Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tekniq: Bygningsdirektivets oversete potentiale gemmer sig i kælderen

Der er en risiko for, at vi stirrer os blinde på isolering og nye vinduer, mens de tekniske installationer samler lidt støv, skriver Nicolai Siegumfeldt.
Der er en risiko for, at vi stirrer os blinde på isolering og nye vinduer, mens de tekniske installationer samler lidt støv, skriver Nicolai Siegumfeldt.Foto: Tekniq
19. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Har du talt med dit barn i dag?” stod der i bilruderne i min barndom. På samme måde kunne man i dag stille et spørgsmål til landets bygningsejere: “Har du tjekket dine installationer for nylig?”

Sidste år blev EU’s nye bygningsdirektiv vedtaget. Det skal sikre mere klimavenlige bygninger i hele Europa. Bygningsdirektivet betyder, at der skal ske mange ændringer med vores bygninger, men ofte tænker man kun på de virkemidler, som kan ses udefra: Facaderenovering, vinduesudskiftning og isolering af krybekælderen.

Men lad mig fortælle dig en hemmelighed: Den virkelige revolution gemmer sig i kælderen.

Læs også

EU's bygningsdirektiv er nu på vej ind i dansk lovgivning. Det er et ambitiøst forsøg på at nedbringe bygningers CO2-aftryk og energiforbrug. Men der er en risiko for, at vi stirrer os blinde på isolering og nye vinduer, mens de tekniske installationer samler lidt støv.

Det må for alt i verden ikke ske, da det er som at bruge en formue på en ny, lækker bil, men kun køre den i første gear. Man får simpelthen ikke udnyttet potentialet.

Bygningernes nervesystem

De tekniske installationer – varme-, køle- og ventilationssystemer, belysningsanlæg, automatik og styringsenheder – udgør bygningens nervesystem, når det kommer til energiforbruget.

Temadebat

Hvordan skal bygningsdirektivet implementeres?

EU's bygningsdirektiv stiller skærpede krav til vores bygningsmasse og berører alt fra energirenovering af eksisterende bygninger til skærpede standarder for nybyggeri – det vil kunne mærkes hos både private boligejere, almene boligselskaber, erhvervslivet og i kommunerne.

Så hvordan sikrer vi en effektiv og socialt balanceret implementering? Hvilke barrierer står i vejen for de nødvendige investeringer?

Det sætter Altinget By og Bolig til debat.

Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Det er her, vi finder det største potentiale for energieffektivisering af driften. En bygning kan være isoleret, så varmen bliver inde, men hvis varme- og ventilationsanlægget er på overarbejde, er vi ikke kommet langt.

For udenforstående kan driften af bygninger virke ubeskrivelig kedelig. Selv en tur på værksted med bilen kan virke mere sindsoprivende. Men indsigt i bygningers energiforbrug og tjek af tekniske installationer bør ses som en naturlig del af bygningens drift.

Ligesom et serviceeftersyn af bilen fanger problemer i opløbet, forlænger bilens levetid og holder brændstofforbruget nede, kan optimering af driften give betydelige energibesparelser med relativt enkle midler.

Klimarådet har påpeget, at det kræver politisk handling, hvis vi skal nå i mål med bygningsdirektivet. En væsentlig del af denne handling bør fokusere på forbrugsdata samt de tekniske installationer, der gemmer sig i kælderen – ude af syne og desværre også ude af den politiske debat.

Løsningerne er klar - sæt strøm til dem

Med bygningsdirektivet som løftestang har vi en enestående mulighed for at transformere vores bygninger fra passive energiforbrugere til aktive dele af det intelligente energisystem.

Dette kræver fokus på integration af vedvarende energi. Solceller skal ikke bare producere strøm til bygningen selv, men integreres intelligent i energisystemet gennem smart styring.

Læs også

Ladestandere bør ikke bare opfattes som strømudtag, men som intelligente komponenter, der kan bidrage til at balancere energisystemet. Bygningens varme- og kølesystemer kan fungere som energilagre, der optager overskudsenergi fra elnettet og afgiver den igen ved behov.

Vi har allerede teknologierne og løsningerne – de venter blot på at blive aktiveret. Velfungerende ventilationssystemer, effektive varmepumper, smart bygningsautomatik og intelligente energistyringssystemer er tilgængelige nu.

Det handler om at udnytte potentialet gennem anvendelse af data, systematisk vedligehold og intelligent styring. Når tekniske installationer fungerer optimalt, giver det ikke blot energibesparelser, men også bedre indeklima, øget komfort og lavere driftsomkostninger.

Men vi er alt for dårlige til at få data i spil, når det kommer til investeringer i energiforbedringer.

Sæt data fri

Hvis forbrugsdata i højere grad frisættes, vil bygningsejeren få indsigt i energiforbruget og vil dermed kunne identificere områder, hvor der kan opnås energibesparelser.

Implementeringen af bygningsdirektivet bør derfor inkludere ekstra tryk på frisættelse af forbrugsdata.

Nicolai Siegumfeldt
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Dermed vil bygningsejeren ikke kun spare penge på energiforbruget og øge bygningens værdi. Bygningsejeren vil bidrage til den grønne omstilling og bidrage til, at Danmark lever op til afrapporteringskrav fra EU og danske myndigheder. Det kræver dog, at forsyningsdata er let tilgængelige og i et format, der giver indsigt i bygningens forbrug.

Implementeringen af bygningsdirektivet bør derfor inkludere ekstra tryk på frisættelse af forbrugsdata og vejledning ved konstaterede forbedringsmuligheder, hvad angår indeklima- og energioptimering.

Når der afsløres potentiale for forbedringer, bør der være klar rådgivning om, hvordan disse kan implementeres med positiv business case. Der bør etableres muligheder for kompetenceudvikling af driftspersonale og målrettet støtteordninger til optimering af eksisterende tekniske installationer.

Så næste gang du hører om bygningsdirektivet, så tænk på din kælder og tænk på forbrugsdata. Det er måske ikke det mest glamourøse, men det er her, klimakampen for alvor kan vindes.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026