Projekt Udenfor: Socialt udsatte skal lukkes ind i byens fællesskab

Af Lisbeth Pilegaard
Direktør for Projekt Udenfor

Jeg er glad for ordet inklusion og alt, der hører med til at være inkluderende – og vi bruger gerne og ofte formuleringen inden for det sociale felt.

Men inklusion er også en vanskelig størrelse. Hvornår er man indenfor og inkluderet og hvornår udenfor og ekskluderet af samfundet?

Trygfonden og Vive har lavet den første sociale fællesskabsmåling i Danmark. Den gode "nyhed", er at de fleste mennesker i Danmark (78 procent) føler sig som en del af et eller flere fællesskaber.

Den kedelige "nyhed" er, at 18 procent føler sig på kanten af fællesskabet og er ramt af forskellige udfordringer. 4 procent er decideret udsatte med massive problemer og føler sig ekskluderet af fællesskabet. Endnu mere kedeligt er det, at en stigende gruppe af unge føler sig på kanten af eller uden for fællesskabet.

Lukket reservat for middel- og overklassen
Vores byer vokser og tiltrækker flere og flere mennesker – både dem, som har stærke netværk og ressourcer, og dem, der har brug for støtte og ikke har samme forudsætninger for at honorere for eksempel de økonomiske krav til at bo i byen.

Trappenedgange og porte låses og lukkes, bænke designes med flere armlæn, så man ikke længere kan sove på dem, høj musik i parkeringskældre og andre tiltag, der mere eller mindre synligt gør byen mindre rummelig for udsatte borgere.

Lisbeth Pilegaard
Direktør for Projekt Udenfor

Udgifterne til at bo er høje i danske storbyer. Ifølge KL bruger over 50 procent af dem med lave indtægter 40 procent af deres månedlige indtægt til at bo for. Det er et af de højeste tal i Europa, og boligmarkedet går ikke i en retning mod lavere eller mere varierede boligpriser.

Hvordan skal vi sikre inklusion og dermed diversitet i vores byer, hvis det kræver to højere indtægter at finde en rimelig bolig? Er vores byer blevet et lukket reservat for middel- og overklassen? Økonomi er ikke den eneste udfordring eller forhindring for at være en del af byens fællesskab.

Udsatte − deriblandt hjemløse − slider også med mange andre problemer som psykisk og fysisk sygdom, mangel på behandling og begrænset adgang til arbejdsmarkedet. Alt sammen vilkår, der gør det svært at finde sin (en) plads i byen.

Byens rum og det design og den arkitektur, vi omgiver os med, kan være inkluderende, men i stigende grad planlægges der med øje på eksklusion af visse grupper af byens i forvejen udsatte borgere: Trappenedgange og porte låses og lukkes, bænke designes med flere armlæn, så man ikke længere kan sove på dem, høj musik i parkeringskældre og andre tiltag, der mere eller mindre synligt gør byen mindre rummelig for udsatte borgere.

Mini-huse i Aarhus
Fonden Projekt Udenfor inviterer i september politikere, forskere og praktikere til konference om den inkluderende by – fordi vi mener, at der bør og skal være plads til os alle i byerne.

Indtil nu har vores boligpolitik været præget af markedskræfterne. Er det muligt at tænke nyt og anderledes og genbesøge ideer til andre bolig- og boformer, der inkluderer mere, end de ekskluderer?

Og kan vi se på det (bolig)sociale arbejde som en sund investering i mennesker, der har levet eller lever på kanten af samfundet? – at det vil være både socialt, menneskeligt og endda også økonomisk smartere at tilbyde udsatte støtte, der hjælper dem – ikke bare tilbage i bolig eller arbejde – men tilbage i fællesskabet.

Der er for eksempel brug for bedre overgange mellem det meget udsatte liv på gaden og et mere almindeligt liv. Som et alternativ eller et supplement til en herbergsplads kunne man hjælpe hjemløse ind i forskellige støttende boligformer, hvor de kan opleve et værdigt løft ud af ensomhed, misbrug og hen ad vejen blive del af nye fællesskaber.

Vi har set det i et af Projekt Udenfors pilotprojekter i Aarhus, hvor hjemløse selv har været med til at designe og bygge mini-huse. Nye fælleskaber opstår, og det enkelte udsatte menneske oplever, at de faktisk kan blive en del af og bidrage til et fælleskab og ikke kun være passive modtagere af hjælp i deres liv.

Det tror vi på og håber, at vi sammen kan inspirere og udvikle ideer til vores byer, så vores byrum fremstår åbne, imødekommende og rummelige. Og flere dermed kan føle sig som en del af fællesskabet og ikke længere lever på kanten af vores samfund og byer.