Debat

Bedre Psykiatri: Civilsamfundets vilkår skal ikke være politisk kastebold

DEBAT: En ny model er nødvendig efter nedlæggelsen af satspuljen. Og der er brug for handling nu, for usikkerheden vokser hos organisationerne, skriver Bedre Psykiatris branchedirektør. 

Civilsamfundet har brug for tryghed, og derfor er der brug for, at et bredt politisk flertal bliver enige om en ny model til at afløse satspuljen, skriver Bedre Psykiatris branchedirektør. 
Civilsamfundet har brug for tryghed, og derfor er der brug for, at et bredt politisk flertal bliver enige om en ny model til at afløse satspuljen, skriver Bedre Psykiatris branchedirektør. Foto: Pressebillede/Bedre Psykiatri
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorstein Theilgaard
Generalsekretær, Bedre Psykiatri

Civilsamfundet har brug for stabile rammevilkår, der kan understøtte vores arbejde med mennesker i vanskelige livssituationer. Og så har vi brug for, at branchen bliver inddraget tæt i arbejdet med en ny model.

Det kræver, at et bredt politisk flertal stiller sig bag en ny fremtidssikret model til afløsning for den skrottede satspulje. De titusindvis af mennesker, vi i den civile branche hjælper, har brug for tryghed og kontinuitet.

Branchens arbejde og indsats er alt for vital for Danmark til, at noget så afgørende som rammevilkårene fra det offentliges side skal være politisk kastebold fra det ene år til det andet.

Branchens arbejde og indsats er alt for vital for Danmark til, at noget så afgørende som rammevilkårene fra det offentliges side skal være politisk kastebold fra det ene år til det andet.

Thorstein Theilgaard
Branchedirektør, Bedre Psykiatri

Det afgørende spørgsmål er selvfølgelig, hvordan den kommende model skal se ud? Det har vi i branchenetværket på området udviklet et svar på.

En mere robust og meningsfuld model
Formålet med vores forslag er at sikre en model, som både favner nye initiativer, og som kan understøtte etablerede indsatser på en mere robust og meningsfuld måde end det ofte var tilfældet i forhold til satspuljen.

I al sin enkelhed går modellen ud på følgende:

  1. En afprøvningsfase, hvor nye og innovative projekter har mulighed for at blive afprøvet og evalueret, og hvor en del af støtten målrettes kapacitetsopbygning i organisationen for at styrke grundlaget for modning og forankring.
  2. En modningsfase, hvor projekter fra forsøgsfasen, som der vurderes fortsat at være behov for, og som lever op til formål og mål for målgrupperne, får mulighed for at fortsættes og udvikles og eventuelt blive bredt yderligere ud. Nye og innovative projekter, som vurderes at være ud over afprøvningsfase, eksempelvis projekter udviklet for fondsmidler eller i udlandet, kan også støttes i modningsfasen.
  3. En mulighed for forankringsfase, hvor veldokumenterede tiltag med afsæt i evaluering har mulighed for – i forligskredsen – at overgå fra projektstøtte til en varig grundfinansiering på finansloven.

Hvis en ny model også skal være en styrkelse af branchens indsatser, er det samtidig helt nødvendigt, at vi ryster posen godt og grundigt, for så vidt angår administrationen.

Det nytter simpelthen ikke noget at underlægge de frivillige organisationer så rigide bureaukratiske styringsrationaler, som det er blevet forsøgt de senere år.

Ikke penge nok
Dermed også sagt, at der i forhandlingerne om en ny model er brug for at genbesøge anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, der i 2018 kom med en række anbefalinger om den offentlige støtte af området – herunder også, at der findes en holdbar løsning for branchen med hensyn til budgetloven.

Endelig er det af helt afgørende betydning, at der findes flere midler på finansloven, da der i den nuværende reserve ganske enkelt ikke er midler nok – særligt i 2020 og 2021 – sammenlignet med tidligere.

Mere end noget andet er der brug for at komme i gang.

Vi har ventet på en politik løsning i mere end et år, siden satspuljen blev nedlagt i nattens mulm og mørke i 2018.

For hver dag, der går, bliver usikkerheden og utrygheden større og større hos de mange organisationer, som er dybt afhængige af offentlige midler for at kunne hjælpe de tusindvis af mennesker med sygdom, sociale problemer, handicap eller andet.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal reserven fordeles i fremtiden? 

Selv om satspuljen burde være død, lever den fortsat i bedste velgående. 

Nu sætter Altinget Social i debatspalterne fokus på satspuljens afløser, reserven. Et panel af centrale aktører tager debatten om spørgsmål som:  

Hvilken betydning vil henholdsvis brede eller smalle forlig om reserven have for socialpolitikken? Hvad betyder usikkerheden om selvsamme spørgsmål for organisationerne? Og hvordan bør principperne for fordelingen af reserven lyde, så reserven lever op til formålet om at fremme en virkningsfuld socialpolitik og understøtte et velfungerende civilsamfund? 

Her er aktørerne: 
  • Anni Matthiesen (V), medlem af Folketinget og socialordfører 
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og socialordfører 
  • Mads Roke Clausen, formand, Frivilligrådet  
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer 
  • Thorstein Theilgaard, generalsekretær, Bedre Psykiatri 
  • Trine Torp (SF), medlem af Folketinget og socialordfører. 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. 

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected]. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorstein Theilgaard

Direktør for public affairs, Holm Kommunikation, fhv. MF (SF)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00