget i 2019 og har i den forgange valgperiode været Enhedslistens beskæftigelsesordfører. Inden hun blev valgt til Folketinget, arbejdede hun i HK.
Søren Søndergaard
1.788 stemmer
Søren Søndergaard vendte tilbage til Folketinget i 2015 og har blandt andet været Enhedslistens udenrigs-, kultur- og EU-ordfører. Han var med til at stifte partiet og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1994, hvor han sad indtil 2005. Han fortsatte herefter som byrådsmedlem i Gladsaxe fra 2005 til 2007, inden han i 2007 indtrådte i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU som afløser for Ole Krarup. Søndergaard sad i Europa-Parlamentet frem til 2014, hvor han overlod sin plads til Rina Ronja Kari. Han er uddannet svejser og skibsbygger og er stadig medlem af den trotskistiske fraktion Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), der i dag er en del af Enhedslisten.
Søren Egge Rasmussen
264 stemmer
Det lignede først, at Søren Egge Rasmussen ikke ville blive genvalgt, da Enhedslisten mistede sit ene mandat i Sydjylland. Han nåede lige at rase over det på Twitter med teksten ”Jeg tilgiver aldrig Radikale for valg i utide”, inden det stod klart, at han alligevel får endnu en periode i Folketinget. Søren Egge Rasmussen er uddannet tømrer og landsmand. Han har siddet i Folketinget siden 2015 og har blandt andet været Enhedslistens energi-, fødevarer- og boligordfører.
Trine Mach
1.737 stemmer
53-årige Trine Mach blev valgt ind i Folketinget i perioden 2013-2015 for SF, men valgte at melde sig ind i Enhedslisten i 2021. Forinden sin nye plads i Folketinget har hun været politisk chef i Oxfam Ibis.
Peder Hvelplund
1.978 stemmer
55-årige Peder Hvelplund blev første gang valgt ind i Folketinget i 2019. Han er uddannet fritidspædagog fra Hjørring Seminarium. Siden 2020 har han været formand for Enhedslistens folketingsgruppe.
Jette Gotliebb
1147 stemmer
74-årige Jette Gotliebb er valgt for fjerde gang til Folketinget for Enhedslisten. Hun har senest været medlem siden 2019, inden det var hun folketingsmedlem i perioden fra 1994 til 2001. Hun er uddannet tømrer og cand.scient. i geografi og samfundsfag.
Radikale Venstre
Andel af stemmerne: 3,8 procent
Antal mandater: 7
Sofie Carsten Nielsen
2.467 stemmer
47-årige Sofie Carsten Nielsen har repræsenteret Radikale Venstre i Folketinget siden 2011. Hun har tidligere været uddannelse- og forskningsminister under Helle Thorning-Schmidt. Hun overtog formandsposten i partiet efter Morten Østergaard gik af som formand.
Martin Lidegaard
7.167 stemmer
55-årige Martin Lidegaard kom første gang i Folketinget i 2001, hvor han sad frem til 2007. I 2011 blev han trukket ind i som klima- og energiminister direkte fra sin stilling som formand for tænketanken Concito, som han selv havde været med til at stifte. I 2014 blev Martin Lidegaard udenrigsminister i den nydannede SR-regeringen.
Samira Nawa Amini
6.302 stemmer
34-årige Samira Nawa Amini er valgt for anden gang til Folketinget og har siden 2021 været næstformand for retsudvalget. Hun er tidligere formand for Ny-Dansk Ungdomsråd og er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet.
Katrine Robsøe
3.736 stemmer
31-årige Katrine Robsøe tog Radikale Venstres mandat i Østjyllands Storkreds og sendte politisk ordfører Andreas Steenberg ud af Folketinget. Hun har siddet i Folketinget siden valget i 2019 og er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Zenia Stampe
2.836 stemmer
43-årige Zenia Stampe har været folketingsmedlem for Radikale Venstre siden 2011 og har senest været ordfører for natur, miljø, landbrug og kultur. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Lotte Rod
2.714 stemmer
37-årige Lotte Rod har været folketingsmedlem for Radikale Venstre siden 2011 og var i perioden 2018 til 2020 partiets indfødsretsordfører. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Christian Friis Bach
1.489 stemmer
56-årige tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach er tilbage i den politiske manege. Han har siden sin ministerpost været undergeneralsekretær i FN, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og stifter af virksomheden Warfair. Christian Friis Bach har en ph.d. i international økonomi fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.
Nye Borgerlige
Andel af stemmerne: 3,7 procent
Antal mandater: 6
Pernille Vermund
15.375 stemmer
46-årige Pernille Vermund er formand for Nye Borgerlige, som hun også var med til at stifte. Hun har tidligere været både byrådsmedlem og folketingskandidat for Konservative Folkeparti. Pernille Vermund er uddannet arkitekt, og hun drev frem til 2020 sin egen arkitektvirksomhed og tegnestue.
Mette Thiesen
4.357 stemmer
40-årige Mette Thiesen er blevet genvalgt til sin anden periode i Folketinget. Ved kommunalvalget i 2017 blev hun valgt til byrådet i Hillerød Kommune for Nye Borgerlige, og i 2013 blev hun valgt til samme byråd for Det Konservative Folkeparti. Hun er uddannet lærer, og arbejdede som folkeskolelærer før sit valg til Folketinget.
