Debat

Tekniq til politikere: Pluk nu de lavthængende grønne frugter i den grønne omstilling

DEBAT: Det er bekymrende, at effektivisering af danske bygninger nærmest er forsvundet fra den politiske klimadebat. Der er brug for, at prioriterer kendte løsninger, når vi skal lykkes med at indfri klimamålene, skriver Simon O. Rasmussen.

Politikerne må bruge de gode, kendte løsninger, der giver sikre og omgående CO2-reduktioner for små penge - eksempelvis energirenoveringer, skriver Simon O. Rasmussen.
Politikerne må bruge de gode, kendte løsninger, der giver sikre og omgående CO2-reduktioner for små penge - eksempelvis energirenoveringer, skriver Simon O. Rasmussen.Foto: Jeppe Carlsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon O. Rasmussen
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Egentlig ligger det lige til højrebenet. Danske bygninger står for cirka 40 procent af landets samlede energiforbrug, og 23 procent af den samlede CO2-udledning.

Transport og landbrug er også vigtige områder at kigge på, når vi udpeger vores CO2-indsatser, men skal vi nå 70 procents-målet i 2030, så sker det ikke uden en betydelig energieffektivisering af bygningsmassen. Så enkelt er det.

Og indsatsen i bygninger løses ikke alene ved at bygge flere havvindmøller og gøre energien grøn – for uden en samtidig energieffektivisering af bygningsmassen, så fører den vej til en unødig overkapacitet i produktionsapparatet.

Klimapartnerskaber, analysefirmaer og regeringens eget klimaråd har alle udpeget energieffektivisering af bygningsmassen som en af de billigste og mest effektive veje til 70 procents-målet.  

Simon O. Rasmussen
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Resultatet bliver en økonomisk lussing, EA Energianalyse har beregnet som en samfundsmæssig meromkostning på 14 milliarder kroner.

Billigst og mest effektiv
Klimapartnerskaber, analysefirmaer og regeringens eget klimaråd har alle udpeget energieffektivisering af bygningsmassen som en af de billigste og mest effektive veje til 70 procents-målet.

Alligevel virker det som om, at Christiansborg er mere tilbøjelig til at løse opgaven ved at producere grøn energi uden skelen til krav om energieffektivisering.

Det sker endda i en tid, hvor løsninger til energieffektivisering er hyldevarer, som vi kan plukke og iværksætte nu med det resultat, at CO2-udledningen omgående vil falde – til glæde for klimaet nu, og til gavn for den mindre opgave det bliver at nå restmålet inden 2030.

Men regeringen sætter sin lid til hockeystaven – idéen om, at løsningen hovedsageligt skal komme fra fremtidige teknologier som energiøer, CO2-fangst og Power-to-X.

Teknologier, der kan vise sig effektive, men som i dag er løsninger, der ikke er modne og kun vil være attraktive, hvis omkostningerne i god tid inden 2030 er faldet til niveauer, hvor de kan konkurrere med hyldevarerne.

Brug for stærkere medspil fra Christiansborg
Har byggeriet så tabt klimakampen?

Ikke hvis man spørger de 9.000 danskere, der i de første fem dage efter åbningen af bygningspuljen søgte om tilskud til energirenovering af deres bolig.

Grøn omstilling kan ikke finansieres ved offentlige midler alene. Hovedparten af de grønne løsninger må nødvendigvis komme via privat finansiering, og derfor er den folkelige opbakning helt afgørende, når målene skal nås.   

Danskerne vil gerne involvere sig i den grønne omstilling, tage ansvar og deltage. Men deres medvirken kræver et stærkere medspil fra Christiansborg, for løsningerne kommer ikke af sig selv.

Netop byggeriet byder på løsninger, som kan styrke den folkelige opbakning. Det understreges bedst af de anbefalinger, Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren pegede på allerede i starten af året.

Fem initativer kan årligt spare 2,5 millioner ton CO2
Alene fem af disse initiativer kan levere en årlig CO2-besparelse på 2,5 millioner ton CO2 – svarende til mere end 10 procent af den samlede udfordring frem mod 2030.

