Center svarer på kritik: I glemmer, at vi står på samme side, når I beskylder os for monopol

Vi står på samme side

Omkring to procent af en årgang udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, og mange lever som voksne med alvorlige og behandlingskrævende senfølger.

Det er en målgruppe, som ofte først rækker ud efter hjælp sent i livet – og som allerede har oplevet gentagne svigt. Når hjælpen så ikke er tilgængelig, eller ventetiden er urimelig lang, bliver det endnu et svigt.

De seneste år har CSM-centrene arbejdet intensivt med at nedbringe ventelisterne og samtidig udvide tilbuddene til nye målgrupper. Alligevel står vi nu i en situation, hvor finansieringen i de kommende år er væsentligt lavere, mens behovet fortsat er højt.

Det vigtigste må være, at mennesker med behandlingskrævende senfølger kan få kvalificeret hjælp inden for rimelig tid.

Connie Gehrt
Centerleder, CSM Øst (Center for Seksuelt Misbrugte Øst)

Konsekvensen er allerede mærkbar: CSM-centrene må reducere kapaciteten. Det betyder afskedigelser, nedlæggelse af stillinger og færre tilbud. Det betyder også, at ventelisterne igen vil stige. Med andre ord: Færre mennesker får hjælp, og de må vente længere.

Derfor synes vi, at det er meget ærgerligt at gøre dette til et spørgsmål om "monopol". Vi står på den samme side af sagen.

Uanset hvordan midlerne fordeles, vil resultatet være utilstrækkeligt, hvis den samlede ramme er for lille og for usikker. Mennesker med senfølger har brug for forskellige tilbud – men først og fremmest har de brug for, at der er tilstrækkelig kapacitet til, at de faktisk kan få hjælp.

Behov for politisk handling

Der er også en samfundsøkonomisk dimension, som ikke må overses. Ubehandlede senfølger kan føre til mistrivsel, sygemeldinger, misbrug og øget belastning af psykiatrien.

Tidlig og kvalificeret behandling er ikke kun afgørende for den enkelte borger – det er også en investering i at forebygge langt mere omfattende og omkostningstunge indsatser senere.

Derfor er der behov for et klart politisk valg: Senfølgeområdet skal have et langsigtet, stabilt og tilstrækkeligt finansieringsgrundlag. Et område med så alvorlige menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser må ikke være afhængigt af kortsigtede puljer og tilbagevendende usikkerhed.

Det vigtigste må være, at mennesker med behandlingskrævende senfølger kan få kvalificeret hjælp inden for rimelig tid – også på den lange bane. Det kræver varig finansiering, stabile rammer og en fælles politisk vilje til at tage ansvar for området.