Lars Boje Mathiesen
11.150 stemmer
47-årige Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget for Nye Borgerlige siden 2019. Han har før repræsenteret partiet i Aarhus byråd, hvor han tidligere var valgt ind for Liberal Alliance. Da han blev valgt til Folketinget for første gang ved sidste valg, forlod han sit job som folkeskolelærer i Aarhus.
Peter Seier Christensen
2.806 stemmer
54-årige Peter Seier Christensen er uddannet ingeniør og ph.d. fra DTU. Han er medstifter af Nye Borgerlige sammen med Pernille Vermund, ligesom han er partiets næstformand. Før sin politiske karriere arbejdede han som kemiingeniør.
Kim Edberg Andersen
5.218 stemmer
I Nordjyllands Storkreds blev Kim Edberg Andersen valgt ind. Han har tidligere politisk erfaring fra Rebild Byråd, hvor han var formand for teknik- og miljøudvalget. Kim Edberg Andersen har læst en bachelor i offentlig administration ved Aalborg Universitet.
Mikkel Bjørn Sørensen
888 stemmer
26-årige Mikkel Bjørn Sørensen er Nye Borgerliges yngste folketingsmedlem og har siddet i partiets hovedbestyrelse de sidste seks år. Han er uddannet skolelærer og underviser i historie, dansk, samfundsfag og kristendom.
Alternativet
Andel af stemmerne: 3,3 procent
Antal mandater: 6
Franciska Rosenkilde
15.699 stemmer
46-årige Franciska Rosenkilde blev i 2021 valgt som politisk leder af Alternativet. Hun har tidligere været kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune. Franciska Rosenkilde er uddannet cand.scient.geo. ved Københavns Universitet.
Torsten Gejl
3.444 stemmer
58-årige Torsten Gejl har siddet i Folketinget siden 2015. Indtil han blev valgt til Folketinget, var han direktør i OCN Danmark. Torsten Gejl er uddannet kaospilot.
Christina Sade Olumeko
3.476 stemmer
25-årige Christina Sade Olumeko sidder i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, hvor hun er medlem af teknik- og miljøudvalget. Christina Sade Olumeko læser statskundskab ved Københavns Universitet.
Helene Liliendahl Brydensholt
1.183 stemmer
Debutanten Helene Liliendahl Brydensholt har en fortid som analytisk konsulent hos Radikale Venstre, men har siden 2012 være kommunikationsdirektør hos Ecouture. Hun er uddannet cand.scient.anth. fra Københavns Universitet i 2015.
Sascha Faxe
1.129 stemmer
51-årige Sascha Faxe stillede op til folketingsvalg for første gang i 2019. Fra januar 2016 til december 2017 var hun engagementsleder hos Alternativet, og senere var hun midlertidigt ansvarlig for frivillighed i partiet.
Theresa Scavenius
1.081 stemmer
38-årige Theresa Scavenius er klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet. Hun stiftede klimapartiet Momentum i 2021, men fik ikke nok vælgererklæringer til blive opstillingsberettiget til Folketinget.
Dansk Folkeparti
Andel af stemmerne: 2,6 procent
Antal mandater: 5
Morten Messerschmidt
6.722 stemmer
41-årige Morten Messerschmidt blev første gang valgt til Folketinget i 2005 og har siden også været medlem af Europa-Parlamentet. Morten Messerschmidt blev formand for Dansk Folkeparti i forbindelse med formandsopgøret i starten af 2022. Han er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet.
Pia Kjærsgaard
6.084 stemmer
75-årige Pia Kjærsgaard blev første gang valgt til Folketinget i 1984, hvor hun først repræsenterede Fremskridtspartiet og sidenhen Dansk Folkeparti. Kjærsgaard var formand for Dansk Folkeparti indtil 2012, hvor hun overlod posten til Kristian Thulesen Dahl. I perioden 2015-2019 var hun desuden Folketingets formand.
Alex Ahrendtsen
1.477 stemmer
55-årige Alex Ahrendtsen har siddet i Folketinget siden 2011. Ahrendtsen har tidligere siddet i Odense Byråd fra 2006 til 2017. Han har igennem mange år været Dansk Folkepartis kulturordfører. Han er uddannet cand.mag i dansk, litteratur, religion og oldgræsk.
Peter Kofod Poulsen
3.875 stemmer
32-årige Peter Kofod har siddet i Folketinget fra 2015-2019, og siden 2019 har han repræsenteret Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.
Nick Zimmermann
1.039 stemmer
28-årige Nick Zimmermann stillede første gang op til folketingsvalget i 2019, men han fik ikke nok stemmer til at blive valgt ind. Nick Zimmermann er uddannet lager- og logistikoperatør hos Aarhus Tech i 2015.
De nordatlantiske mandater
Anna Falkenberg, Sambandspartiet
2.973 stemmer
26-årige Anna Falkenberg har de sidste tre år arbejdet som politisk rådgiver for sit parti, Sambandsflokkurin, der er søsterparti til Venstre. Hun er den anden kvinde i historien til at blive valgt ind i Folketinget på Færøerne.
Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin
3.804 stemmer
55-årige Sjúrður Skaale genvinder sit mandat og fortsætter i Folketinget for det færøske socialdemokrati, Javnaðarflokkuri.
Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiitz
4.289 stemmer
44-årige Aaja Chemnitz har været medlem af Folketinget siden 2015 og har i den seneste valgperiode været formand for Grønlandsudvalget.
Aki-Matilda Høegh-Dam, Siumut
6.655 stemmer
26-årige Aki-Matilda Høegh-Dam er blevet genvalgt, efter hun første gang blev valgt ind i Folketinget i 2019. Hun har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.