Og så er der vel at mærke tale om initiativer, som er både omkostningseffektive og kan implementeres i bygningsmassen her og nu. Det drejer sig om:

  1. Udfasning af naturgas – 1,54 millioner tons CO2.
    Naturgas til boligopvarmning udfases og erstattes af grønne alternativer.

  2. Intelligent styring af energiforbrug – 510.000 tons CO2
    Vi skal bruge energien, når den er grøn og billig.

  3. Udskiftning af oliefyr – 280.00 tons CO2
    Der er behov for krav og forbud for at komme af med de resterende oliefyr

  4. Optimering af varmepumper – 70.000 tons CO2
    Krav til service af varmepumper og til installatører hæver energieffektiviteten.

  5. Renovering af tekniske installationer – 70.000 tons CO2
    Incitamenter og bedre efterlevelse af krav sikrer optimering af bygningers installationer.

De fem initiativer baserer sig alle på kendte teknologier og vil allerede fra dag ét give både et lavere og et grønnere energiforbrug.

All in på flere områder
Vi er kommet et stykke af vejen, når det gælder udfasningen af fossile opvarmning. Men vi er langt fra målet og er nødt til gå ”all in” på mange flere områder.

Det gælder eksempelvis også håndværkerfradraget: Øg det fradragsberettigede beløb, udvid det til også at omfatte materialer. Styrk de grønne initiativer, og gør det muligt at ”spare fradrag op” fra et år til det næste.

Læs også

Der er desuden store gevinster at hente ved at lade bygninger tænke selv – ikke mindst når det gælder opvarmning.

Intelligente installationer reducerer energiforbruget og omkostningerne for bygnings- og virksomhedsejerne markant, samtidig med at de optimerer brugen og vedligeholdelsen af bygninger og anlæg.

Derfor skal intelligent styring i langt højere grad end i dag integreres i al nybyggeri og i renoveringer.

Brug de kendte løsninger
Så kære politikere: Der er meget at tage fat på. Men det er tid at blive konkrete og udskifte grønne slogans med klimamæssig realpolitik. Brug nu de gode, kendte og fornuftige løsninger, der giver sikre og omgående CO2-reduktioner for små penge.

For når vi skal gøre klimadrømme til klimahandling – så skal vi starte med de bygninger, vi tilbringer hovedparten af livet i.

Dokumentation

Temadebat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Når snakken falder på den grønne omstilling i Danmark, nævnes løsninger som flere elbiler, power-to-x og store vindmølleparker. Kun sjældent nævnes energirenoveringer og effektiviseringer af bygninger i diskussionen om løsninger på den grønne omstilling.

Har byggeriets rolle ændret sig, så der ikke længere er brug for, at byggeriet omstiller sig? Skal pengene i stedet bruges på grøn produktion og distribution, så byggeriet kan læne sig tilbage og vente på, at produktionen og distributionen bliver grøn?

Det spørger Altinget By og Bolig om i denne temadebat. 

Her er debattørerne: 

  • Heidi Bank (V), boligordfører
  • Kaare Dybvad (S), boligminister 
  • Henrik Garver, direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • Per Heiselberg, rådsmedlem, Klimarådet
  • Egil Hulgaard (K), by-, bolig- og bygningsordfører
  • Lars Køhler, energi- og klimarådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
  • Frank Ove Larsen, direktør, Rockwool Nordics
  • Torben Liborius, underdirektør, Dansk Industri
  • Bent Madsen, direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
  • Signe Munk og Halime Oguz (SF), klima- og energiordfører og boligordfører
  • Kirsten Nielsen, tiltrædende formand, Konstruktørforeningen
  • Gunde Odgaard, sekretariatsleder, BAT-Kartellet
  • Camilla Damsø Pedersen, seniorkonsulent, Concito
  • Mette Qvist, direktør, Green Building Council Denmark
  • Søren Egge Rasmussen (EL), boligordfører
  • Palle Thomsen, direktør, Danske Byggecentre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Simon O. Rasmussen

Chefrådgiver, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Cand.jur.

0:000:00